Store ambitioner frem mod 2030 i dansk politik

Vi er i en tid med enorm global usikkerhed, hvor corona og senest krigen i Ukraine har sat gang i en bevægelse i de tektoniske geopolitiske plader, som ingen kan se, hvor lander. Ingen ved, hvilken form globaliseringen tager om ti år. Det stiller de danske globale virksomheder over for en uhyre vanskelig tid med store udfordringer – men også store muligheder.

Vinderne i en tid med så store forandringer bliver dem, der har modet og viljen til at turde satse og investere. Det gælder både den enkelte virksomhed og det enkelte land.

Derfor har vi spurgt politikerne¹om deres ambitioner for, hvordan Danmark skal udvikle sig frem mod 2030. I denne analyse har vi alene spurgt til de tre vigtigste forslag, og det er tydeligt, at partiernes ambitioner er store og ligger på en del forskellige områder.

Udviklingen mod et klimamæssigt mere bæredygtigt samfund ligger de fleste partier på sinde, men også udfordringer med mangel på arbejdskraft skal løses ved f.eks. lavere skat på arbejde, arbejdsmarkedsreformer, en klogere offentlig sektor og mere udenlandsk arbejdskraft.

Samtidig er der også fokus på folkesundheden, hvor mistrivsel blandt unge er et fokusområde for flere partier.

I denne undersøgelse er partierne alene blevet spurgt til de tre vigtigste konkrete forslag. Det betyder, at de naturligvis også kan have andre højt prioriterede forslag, som de gerne vil have gennemført frem mod 2030.

De store ambitioner for Danmark, som partierne ligger inde med, kræver dog finansiering. Og det er partierne ikke blinde for. Der peges i forskellige retninger for finansiering, men især reformer, hvor arbejdsmarkedsreformer er fremtrædende, går igen blandt flere partier.

En ny analyse fra DI² viser tilsvarende, at det store løft af forsvarsudgifterne kun efterlader meget lidt plads til andre prioriteringer, hvis ikke råderummet udvides. Og hvis regeringen fortsætter med at øge det offentlige forbrug mere end det demografiske træk tilsiger, som den har gjort siden 2019, så vil råderummet være forsvundet i 2029 – og alene anvendt på at udvide den offentlige sektor.

Der peges også på reformer af den offentlige sektor, hvor man gerne vil have pengene til at række længere, så man kan sikre den samme velfærd for færre penge. Slutteligt peges der også på skatteområdet, hvor eksempelvis en sænkning af rentefradraget nævnes eller skattehuller i det internationale samarbejde skal lukkes.

Danskerne er også klar til reformer

Det er ikke alene politikerne, der vurderer, at der er behov for reformer, hvis Danmark skal have råd til at udvikle sig i de kommende år.

I en befolkningsundersøgelse, som Wilke har foretaget for Dansk Industri, svarer knap seks ud af ti, at de er enige eller meget enige i, at vi har brug for at lave reformer nu, hvis velstanden i fremtiden skal sikres. I den modsatte ende af skalaen er det blot hver tiende, der er uenig eller meget uenig i dette udsagn.

Sådan har vi gjort

Dansk Industri har i sommeren 2022 spurgt de fem partier bag det nationale kompromis om forsvaret om deres visioner for 2030, konkrete forslag og finansiering.

Der er kommet svar fra alle fem partier, som er Venstre, Konservative, det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.

Vi har i denne analyse taget udgangspunkt i svarene vedr. deres tre vigtigste konkrete forslag (hvor nogle partier har skrevet lidt mere end tre) og i den tilhørende finansiering.

Derudover har Wilke for Dansk Industri i maj og juni måned gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.232 danskere, hvor de blandt andet er blevet adspurgt hvor enige de er i forskellige udsagn.

Fodnoter

1. Vi har spurgt de fem partier (Venstre, Konservative, det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti), som var med i det nationale kompromis om forsvar. Se mere om undersøgelsen sidst i analysen.
2. DI (2022): Snævert "frit råderum" kalder på ny finansiering; https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2022/8/snavert-frit-raderum-kalder-pa-ny-finansiering