Sammenhørighed på tværs af generationer
Hanne Møhr Jensen fra Korsør har gennem flere år passet tre forskellige familiegravsteder, så da hun for et par år tilbage stod for at skulle vælge gravsten til sin fars grav, var hun helt klar over, hvad hun ville have.
Det var egentlig ikke svært at vælge, og jeg gik helt specifikt efter, at min fars gravsten skulle ligne min mors Hanne Møhr Jensen
Ved at lade gravstenene ligne hinanden, har Hanne således bevidst valgt at skabe et sammenhængende helhedsindtryk på gravstedet uden egentlig at gå helt så højt op i, hvilken type sten der var tale om.
”Jeg vidste bare, at det skulle være en enkel sten, så det var med dét for øje, at jeg besøgte stenhuggeren. Her så jeg forskellige muligheder, men eftersom min far selv valgte stenen til min mors grav, var det relativt let for mig at beslutte, hvad der skulle stå på hans grav”, tilføjer hun.
Ordene skal signalere det levede liv
Til gengæld fokuserede Hanne i højere grad på inskriptionen. Som historisk interesseret finder hun det nemlig interessant, når teksten på en gravsten signalerer noget om det liv, der blev levet. Især i forhold til de virkeligt gamle gravsteder, som hun passer.
”Nogle af stederne er jeg kommet lige siden min barndom. Det er familierelationer, som jeg ikke selv har kendt, men som alligevel er en del af min slægt. Og dér synes jeg, det er spændende, at der står lidt om personen – fx at han var skomager eller skipper. Det gør, at jeg oplever at få et lille indblik i den karakter, som afdøde havde”, fortæller Hanne M. Jensen.
De nyere gravsten, som hun passer, har ud over beskæftigelse og navn kun inskription i form af årstal for fødsel og død. Dermed signalerer de både den enkle stil og sammenhørighed med slægtens ældre gravsteder, som Hanne værdsætter så højt.