Den politiske målsætning er klar. I 2025 skal mindst 30 pct. af en ungdomsårgang vælge en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, og vi er stadig langt fra at komme i mål.

Store regionale forskelle i søgningen til erhvervsuddannelser
Udviklingen i andel ansøgere til erhvervsuddannelser har mere eller mindre stået stille de seneste ti år. På landsplan søger om-kring 20 pct. af grundskoleelverne ind på en erhvervsfaglig ud-dannelse, mens tallet i hovedstaden er endnu lavere. Det vil betyde, at vi i fremtiden kommer til at mangle erhvervsfaglige uddannede. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft, og denne udfordring ser kun ud til at blive større i fremtiden. Store grupper af ældre faglærte går på pension og bliver ikke erstattet af tilsvarende store grupper af unge.

Kigger man på søgningen til erhvervsuddannelserne rundt i landet, ses et tydeligt mønster. I og omkring de store byer – især København og Aarhus - ligger andelen af grundskolelever, der søger ind på en erhvervsuddannelse markant under gen-nemsnittet. Kun omkring 12 pct. søger ind på en erhvervsud-dannelse i Aarhus og København, mens der er områder nord for København, hvor ansøgertallet er endnu lavere. Til gengæld søger flere ind på en erhvervsuddannelse udenfor de store byer. Især i Syd- og Vestjylland, men også i Nordjylland og steder på Sjælland er tallet højt, og når flere steder op på målsætning om 30 pct.

Omkring 10 pct. af de unge mellem 16-24 år er ikke i uddannelse eller arbejde
Der er potentiale for, at flere unge tilvælger en erhvervsuddan-nelse. For alt i mens for få søger ind på en erhvervsuddannelse, er der en større gruppe unge, som hverken er i uddannelse el-ler arbejde.
Figuren nedenfor viser, at det i 2019 var 10,6 pct. af de unge mellem 16-24 år, som hverken var i uddannelse eller job. Her ser vi mindre regionale forskelle – f.eks. er lidt flere unge udenfor beskæftigelse i Region Sjælland end i Region Hoved-staden.

Flere unge kommer ikke i videre uddannelse og færre søger ind på en erhvervsuddannelse efter gymnasial uddannelse
Udover at for få unge vælger en erhvervsuddannelser, er der en større gruppe unge, som ikke er ikke i videre uddannelse mere end to år efter endt gymnasial uddannelse.

På nedenstående figur fremgår det, at hele 28 pct. af studen-terne fra gymnasiale uddannelser ikke er i uddannelse 27 må-neder efter de er dimitteret. Dette er en udvikling på 9 pct. po-int siden 2009. Parallelt med denne udvikling, falder andelen af studenter med en gymnasial uddannelse, der søger ind på end erhvervsuddannelse en smule.

Det er især i og omkring Aarhus og København er mange unge ikke i beskæftigelse to år efter gymnasial uddannelse
Der er imidlertid store regionale forskellige i, hvor mange unge der ikke er i uddannelse mere end to år efter studentereksa-men. Det er især i og omkring København og Aarhus, at dette er tilfældet jf. figuren nedenfor. Konkret viser tallene, at ud de unge som fik en gymnasial uddannelse i 2017 er 32% i Aarhus og 34% i København ikke i uddannelse mere end to år efter. Til sammenligning er tallet 24% i Aalborg og 26% i Odense.

Faglærte har den højeste grad af jobsikkerhed
Tallene viser, at ikke nok med, at mange tager en gymnasial uddannelse omkring København og Aarhus, så er mange af disse heller ikke i beskæftigelse eller uddannelse to år efter de er færdige.

En opgørelse fra Dansk Industri viser, at nyuddannede faglærte har lavere ledighed end andre grupper af nyuddannede. Blandt de uddannede faglærte i perioden oktober 2019 til september 2020 var ledigheden i det første år efter endt uddannelse kun 12 pct. – for nyuddannede med en lang videregående uddan-nelse var det tilsvarende tal 31 pct.

Dimittendledigheden for faglærte er knap en tredjedel af niveauet for akademikere, og blandt nogle grupper af faglærte er ledigheden ekstrem lavt. F.eks. var dimittendledigheden det første år (2019/2020) blandt tømre, industrioperatører og elektrikere alle på under 10 pct. Tallene viser, at der for faglærte generelt, men især for særlige faglærte uddannelsesgrupper, er en enorm stor sikkerhed for at komme i job for nyuddannede. Og med behovet for flere faglærte i fremtiden, er det ikke noget der tyder på, at dette kommer til at ændre sig de næste mange år.

I 2019 havde 33 pct. af alle nye virksomheder en stifter med erhvervsfaglig baggrund, som højeste fuldførte uddannelse, mens mindre end hver femte nye virksomhed havde en stifter med en lang videregående baggrund.

Mange faglærte bliver iværksættere
Analysen viser tydeligt, at der er potentiale til at få flere til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse både efter 9. og 10. klasse men også senere i livet. Det er aldrig for sent at vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig viser analysen, at flere kommuner faktisk klarer sig ganske udmærket, når det kommer til at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Rebild, Varde og Hedensted er eksempler på kommuner, der allerede lever op til målsætningen på 30 pct. i 2025. Dog haler de fleste kommuner langt efter.

Analysen viser også, at en erhvervsuddannelse er den rette vej til hurtigt at komme i job som nyuddannet og iværksætteri.