Flere ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen
Stadig flere studenter er ikke i gang med en erhvervskom-petencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen - de såkaldte ufaglærte studenter. Tendensen ses på tværs af alle fire gymnasiale uddannelser. Tre ud af fem ufaglærte studenter er i løbet af de fem år startet på en anden uddannelse, men er faldet fra.
Stigningen i både antal og andel af ufaglærte studenter 2 år efter studentereksamen har været kendt længe. Samme stigning viser sig nu i både andel og antal af studenter, som efter 5 år ikke er i gang med eller har gennemført enten en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Anm.: opgjort pr. 30. september (27 og 63 mdr.) efter studenter eksamen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.
Knapt 11 pct af de lidt mere end 44.000 unge, der tog studentereksamen i 2013, var ikke i gang med eller havde gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Fra 2015-årgangen var mere end 17 pct. af de knap 46.000 studenter ikke i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.
Anm.: opgjort pr. 30. september (63 mdr.) efter studenter eksamen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.
En erhvervskompetencegivende uddannelse kan både være en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse.
Samme tendens på tværs af de gymnasiale retninger
Hvis man ser på tværs af de fire gymnasiale uddannelser1, finder man den samme tendens til flere ufaglærte studenter fem år efter studentereksamen.
Særligt på de almengymnasiale uddannelser (hf og stx) ses en stigende andel af ufaglærte studenter. På de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) er der ligeledes flere ufaglærte studenter, men fremgangen er mindre end på de almengymnasiale uddannelser.
Anm.: opgjort 30. september fem år efter endt gymnasial uddannelse (63 mdr.) efter studentereksamen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk.
Hf er den gymnasiale uddannelse, hvor den største andel af studenterne ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Stx er dog klart den største gymnasiale uddannelse af de fire gymnasiale uddannelser, og de fleste ufaglærte studenter er stx-studenter.
På stx var mere end 4.400 af 2015-studenterne hverken i gang med eller havde gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen. Tilsvarende var der knap 1.600 ufaglærte studenter med en hf-eksamen fra 2015.
Knap 60 pct. af de studenter, der var ufaglærte fem år efter studentereksamen og dimitterede i 2015, havde en stx-baggrund. Tilsvarende udgjorde stx-studenter, som var ufaglærte fem år efter studentereksamen, 50 pct. af alle ufaglærte studenter, der dimitterede i hhv. 2013 og 2014. De ufaglærte stx-studenter fem år efter studentereksamen udgør derfor en større gruppe end de tidligere har gjort.
Anm.: opgjort 30. september fem år efter endt gymnasial uddannelse (63 mdr.) efter studentereksamen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk
Flest ufaglærte studenter fra bykommunerne
Studenter, der fik studenterhuen i 2015 og kommer fra en bykommune, er efter fem år i højere grad ufaglærte studenter end studenter, der kommer fra yderkommunerne. Denne tendens gjorde sig også gældende for studenterne, der dimitterede i 2013.
Fire grupper
Kommunerne er blevet inddelt i fire grupper, der er kategoriseret på følgende måde jf. indenrigs- og boligministeriet:
• Bykommuner: By med mere end 45.000 indbyggere eller del af hovedstadsområdet
• Mindre bykommuner: Største by i kommunen har 30-45.000 indbyggere eller kommunen ligger tæt på en storby og har høj pendlingsintensitet
• Mellemkommuner: Største by i kommunen har under 30.000 indbyggere, og ligger enten tæt på storby og har moderat pend-lingsintensitet eller ligger langt fra storby og har dobbelt så mange indpendlere som udpendlere
• Yderkommuner: Største by i kommunen har under 30.000 ind-byggere og ligger enten tæt på storby og har lav pendlingsinten-sitet eller ligger langt fra storby og har dobbelt så mange ind-pendlere som udpendlere.
De studenter, som tog studentereksamen i 2015 og kommer fra en bykommune, har desuden i større grad aldrig påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse end de studenter, der ikke kommer fra en bykommune. Studenterne fra bykommunerne har også i større grad påbegyndt en uddannelse, men er faldet fra. Dette er en tendens, der også gør sig gældende for de studenter, der dimitterede i 2013.
Anm.: opgjort pr. 30 september 5 år efter dimission (63 mdr.). Kommunetyperne er opgjort efter indrigs- og boligministeriets kommunekategorisering.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.dk og DI-beregninger.
Fremgangen i andelen af ufaglærte studenter falder sammen med, at en større andel af studenterne har påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, men er faldet fra og ikke er påbegyndt en ny uddannelse senest ét år efter frafald.
Andelen af studenter, der efter fem år slet ikke er påbegyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med knap 1,1 pct.-point fra 2013 til 2015-årgangen.
Tilsvarende er andelen af studenter, der indenfor de fem år er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse, men er faldet fra og ikke er påbegyndt en anden uddannelse senest ét år efter afbrud, steget med mere end 4,8 pct.-point.
De ufaglærte studenter, der dimitterede i 2015, har altså i større grad forsøgt sig med videre uddannelse uden succes, end de studenter, som dimitterede i 2013.
I analysen har vi anvendt de nyeste tilgængelige tal fra Børne- og undervisningsministeriet om studenters videreuddannelse hhv. 2 år
(27 måneder) og 5 år (63 måneder) efter de tog deres studentereksamen. Der foreligger endnu ikke data for 2016-årgangen 5 år efter deres studentereksamen.
