Kortere betalingsfrister i erhvervslivet
Ny analyse fra DI viser, at otte ud af ti virksomheder aftaler betalingsfrister inden for 60 dage med kunder og leverandører. En større andel af virksomhederne stiller og oplever krav om betalinger indenfor 30 dage sammenlignet med i 2019. Særligt størstedelen af små virksomheder har og oplever beta-lingsfrister på 30 dage. Kun få virksomheder har eller oplever betalingsfrister på over 90 dage.
Handel mellem virksomheder sker i udgangspunktet med det grundlæggende princip om aftalefrihed. Det betyder, at virksomhederne selv fastsætter betingelser for en handel, herunder pris, garantiperiode, leverings- og betalingsbetingelser. Aftalevilkår om betalingsfrister er således blot en af mange parametre, som virksomhederne konkurrerer på.
Undersøgelsen viser, at prisen er den parameter flest virksomheder forhandler om. Hele ni ud af ti virksomheder angiver, at pris er en af de vigtigste parametre i forhandlingen med kunder og leverandø-rer, mens knap 40 pct. siger at salgs- og leveringsbetingelser er blandt de vigtigste parametre.
Betalingsfrister
Betalingsfristerne aftales mellem virksomhedens leverandører og kunder.
Mere end 90 pct. af virksomhederne har betalingsfrister inden for 60 dage over for deres leverandører, viser tallene fra 2023. Heraf har størstedelen af virksomhederne betalingsfrister på op til 30 dage. Tilsvarende aftaler mere end 80 pct. af virksomhedernes kunder betalingsfrister inden for 60 dage, hvoraf der er en ligelig fordeling mellem betalingsfrister på op til 30 dage og 31-60 dage.
Hvor mere end 50 pct. af virksomhederne kræver betalingsfrister på op til én måned fra deres leverandører, gælder de korte frister for lidt mere end 40 pct. af virksomhedernes aftaler med deres kunder.
Sammenlignet med 2019 er udviklingen gået mod kortere betalingsfrister. I 2019 mødte 45 pct. af virksomhederne betalingsfrister på under 30 dage ved deres leverandører, hvor tallet i dag er godt 50 pct. For virksomhedernes aftale med kunder, er de korte frister steget fra 30 pct. i 2019 til 40 pct. i 2023. Tallene indikerer, at markedet selv bevæger sig i en retning med kortere betalingsfrister.
Små virksomheder opererer med kortere frister
Der tegner sig dog et billede af, at små virksomheder har kortere betalingsfrister end de større virksomheder. Figuren nedenfor viser, at blandt de små virksomheder aftaler mere end 60 pct., at betalingen til både kunder og leverandører sker inden for 30 dage.
Blandt virksomheder med mere end 100 ansatte er det kun omkring 30 pct. af virksomhederne, der opererer med betalingsfrister inden for 30 dage.
Sammenligner man med 2019, ser vi, at det især er flere små virksomheder, der har aftalt korte betalingsfrister inden for 30 dage med deres kunder. Mere end 60 pct. af de små virksomheder har aftalt betalingsfrister med deres kunder inden for 30 dage, mens andelen var mere end 40 pct. i 2019.
Samme mønster gør sig gældende, når de små virksomheder aftaler betalingsfrister med leverandørerne. I 2019 aftalte knap 60 pct. af de små virksomheder en betalingsfrist inden 30 dage med leverandører. Dette gælder nu for godt 70 pct. af de små virksomheder.
For de større virksomheder gælder samme mønster som i 2019, hvor størstedelen af virksomhederne aftaler frister med leverandører, der ligger mellem 31 og 60 dage.
International konkurrence kræver længere frister
Undersøgelsen peger også på, at det især er i samspillet mellem udenlandske kunder og leverandører, at danske virksomheder bliver mødt med krav om lange betalingsfrister.
Det er især betalingsfristerne for leverandørerne, der er længere ved international konkurrence. Kun tre ud af 10 international konkurrenceudsatte virksomheder i undersøgelsen bliver mødt med krav om betaling fra deres leverandører inden for 30 dage.
For virksomheder, der ikke handler med udlandet er ca. to tredjedele, der har betalingsfrister inden for en måned fra leverandørerne.
Selvom tendensen ikke er lige så tydelig for betalingsfrister til kunder, så er der stadig en klar tendens til, at internationalt konkurrenceudsatte virksomheder har længere betalingsfrister til deres kunder.
Der var en tilsvarende tendens i 2019, hvor undersøgelsen også viste, at internationalt konkurrenceudsatte virksomheder havde længere betalingsfrister over for både kunder og leverandører. Særligt i spørgsmålet om krav fra leverandører, kan vi se, at færre internationalt konkurrenceudsættende virksomheder møder korte betalingsfrister. Dette indikerer, at internationaliserede virksomheder i højere grad møder længere betalingsfrister i dag sammenlignet med 2019.
Det tyder derfor på, at internationalt konkurrenceudsatte virksomheder oplever et hårdt pres for længere frister fra samhandelspartnere, som kommer fra andre EU-lande, hvor der måske er historik for længere betalingsfrister.
