DI prognose: Tilbagegangen i beskæftigelsen er aflyst

Beskæftigelsen har været en solstrålehistorie i dansk økonomi over de seneste år. På trods af stor usikkerhed og svag vækst i store dele af økonomien, så har beskæftigelsen fortsat de positive takter helt frem til nu. Vi skønner derfor nu, at den længe ventede tilbagegang i beskæftigelsen udebliver.

Beskæftigelsen steg med knap 29.000 personer fra udgangen af 2022 til udgangen af 2023. Beskæftigelsen er fortsat med at stige ind i 2024 og forventes i prognosen at vokse med 13-14.000 personer frem mod udgangen af 2025.

Beskæftigelsen vil i de kommende år ikke vokse lige så hurtigt som i de foregående år. Væksten i den hjemlige økonomi er - især i år - ikke høj nok til at understøtte en yderligere stor stigning i beskæftigelsen fra det i forvejen historisk høje niveau.

På overfladen er der udsigt til ganske høj vækst i dansk økonomi. Dansk økonomi starter 2024 i et stærkt udgangspunkt som følge af en virkelig stærk afslutning på 2023. Dansk økonomi forventes på den baggrund at vokse med 2,6 pct. i 2024 og yderligere 1,9 pct. i 2025. Men hvis vi ser bort fra de positive bidrag fra virksomhedernes produktion i udlandet og gas fra Tyra-feltet, så bliver væksten i dansk økonomi på blot 0,9 pct. i 2024 og 1,2 pct. i 2025.

Dansk økonomi har over de seneste år nydt utroligt godt af store bidrag fra virksomhedernes produktion i udlandet. Særligt medicinalindustriens produktion i udlandet har leveret store bidrag til væksten i dansk økonomi, og den tendens vil fortsætte i de kommende år. Genåbningen af produktionen af gas fra Tyra-feltet vil i 2024 og 2025 også bidrage positivt til væksten i dansk økonomi. Begge dele trækker betydeligt op i aktiviteten målt ved BNP men trækker kun i meget begrænset omfang beskæftigelsen op.

Sidste år sikrede virksomhedernes produktion i udlandet pæn fremgang i økonomien, men der var samtidig stor tilbagegang i den indenlandske efterspørgsel. På trods af sidste års tilbagegang i den hjemlige del af økonomien, så steg beskæftigelsen kraftigt. En del virksomheder med faldende produktion holdt således på medarbejderne for at kunne stå bedre rustet til det forestående opsving. Disse virksomheder har derfor nu ikke brug for at rekruttere nye medarbejdere, hvilket vil være med til at holde beskæfti-gelsesvæksten nede i 2024 og 2025.

Produktiviteten i de private byerhverv er blevet svækket over de seneste år, hvor beskæftigelsen steg hurtigere end den økonomiske aktivitet. En periode med relativt stabil beskæftigelse vil samtidig genoprette de seneste års svage produktivitetsvækst i de private byerhverv, særligt i industrien uden for medicinalindustrien.

De virksomheder som har brug for arbejdskraft kan få svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Den fremadrettede vækst i økonomien og beskæftigelsen kræver adgang til flere internationale medarbejdere.

Inflationen stiger kortvarigt

Inflationen tordnede i vejret i 2022 og var sammen med rentestigningerne blandt hovedårsagerne til afmatningen i væksten. Inflationen i Danmark har nu holdt sig på et lavt niveau siden sidste efterår. Den overordnede inflation ligger aktuelt på 0,8 pct., mens kerneinflationen er på 1,5 pct.

Det er især lavere priser på energi, som har trukket inflationen ned. Der er generelt meget stabile priser på tværs af varekategorier. Det er tjenestepriserne, som holder kerneinflationen oppe. Priserne på tjenester er steget med 2,9 pct. over det seneste år.

Inflationen ventes at stige kortvarigt i løbet af foråret. Stigningen skyldes højere priser på energi end i 2. kvartal 2023, hvor der bl.a. var en midlertidig nedsættelse af elafgiften. Den seneste tids høje lønstigninger vil også trække inflationen op i 2024. Det ventes, at inflationen vil stige til op mod tre pct. sidst på året, men derefter begynde at aftage igen. Der ventes samlet set en inflation på 1,9 pct. i 2024 og 2,3 pct. i 2025.

Inflationen er også på vej mod et mere normalt niveau i eurozonen, hvilket baner vejen for, at den europæiske centralbank (ECB) kan sænke renten inden sommerferien. Det er ventet, at ECB sænker renten tre gange i løbet af 2024. Efter et par skuffende inflationsrapporter fra USA er der kun udsigt til 1-2 rentesænkninger fra den amerikanske centralbank (FED) i løbet af 2024.

De mere detaljerede tal og uddybninger i prognosen gennemgås i de følgende afsnit.

 
1. Udsigterne for dansk økonomi

På trods af høj inflation og massive rentestigninger så voksede dansk økonomi med 1,9 pct. i 2023. Fremgangen kom på trods af svag vækst i privatforbruget, stilstand i det offentlige forbrug og en stor nedgang i investeringerne. Det er i udpræget grad eksporten, som har trukket dansk økonomi fremad. Den indenlandske efterspørgsel faldt med 2,8 pct. i 2023.

Medicinalindustrien har en stor produktion og salg af varer uden for landets grænser. Uden medicinalindustrien var der stilstand i dansk økonomi i 2023.

Dansk økonomi skønnes at vokse med 2,6 pct. i 2024 og yderligere 1,9 pct. i 2025. Den høje vækst i 2024 skyldes især, at vi starter året i et utrolig stærkt udgangspunkt. Væksten igennem året bliver ikke lige så stærk som årsvæksten indikerer. BNP vil ved udgangen af 2024 være 1,6 pct. større end ved udgangen af 2023.

En stor del af væksten i 2023, 2024 og 2025 kommer fra virksomhedernes produktion i udlandet. Samtidig bidrager genåbningen af gasproduktionen fra Tyra-feltet også til fremgangen i dansk økonomi. Korrigeres BNP for danske virksomheders produktion i udlandet og råstofindvinding bliver væksten i dansk økonomi på 0,9 pct. i 2024 og 1,2 pct. i 2025.

2. Eksporten trodser lav vækst i udlandet

Verdensøkonomien voksede med lidt over tre pct. i 2023 og forventes at fortsætte i samme tempo i 2024 og 2025. Væksten på de danske eksportmarkeder er væsentligt lavere end i verdensøkonomien samlet set. Sammenvejes væksten i udlandet med landenes betydning for dansk eksport, er der en fremgang på 1,7 pct. i 2024 og 2,2 pct. i 2025. Den lavere vækst på de danske eksportmarkeder skyldes især, at vores store europæiske nærmarkeder kæmper med svag vækst. Tyskland og Sverige havde økonomisk tilbagegang i 2023, mens Norge og Storbritannien blot havde en vækst lige over nulpunktet. Væksten på de europæiske nærmarkeder ventes at tage til i styrke i løbet af 2024, men der vil fortsat være tale om ganske svag vækst.

Eksporten har imidlertid trodset den lave vækst i udlandet. Eksporten steg kraftigt igennem 2023 og var 23 pct. større ved udgangen af 2023 end ved udgangen af 2022. Opgjort i løbende priser var eksporten dog tæt på uændret, hvilket betyder, at eksportvæksten er drevet af store prisfald. Det gælder ikke mindst for tjenesteeksporten, hvor der har været store prisfald på søtransport.

Ifølge betalingsbalancen er eksporten aftaget lidt her i starten af 2024. Det er især eksporten af tjenester, der er faldet. Betalingsbalancen er opgjort i løbende priser, men stigende fragtrater efter årsskiftet og stigende producentpriser i 1. kvartal tyder ikke på, at tilbagegangen er drevet af prisfald. Der ventes derfor også en nedgang i faste priser.

Efter en mindre tilbagegang i starten af året, ventes eksporten igen at stige i takt med højere vækst i udlandet. Industrieksporten vil vokse hurtigere end markedsvæksten, som følge af medicinalindustriens store succes på de udenlandske markeder. Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse med 6,3 pct. i 2024 og 2,4 pct. i 2025.

3. Stigende medvind til privatforbruget

Privatforbruget begynder 2024 fra et stærkt udgangspunkt, efter at 2023 sluttede med en kraftig vækst på 2 pct. i 4. kvartal. Hvis privatforbruget ikke vokser yderligere i løbet af 2024, vil det medføre, at privatforbruget i 2024 ligger 1,7 pct. højere end i 2023. Det er dog vores forventning, at der vil være en moderat vækst i privatforbruget i løbet af 2024, så der samlet er udsigt til en vækst i privatforbruget på 2,1 pct. i 2024. I 2025 ventes en vækst på 1,8 pct.

Væksten i privatforbruget dæmpes på kort sigt af de høje renter, som dog ventes at aftage over prognoseperioden. I prognoseperioden understøttes husholdningernes disponible indkomst herudover af en fortsat høj beskæftigelse og fra 2025 også af indfasningen af personskattereformen.

Husholdningernes samlede nettorentebetalinger steg i 2023 til 76 mia. kr. mod 52 mia. kr. i 2022. Pengepolitikken har således bidraget med en væsentlig begrænsning af husholdningernes disponible indkomst. Ved indgangen til 2024 er størstedelen af effekten fra den aktuelle pengepolitik dog slået igennem på den disponible indkomst, og stigningen i nettorentebetalingerne er langsomt ved at flade ud. Faldende renter i løbet af 2024 og 2025 vil bidrage til at øge husholdningernes disponible indkomst.

Ligeledes kan udsigten til lavere rentebetalinger bidrage til den fortsatte genopretning af forbrugertilliden og dermed være med til at understøtte, at husholdningerne vil omsætte fremgangen i den disponible indkomst til mere forbrug.

Et af de væsentligste bidrag til væksten i privatforbruget i 2023 stammer fra et stigende køb af køretøjer i husholdningerne. Købet af køretøjer er næsten uafbrudt gået frem siden et kraftigt dyk i begyndelsen af 2022, men fremgangen er til dels drevet af, at de køretøjer, der købes, er større end tidligere. Målt i antal ligger tilgangen af biler til husholdningerne stadig på et forholdsvis lavt niveau. Den stigende tilgang i antallet af køretøjer i 2023 vurderes ikke at kunne kompensere for den begrænsede tilgang i 2022, der var præget af forsyningsproblemer i produktionen af biler. Der ventes derfor fortsat en solid efterspørgsel efter biler i husholdningerne i prognoseperioden; både som køb, der indgår i forbruget på købstidspunkter, og som leasing, der indgår løbende over leasingperioden.

Fra 2024 forventes væksten i privatforbruget dog at være bredere funderet, så der i hele prognoseperioden igen er en tættere overensstemmelse mellem den generelle forbrugsvækst og væksten i køb af køretøjer, end det var tilfældet i 2022-23.

4. Højere renter dæmper investeringerne

Både vækstafmatningen i store dele af økonomien og de højere renter har dæmpet virksomhedernes investeringer i materiel. Det gælder særligt virksomhedernes investeringer i transportmidler og maskiner, men også investeringer i intellektuelle rettigheder, herunder forskning og udvikling, har udvist svaghedstegn på det seneste.¹

Selvom virksomhederne er blevet mere positive i de seneste måneder, og vækstudsigterne tegner lidt lysere, så ventes virksomhedernes investeringer at falde yderligere i 2024, da de typisk reagerer med en vis forsinkelse på renteforhøjelser. En del af faldet opvejes af medicinalindustrien, som ventes at trække kraftigt op i investeringerne, primært trukket frem af Novo Nordisks seneste udmelding om, at de planlægger investeringer i Kalundborg for samlet 42 mia. kr. over de kommende fem år.²

Virksomhedernes investeringer i maskiner, transportmidler (ekskl. skibe) og intellektuelle rettigheder skønnes at falde med 2,7 procent i 2024. Faldet skal dog ses i lyset af en stor enkeltstående investering i et patent i 3. kvartal 2023, som trækker årsvæksten ned i 2024. I 2025 ventes materielinvesteringerne at stige med 1,6 procent i takt med, at renterne begynder at aftage igen og væksten kommer op i et højere tempo.

Selvom virksomhederne skruer lidt op for investeringerne i 2025, ventes investeringskvoten mod slutningen af perioden fortsat at være på et lidt lavere niveau end det historiske gennemsnit siden 2005.

Byggeriet holdes oppe af høj anlægsaktivitet

Byggeriet har siden 2021 udviklet sig i to tempi. Anlægsbyggeriet har holdt hånden under den samlede branche, mens især boligbyggeriet har trukket ned i den samlede aktivitet.

Boligbyggeriet har været særligt hårdt ramt af rentestigningerne de seneste år, hvorfor aktiviteten er faldet kraftigt. Der vil fortsat være relativt høje renter igennem 2024, hvorfor boliginvesteringerne forventes at falde en anelse med 1,1 pct. I 2025 er der forventning til lavere renter, hvorfor aktiviteten skønnes at stige med 2,3 pct.

Anlægsbyggeriet ventes at holde hånden under den samlede aktivitet, da disse projekter er mere langsigtede og derfor mindre påvirkede af de kortsigtede udsving i renter og konjunkturer. Projekterne, som særligt holder gang i byggeriet, er blandt andet Femern-bælt forbindelsen og Lynetteholm. Beskæftigelsen inden for anlægsbyggeriet er også steget betragteligt det seneste år samtidigt med, at det er den delbranche med størst mangel på arbejdskraft.

Samlet set skønnes de faste bruttoinvesteringer at falde med 0,7 pct. i 2024 og stige med 1,8 pct. i 2025.

5. Usikkerhed om det offentligt forbrug

De seneste fire år har udsvingene i det offentlige forbrug være større end normalt. Disse udsving skyldes primært et ekstraordinært højt offentligt forbrug i forbindelse med corona og donationer til Ukraine, der i nogen grad er blevet udmøntet som offentligt varekøb (og dermed offentligt forbrug).

I 2024 og 2025 vil der fortsat være større usikkerhed end normalt knyttet til væksten i det offentlige forbrug. Det skyldes, at der endnu ikke er taget stilling til udmøntning af Ukrainefonden, der i årene 2024 og 2025 udgør godt 31 mia. kr. (2024-priser). Væksten i det offentlige forbrug vil således blive påvirket af, hvordan midlerne konkret bliver udmøntet og fordeler sig mellem udenlandske overførsler og offentligt varekøb.

Udover Ukrainefonden vil det ekstraordinære løft af forsvarsudgifterne også have indvirkning på den offentlige forbrugsvækst i 2024 og 2025. I regeringens udspil om håndtering af styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed samt Ukrainefonden fra marts 2024 er der lagt op til et løft af forsvarsudgifterne med samlet set 22½ mia. kr. (2024-priser) i årene 2024 og 2025. Disse udgifter er ikke indregnet i skønnet for det offentlige forbrug, da vi ikke har kendskab til, hvordan udmøntningen skal ske, herunder fordelingen mellem offentligt forbrug og offentlige investeringer.

I 2024 forventes realvæksten i det offentlige forbrug at udgøre 3 pct., mens den i 2025 forventes at stige med yderligere 1,9 pct. Disse skøn baserer sig på Økonomisk Redegørelse fra december 2023, hvor der er korrigeret for, at det faktiske offentlige forbrug for 2023 viste sig at være knap 10 mia. kr. lavere end forventet. Det medfører en højere forventet realvækst i 2024, når forventningen til størrelsen på det offentlige forbrug er uændret i 2024. I skønnet er det lagt til grund, at omtrent ¼ af midlerne i Ukrainefonden bliver udmøntet som offentligt varekøb, mens den resterende del forventes udmøntet som udenlandske overførsler.

Dermed har regeringen lagt op til, at der føres en forholdsvis ekspansiv finanspolitik i 2024 og 2025 til trods for, at der fortsat forventes et pres på arbejdsmarkedet og et svagt stigende inflationspres, når de høje lønstigninger i et vist omfang ventes at sætte sig i inflationen.

I det omfang, at halvdelen af løftet i forsvaret bliver udmøntet som offentligt forbrug i 2024, vil væksten i det offentlige forbrug stige med yderligere 0,7 procentpoint, og dermed udgøre 3,7 pct. I det scenarie vil det være den højeste vækstrate i det offentlige forbrug i 30 år, hvis der ses bort fra coronaåret 2021.

De offentlige investeringer var i 2023 omtrent 7 mia. kr. lavere end forventet i Økonomiske Redegørelse fra december, hvilket primært skyldes markant lavere investeringer i bygninger og anlæg mv. Det betød en svagt negativ realvækst i de offentlige investeringer på omtrent ½ pct. I 2024 forventes en vækst på 4,3 pct. og en yderligere stigning i 2025 på 1,6 pct. Leveringsforstyrrelser og uforudsete komplikationer i bygge- og anlægsprojekterne kan medføre, at investeringerne forskydes mellem årene.

Den offentlige sektor bliver ved med at ansætte

Antallet af offentlige ansatte er historisk højt og har været kraftig stigende siden 2019. Med udsigt til meget høje vækstrater i det offentlige forbrug forventes den offentlige beskæftigelse at stige yderligere. I 2024 forventes den offentlige beskæftigelse at stige med ca. 3.000 personer og yderligere 5.000 personer i 2025. Dermed forventes den offentlige beskæftigelse at udgøre 881.000 personer i 2025, hvilket er godt 50.000 flere end i 2019.

Den stigende offentlige beskæftigelse skyldes blandt andet markante stigninger i ansatte inden for offentlig administration, hvor der aktuelt er ansat over 100.000 personer. I perioden 2016-2023 er de offentlige ansatte inden for offentlig administration steget med ca. 20.000 personer og dermed været kraftig medvirkende til den stigende offentlige beskæftigelse. Den stigende offentlige beskæftigelse betyder, at der er færre ledige ressourcer til det private erhvervsliv.

6. Arbejdsmarkedet fremstår fortsat stærkt

Lønmodtagerbeskæftigelsen sætter stadig gang på gang ny rekord. Ledigheden har dog været svagt stigende i 2023, men i første kvartal 2024 er ledigheden faldet en lille smule. Efter at vi har oplevet et betydeligt fald i manglen på medarbejdere og antallet af nye jobopslag siden toppen i midten af 2022, så ser det ud til at være landet på et niveau, som er højere end årene op til 2020.

Med mere end 3 mio. lønmodtagere i februar 2024 er beskæftigelsen i rekordniveau. Det seneste år er fremgangen i beskæftigelsen primært kommet fra internationale medarbejdere. Selv om den offentlige beskæftigelse også er rekordhøj, så er det først og fremmest den private beskæftigelse, der er gået frem det seneste år. I alt er antallet af lønmodtagere steget med 28.400 i den private sektor de seneste tolv måneder mod 5.700 i den offentlige sektor.

Ledigheden var i marts på 2,9 pct., og der har den ligget de seneste fem måneder. I det seneste år er ledigheden i gennemsnit kun steget med knap 400 personer om måneden, og i de første tre måneder af 2024 er ledigheden endda faldet med 200 personer i alt.

Andelen af virksomheder med produktionsbegrænsninger pga. mangel på arbejdskraft faldt kraftigt i 2022. Tallet toppede i juni 2022 med 45 pct. og faldt til 27 pct. i marts 2023. Herefter har det svinget mellem 24 og 32 pct. Det nuværende niveau er fortsat højt og ligger klart højere end på alle tidspunkter fra 2011-2020.

DI forventer, at vi vil se en svag stigning i beskæftigelsen i resten af 2024, og udviklingen vil fortsætte ind i 2025. Dermed stiger antallet af beskæftigede med i alt 13-14.000 personer fra sidste kvartal 2023 til sidste kvartal 2025. Året 2024 vil indledes med et beskæftigelsesniveau, der ligger markant over gennemsnittet for hele 2023 pga. den stigende udvikling i 2023 og starten af 2024. Når man ser på årsniveauer, hvor gennemsnittet for 2024 sammenlignes med gennemsnittet for 2023, bliver stigningen i beskæftigelsen på 13.000 i 2024, mens der regnes med en svag stigning på 2.000 i 2025.

Det er forventningen, at ledigheden fortsætter med at være svagt stigende. Samlet forventes det dog, at ledigheden blot vil stige med 4.000 personer i 2024 og 3.000 i 2025.

I 2024 forventes arbejdsstyrken samlet at stige med 17.000 personer, mens der er udsigt til en endnu mindre stigning på 5.000 i 2025. Denne begrænsede fremgang i arbejdsstyrken vil udfordre erhvervslivets muligheder for udvikling, især i lyset af, at den offentlige sektor forventes at lægge beslag på en stor del af fremgangen.

Sådan har vi gjort

Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI’s ansvar og vurdering. Prognosen er baseret på tilgængelige data frem til d. 6. maj.

Prognosen er udarbejdet af:

• Cheføkonom Allan Sørensen, als@di.dk
• Konsulent Asger Bjerg Pedersen, asbp@di.dk
• Fagleder, Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk
• Chefkonsulent, Joacim Madsen, jmad@di.dk
• Chefkonsulent, Laurids Cordtz Larsen, lacl@di.dk
• Chefanalytiker, Mads Borregaard, madb@di.dk
• Chefkonsulent Michael Markman, mian@di.dk
• Chefkonsulent Morten Munch Jespersen, mmuj@di.dk
• Fagleder, Thomas Klintefelt, thok@di.dk

Fodnoter

1. Det skyldes bl.a., at der fortsat er stor usikkerhed om, hvorvidt der etableres et permanent forhøjet FoU-fradrag, hvilket har fået mange virksomheder til at udskyde deres forsknings- og udviklingsaktiviteter. Se DI-analyse (2024): For andet år i træk vil virksomhederne investere mindre i forskning og udvikling.
2. Se Novo Nordisk investerer 42 mia. kr. i fabrik, Børsen d. 10. november 2023.