Analyser

Den demografiske udvikling rammer hårdt på søgningen blandt unge til erhvervsuddannelserne

I 2035 vil antallet af unge i alderen 15-18 år falde med mere end 18.000 sammenlignet med i 2022. Faldet ses især uden for de store byer. Det kommer til at udfordre opgaven med at få flere faglærte, idet det særligt er unge uden for byerne, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

Med erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 var et af de klare mål, at flere skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Det er endnu ikke lykkedes og i den kommende tid vil endnu færre vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, hvis den demografiske udvikling og søgemønstrene forbliver uændret.

Anm.: Kommunetyperne er opgjort efter indrigs- og boligministeriets kommunekategorisering.
Kilde: Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.

Som følge af den demografiske udvikling og med en formodning om uændrede søgemønstre er der udsigt til, at færre unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. I perioden 2022 til 2035 vil det betyde, at knap 10.000 færre unge starter på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen sammenlignet med 2021.

Det er særligt i ydre- og mellemkommunerne, at der er størst nedgang. I perioden 2022 til 2035 står ydre- og mellemkommunerne i alt for mere end 80 pct. af nedgangen i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Dette skyldes, at
der i disse kommuner:

  • Er en større nedgang i ungdomsårgangene sammenlignet med øvrige.
  • At en større andel af de unge vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen1.

Som det ses i nedenstående figur er det særligt fra 2026 og frem, hvor tilgangen til erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen er nedadgående.

Anm.: Kommunetyperne er opgjort efter indrigs- og boligministeriets kommunekategorisering.
Kilde: Danmarks Statistik, Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.

At der i de kommende år vil være en øget tilgang til erhvervsuddannelserne i bykommunerne skyldes, at gruppen af 15-18-årige frem til og med 2029 er stigende i disse kommuner.

I mellemkommunerne vil der af samme årsag også være en øget tilgang til og med 2024. Den indekseret udvikling i antallet af 15- til 18-årige er at finde i nedenstående figur.

Anm.: Kommunetyperne er opgjort efter indrigs- og boligministeriets kommunekategorisering.
Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger.

Udover at den demografiske udvikling spiller en rolle for hvor mange, der i fremtiden vælger en erhvervsuddannelse, direkte efter grundskolen, så spiller søgemønstre også en rolle.

At det kan forventes, at der er en større nedgang i yder- og mellemkommunerne skyldes en kombination af en større nedgang i den  demografiske udvikling og at en større andel af de unge i disse kommuner søger mod erhvervsuddannelserne.

I nedenstående figur er en opgørelse over andelen af unge, der direkte efter grundskolen søger mod en erhvervsuddannelse fordelt på kommunetyperne.

Anm.:Kommunetyperne er opgjort efter indrigs- og boligministeriets kommunekategorisering.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.

Med et behov for flere med en faglært uddannelse bør man derfor
have politisk fokus på:

  • Øge andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen f.eks. gennem øget praksisfaglighed og obligatorisk erhvervspraktik
  • Øge rekrutteringen til erhvervsuddannelserne fra andre aldersgrupper f.eks. unge med en studenterbaggrund
  • Massive investeringer i udstyr og lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne, der skal sikre, at erhvervsuddannelserne er et tidssvarende og attraktivt uddannelsestilbud

Fakta

Kommunerne er blevet inddelt i fire grupper, der er kategoriseret på følgende måde jf. Indenrigs- og Boligministeriet:

• Bykommuner: By med mere end 45.000 indbyggere eller del af hovedstadsområdet.

• Mindre bykommuner: Største by i kommunen har 30-45.000 indbyggere eller kommunen ligger tæt på en storby og har høj pendlingsintensitet.

• Mellemkommuner: Største by i kommunen har under 30.000 indbyggere, og ligger enten tæt på storby og har moderat pendlingsintensitet eller ligger langt fra storby og har dobbelt så mange indpendlere som udpendlere.

• Yderkommuner: Største by i kommunen har under 30.000 indbyggere og ligger enten tæt på storby og har lav pendlingsintensitet eller ligger langt fra storby og har dobbelt så mange indpendlere som udpendlere.


 

Noter

  1. For få unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, Dansk Industri

Relateret indhold