Er dansk økonomi ramt af en produktivitetskrise?

Siden 2010 har store dele af det danske private erhvervsliv haft en sløv udvikling i produktiviteten. Særligt i industrien, uden for medicinalindustrien, står det skidt til med produktiviteten, som efter nogle år med stilstand, tog et stort dyk i 2023 og lå ved udgangen af året markant under 2019-niveauet.¹ Modsat er produktiviteten banket i vejret i medicinalindustrien i de seneste år, som med Novo Nordisk i spidsen er den helt store vækstmotor i dansk økono-mi.²

Også andre brancher kæmper med at løfte produktiviteten. I det samlede private erhvervsliv uden for industrien steg produktiviteten med 1,4 pct. om året i perioden 2010-2019. Det er en forholdsvis svag produktivitetsudvikling, set i en historisk kontekst, som kun har udviklet sig til det værre i årene efter corona-pandemien, hvor produktiviteten er steget med beskedne 0,3 pct. om året. Selvom tallene skal tages med forbehold for, at de kan blive revideret, når Danmarks Statistik offentliggør mere detaljerede tal til sommer, så er det en udvikling, der giver anledning til bekymring.

Det markante fald i produktiviteten skyldes primært en meget stor tilbagegang i værdiskabelsen i industrien, som uden medicinalindustrien dykkede med over 16 pct. i 2023 i forhold til 2022. Det er over tre gange mere end man ville have forventet ud fra udviklingen i industriens kapacitetsudnyttelse uden for medicinindustrien, som historisk set har været en forholdsvis god strømpil, for hvordan industrivirksomhedernes værditilvækst og beskæftigelse reagerer på økonomiske udsving. Samtidig faldt antallet af præsterede timer lidt mindre det seneste år, end hvad kapacitetsudnyttelsen tilsiger, hvilket ligeledes trækker i retning af en lavere produktivitetsvækst.³

Hvis vi sammenholder udviklingen i værditilvæksten med væksten i produktionsindekset for industrien uden for medicinalindustrien, fremgår det, at de to størrelser har fulgtes tæt ad gennem de seneste mange år. Det gælder også det markante fald sidste år, hvor der for den samlede industriproduktion uden medicinindustrien kunne konstateres en tilbagegang på knap 8 pct. i forhold til året før – en nedgang som var bredt funderet på tværs af underbran-cherne i industrien. Dette understøtter, at faldet i værditilvæksten og dermed i produktiviteten er reelt og dermed ret bekymrende.

Brancheforskydninger og hamstring af arbejdskraft

En mulig (del-)forklaring på den svage produktivitetsudvikling kan være, at de seneste års opsving på arbejdsmarkedet har øget beskæftigelsen mere i brancher med lav produktivitet, hvilket har trukket den gennemsnitlige produktivitet ned. Det viser sig dog ikke at være tilfældet – i hvert fald ikke med afsæt i den på nuværende tidspunkt tilgængelige opdeling af data. Tværtimod er beskæftigelsen steget relativt mere i højproduktive brancher, og brancheforskydninger kan derfor ikke forklare den svage produktivitetsvækst.

At brancheforskydninger ikke har påvirket produktivitetsvæksten i nævneværdigt omfang, fremgår også af figuren nedenfor, der viser udviklingen i antal præsterede timer siden 2019 sammenholdt med værditilvæksten per arbejdstime i de enkelte brancher. Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem beskæftigelsesvæksten i en branche, og hvor produktiv den pågældende branche er.

En anden forklaring på den svage produktivitetsudvikling kan være, at det pressede arbejdsmarked har fået virksomheder til i hø-jere grad at ansætte og holde på medarbejdere. Det er der noget, der tyder på ifølge en ny analyse fra Nationalbanken (2024), som viser, at der i de første år efter corona-pandemien og et stykke ind i 2023, var en stor stigning i andelen af virksomheder, som forventede at fastholde eller ansætte flere medarbejdere trods udsigt til faldende produktion. Denne ”hamstring af arbejdskraft” er normalt at se i højkonjunkturer, hvor der er knaphed på arbejdskraft, og hvor virksomhederne derfor bibeholder en beskæftigelse, der er større end nødvendigt i forhold til den aktuelle produktion. De seneste tal peger dog på, at omfanget af hamstring er faldet på det seneste.

At virksomheder holder på medarbejderne i forventning om, at konjunkturerne snart vender, bekræftes af en ny rundspørge blandt DI’s medlemmer. Her svarer mere end halvdelen af de virksomheder, som har fastholdt eller øget beskæftigelsen trods faldende indtjening og omsætning, at de forventer en mild og kortvarig tilbagegang, og derfor har oprustet til et kommende opsving. Knap hver tredje virksomhed begrunder en øget eller fastholdt medarbejderstab med, at de har brug medarbejdere, der ikke er bundet op på salg og indtjening på kort sigt (fx ESG, energieffektivisering mv.).

Selvom der er tegn på, at virksomhederne i dag er mere tilbøjelige til at hamstre arbejdskraft end før corona-pandemien, så kan det langt fra forklare det store produktivitetsdyk, vi har set det seneste år særligt i industrien uden for medicinalindustrien. Både værditilvæksten og produktionen er faldet langt mere, end hvad opbremsningen i økonomien tilsiger. Dette giver anledning til bekymring, da et robust, stærkt og produktivt dansk erhvervsliv både i og uden for industrien er forudsætningen for en øget velstand i fremtiden.

Sådan har vi gjort

Historisk har omfanget af ledig kapacitet i industrien været en forholdsvis god strømpil for, hvordan industrivirksomhederne klarer sig. Uden at der nødvendigvis er tale om kausale sammenhænge, har en højere kapacitetsudnyttelse i industrien historisk været forbundet med en stigning i industrivirksomhedernes værdiskabelse og beskæftigelse (og omvendt). Det fremgår af figurerne nedenfor, der sammenholder de årlige ændringer i kapacitetsudnyttelsen i industrien ekskl. medicinalindustrien med ændringerne i hhv. værditilvækst og antal præsterede timer i perioden fra 2005 til 2022.

De historiske sammenhænge kan dog langt fra forklare sidste års meget store produktivitetsfald. Faldet i kapacitetsudnyttelsen i industrien ekskl. medicinalindustrien på 2,9 procentpoint i 2023 ville ifølge den historiske sammenhæng være forbundet med et fald i værditilvæksten på 4,9 procent. Til sammenligning faldt værditilvæksten i 2023 markant mere med hele 16,4 procent. Omvendt faldt antallet af præsterede timer lidt mindre i 2023 med 0,8 procent, end det ville have været tilfældet, hvis de havde fulgt den historiske udvikling mellem kapacitetsudnyttelsen og antal præsterede timer (som tilsiger et fald på 2,7 procent i 2023). Med forbehold for den usikkerhed, der er forbundet med både de officielle væksttal fra Danmarks Statistik og ovenstående beregninger, så trækker begge forhold i retning af en svagere produktivitetsudvikling i industrien uden for medicinalindustrien i det seneste år.

Fodnoter

1. I analysen anvendes timeproduktivitet som mål for produktivitetsudviklingen, der opgøres som real bruttoværditilvækst per præsteret arbejdstime.
2. Det hænger bl.a. sammen med, at omfanget af processing (hvor danske medicinalvirksomheder får forarbejdet råvarer i udlandet og videresælger de færdige varer i udlandet uden, at de krydser den danske grænse) er steget voldsomt. Da værdiskabelsen fra processing registeres i Danmark samtidig med, at aflønningen af ansatte finder sted i udlandet, er dette med til at øge produktiviteten.
3. Sammenhængen i udviklingen mellem industriens kapacitetsudnyttelse og hhv. værditilvæksten og antal præsterede timer er beskrevet nærmere i bilag.