Ruslands invasion af Ukraine svækker væksten

Ruslands invasionhar stor betydning for væksten i BNP prisudviklingen i hele verden de kommende par år. Den fremtidige vækst og prisudvikling vil afhænge af varigheden og udfaldet af krigen. Der er i skrivende stund stor usikkerhed om begge dele samt de økonomiske konsekvenser af forskellige udfald. På kort sigt vil krigen reducere væksten i Danmark og resten af verden. Samtidig er der meget, der tyder på, at samhandelsmønstre og relationen til Rusland vil være forandret mange år frem.

Lavere økonomisk vækst i alle scenarier

Vi har benyttet den globale makroøkonomiske model fra Oxford Economics til at regne på tre scenarier. I modellen kan vi bl.a. tage højde for energipriser og alle landes indbyrdes samhandel. Bemærk, at alle vækstskøn er behæftet med større usikkerhed end normalt.

I det ”optimistiske” scenarie antages sanktionerne at blive fjernet igen inden for kort tid. Det vil i princippet nok kræve, at Putin er gået af. Uden restriktioner bliver samhandelen med Ukraine og Rusland genoptaget i løbet af året. I forhold til DI’s prognose fra februar vil det betyde, at væksten i Danmark falder fra 2,9 pct. i 2022 til 2,7 pct.

I det mest sandsynlige scenarie vil konflikten fortsætte i hvert fald året ud. Samhandlen med Rusland og Ukraine lukker ned, men olie- og gasforsyningerne påvirkes ikke. Væksten i Danmark falder yderligere fra 2,7 pct. i 2022 til 2,3 pct.

I det mere negative scenarie vil konflikten fortsætte ind i 2023 uden et fredeligt udfald. Der vil være en eskalering af konfliktniveauet, som lukker olie- og gasforsyninger fra Rusland og Ukraine. Væksten i Danmark bliver på blot cirka én pct. i både 2022 og 2023.

Vækstskønnene for 2022 skal ses i lyset af, at vi ”arver” relativ høj vækst fra året før. Dansk økonomi oplevede stærk vækst igennem 2021, og det betyder, at vi starter 2022 på et væsentligt højere niveau end for et år siden. Hvis dansk økonomi holder samme niveau som ved udgangen af 2021, så får vi en vækst på to pct. i 2022.

Forsyningsproblemer – mangel på mange råvarer

Rusland og Ukraine er blandt verdens største producenter af mange forskellige typer råvarer. Dette gælder eksempelvis gas, olie, tømmer, korn, solsikkefrø, gødning og stål.

Virksomhedernes forsyninger af mange råvarer vil blive stærkt begrænset som følge krigen og sanktionerne. Manglen på råvarer kan også ramme virksomhederne indirekte hvis de er underleverandører til brancher, der er tvunget til at reducere aktiviteterne som følge af mangel på energi eller andre råvarer.

Den øgede mangel på materialer kommer på et tidspunkt, hvor danske virksomheder i forvejen har mange produktionsbegrænsninger som følge af mangel på både arbejdskraft og materialer. Dermed vil krigen medføre, at mange virksomheder må udskyde eller sige nej til flere ordrer, fordi de mangler de nødvendige materialer.

I DI’s seneste prognose var mangel på arbejdskraft den absolut største bremse på væksten i de kommende år. Mangel på medarbejdere vil stadig være et stort problem for dansk erhvervsliv med mindre krisen eskalerer og svækker væksten kraftigt. Hvis krisen eskalerer, og vi havner i det mere negative scenarie, vil vækstnedgangen blive mindre i Danmark end i eksempelvis Tyskland, hvor væksten i udgangspunktet er mindre begrænset af mangel på arbejdskraft, og hvor afhængigheden af russiske underleverancer er større. I dette scenarie vil væksten reduceres med 3,5 pct. i Tyskland i 2022 og kun med 1,7 pct. i Danmark.

Voldsomme prisstigninger på råvarer

Mange råvarer steg kraftigt i pris i 2021. Efter Ruslands invasion af Ukraine er råvarepriserne igen skudt i vejret – dette gælder ikke mindst priserne på energi, men der ses store prisstigninger på et bredt udsnit af råvarer.

Ud over stigende priser på olie og gas ses der også voldsomme prisstigninger på eksempelvis træ, hvede, nikkel, stål og kul.

Inflationen i Danmark er på højeste niveau siden 1989

Inflationen i Danmark er taget til i styrke over det sidste års tid. I februar var forbrugerpriserne steget med 4,8 pct. i forhold til året før, og kerneinflationen var tiltaget til 2,7 pct.

Den seneste tids stigende priser på råvarer vil løfte inflationen i løbet af foråret. Der har allerede været tydelige direkte effekter på priserne på gas, el og benzin. I takt med at de stigende priser også bliver indarbejdet i virksomhedernes prissætning, vil det give et pres på forbrugerpriserne via øget kerneinflation. Dette sker typisk med en lille forsinkelse.

Samlet set ventes inflationen at stige til over seks pct. i løbet af foråret. En del af den højere inflation skyldes prisstigninger, vi allerede har set i sidste halvdel af februar og starten af marts.

Priserne på gas og olie steg i starten af marts til historisk høje niveauer, men er siden faldet lidt ned igen. De ekstremt høje priser i starten af marts var formentlig markedets reaktion på frygten for en total nedlukning af adgangen til russisk olie og gas. De høje niveauer vurderes at være de gældende niveauer, hvis der lukkes for energien fra Rusland. Med det afsæt skønnes det, at inflationen i Danmark kan komme op på næsten ti pct., hvis der lukkes for energien fra Rusland.

Uanset hvilket scenarie vi kigger ind i, så vil inflationen i store dele af 2022 være så høj, at mange danskere vil opleve en betydelig forringelse af deres købekraft. Selv om danskerne i udgangspunktet har en ganske solid privatøkonomi, med store bankindeståender, flere år med reallønsfremgang, friværdier i boligerne og høj grad af jobsikkerhed, kan udhulingen af købekraften ikke undgå at dæmpe væksten i privatforbruget med op mod et pct.-point.

De samme tendenser gør sig gældende i resten af verden. I store dele af Europa fylder energi en større del af forbruget, og mange europæere har ikke en lige så stærk privatøkonomi som danskerne. Privatforbruget rammes derfor hårdere i udlandet, hvilket fører til lavere dansk eksportvækst til udlandet samlet set.

Usikkerhed dæmper investeringslysten

Virksomhedernes og forbrugernes investeringer er i høj grad påvirket af fremtidsudsigterne. I tider med stor usikkerhed om aktiviteten i økonomien er lysten til at investere mindre. Det kan tage lidt tid, inden investeringsaktiviteten reagerer, da en stor del af investeringerne i de kommende kvartaler allerede er planlagt og sat i gang.

Investeringerne er også påvirket af renterne. Den høje inflation vil traditionelt få centralbankerne til at lave en kraftig opstramning af pengepolitikken, men omvendt vil udsigten til lav vækst og stor usikkerhed få centralbanken til at tøve lidt, inden de sætter renten i vejret. Der frygtes en periode med stagflation, dvs. høj inflation og en stagnation i økonomien.

Kommer der en hurtig løsning på konflikten hvor sanktionerne fjernes igen, således at opsvinget forbliver på sporet, vil det formentlig udløse snarlige rentestigninger i ECB, da det inflationære pres fortsat vil være stort. Det forventes, at den amerikanske centralbank vil holde fast i sin kurs og hæve renten ad flere omgange i både 2022 og 2023. Amerikansk økonomi kæmper med højere inflation og lønvækst end i Europa, og samtidig bliver væksten i USA mindre påvirket af sanktioner, da de har væsentlig mindre samhandel med Rusland.