For andet år i træk oplever handelsvirksomhederne tilbagegang på bundlinjen

En typisk, dansk handelsvirksomhed oplevede et dårligere driftsresultat pr. ansat i 2023 end året før. I detailhandlen landede medianresultatet pr. ansat i 2023 på godt 39.000 kr., således at halvdelen af virksomhederne i detailhandlen i 2023 tjente mere end 39.000 kr. pr. ansat, mens den anden halvdel tjente mindre. 

Det er godt og vel en halvering fra rekordåret 2021, hvor en typisk detailforretning tjente 83.000 kr. pr. ansat, og på niveau med årene op til corona, hvor detailhandlens indtjening i 2017-19 var 40.000 kr. pr. ansat. I engroshandlen faldt resultatet i 2023 ligeledes, så det landede på 132.000 kr. pr. ansat mod 162.000 kr. i 2021. Engroshandlen ligger dog stadig over årene 2017-19, hvor indtjeningen var 102.000 kr. pr. ansat.

Halvdelen af detailbrancherne ligger under 2019-indtjening

Hele detailhandlen var især i 2021 påvirket positivt af corona-restriktioner, der betød, at danske forbrugere fremskyndede køb af større varer som for eksempel møbler og andre ting til hjemmet i de perioder, hvor det ikke var muligt at bruge penge på eksempelvis rejser og restaurantbesøg. Denne fremskyndelse betød, at behovet for varer i den efterfølgende periode var lavere. 

I 2023 lå medianresultatet i fire af detailhandlens otte underbrancher under niveauet fra 2019. Alle de fire brancher sælger overvejende varer, der kan bruges over en længere periode som f.eks. bøger, tøj, sportsudstyr og elektronik, og de lave resultater er der-or sandsynligvis en konsekvens af, at virksomhederne i disse brancher solgte ekstraordinært mange varer i coronaperioden. I resten af detailhandlen er medianresultatet efterhånden normaliseret lidt over 2019-niveauet.

En af de største tilbagegange målt i kroner fra 2022 til 2023 blandt detailforretningerne fandt sted i detailhandel med beklædning og fodtøj, hvor resultatet pr. ansat faldt fra 54.000 kr. i 2022 til 24.000 kr. i 2023. Branchen oplevede høj aktivitet især i slutningen af coronaperioden, men 2023-resultatet lander et godt stykke under niveauet i årene op til pandemien, hvor resultatet lå på omkring 37.000 kr. pr. ansat. Også byggemarkederne har været ramt af en større tilbagegang, men er dog fortsat den del af detailhandlen, hvor en typisk virksomhed tjener mest pr. ansat.

Til trods for den overordnede tilbagegang i driftsresultatet for detailhandlen, er der tre underbrancher, som er gået frem fra 2022 til 2023. I specialbutikker med fødevarer blev driftsresultatet løftet fra 31.000 til 37.000 kr. pr. ansat. En endnu større fremgang fandt sted i Supermarkeder og varehuse mv., der gik frem fra 26.000 til 47.000 kr. pr. ansat. Også Internethandel, postordre mv. har oplevet en mindre fremgang. Det skal dog understreges, at driftsresultatet pr. ansat ikke korrigeres for de prisstigninger, der har været i den mellemliggende periode, som både har øget omsætningen i detailhandlen, men som også har hævet branchens omkostninger .

Store dele af engroshandlen går tilbage, men er over 2019-niveau

Engrosvirksomhederne oplevede knapt så stor tilbagegang fra 2021 til 2022 som detailvirksomhederne gjorde. Men resultatet pr. ansat i 2023 er gået tilbage sammenlignet med 2022 i fem af engroshandlens otte underbrancher. Den eneste større fremgang fandt sted i Engroshandel med korn og foderstof, der kunne notere en fremgang i resultatet pr. ansat fra 106.000 kr. i 2022 til 113.000 kr. i 2023. Engroshandlen med IT-udstyr og føde-, drikke- og tobaksvarer fastholdt samme resultater i 2023 som i 2022. Omvendt forekom den største tilbagegang i Engroshandel med træ, trælast og byggematerialer, hvor driftsresultatet pr. ansat gik tilbage fra 249.000 kr. i 2022 til 140.000 kr. i 2023. De kronede dage for de traditionelle B2B-byggemarkeder er dermed sat på pause som følge af den faldende byggeaktivitet, der er en konsekvens af rentestigningerne i 2022 og 2023¹ . Branchens indtjening ligger dog stadig over de 111.000, der var gennemsnittet for årene 2017-19.

Imens det kun er i fire af detailhandlens underbrancher, at drifts-resultatet pr. ansat overstiger 2019-niveauet, gælder det for samtlige underbrancher i engroshandlen. Engroshandlen forekommer dermed at være mindre påvirket af efterdønningerne af coronaperioden end detailhandlen.

Flere handelsvirksomheder er finansielt pressede

Selv om flertallet af både detail- og engrosvirksomhederne fortsat har sorte tal på bundlinjen, er der også kommet flere virksomheder med underskud i de to brancher siden sidste år. 36 pct. af detailvirksomhederne og 28 pct. af engrosvirksomhederne havde underskud i 2023-regnskabet. I begge brancher er det højere end på noget tidspunkt i perioden 2017-22. I årene op til corona havde 31 pct. af detailvirksomhederne og 25 pct. af engrosvirksomhederne underskud.

Faldende indtjening og hyppigere underskud gør, at flere virksomheder opbygger gæld, og at færre kan lægge overskud til side i virksomheden. Det gør virksomhederne mindre robuste over for fremtidig tilbagegang. Frem til og med 2021 havde virksomhederne i vidt omfang adgang til billig finansiering og muligheder for at nedbringe deres gæld, men siden 2021 er andelen af virksomheder, der er finansielt pressede, steget markant i handelserhvervet. I detailhandlen er der nu flere finansielt pressede virksomheder end i årene op til corona, mens andelen i engroshandlen er på niveau med årene 2017-19. Stigningen siden 2021 skyldes særligt, at virksomhedernes finansielle omkostninger er steget i perioden. En finansielt presset virksomhed er i stor udstrækning finansieret med gæld og har så høje omkostninger til at servicere denne gæld, at de ikke kan dækkes af driftsresultatet. 

I 2021 var det 8 pct. af virksomhederne i både detail- og engroshandlen, der var finansielt pressede. I detailhandlen var andelen i 2023 mere end fordoblet til 17 pct., mens andelen i engroshandlen var steget til 11 pct. Andelen af finansielt pressede virksomheder i detailhandlen er dermed lidt over niveauet fra årene 2017-19, mens andelen i engroshandlen er på samme niveau som i 2017-19. Historisk har de finansielt pressede virksomheder været i betydeligt højere konkursrisiko end de ikke-pressede.

I alle dele af handelserhvervet er der kommet flere pressede og underskudsramte virksomheder siden 2021. I detailhandlen var mere end hver fjerde forhandler af beklædning og fodtøj finansielt presset i 2023. Røde tal på bundlinjen var mest udbredt i detailhandel med forbrugerelektronik, hvor 52 pct. af virksomhederne afsluttede 2023 med underskud.

Engroshandelsvirksomhederne er generelt lidt mindre udfordrede end detailhandlen. Inden for Agenturhandel, som var den mest underskudsramte branche i engroshandlen, havde 36 pct. af virksomhederne underskud i 2023. Det er på linje med den samlede detailhandel. Agenturhandel er med en andel på 18 pct. også den underbranche i engroshandlen, hvor flest virksomheder er finansielt pressede.

Handelserhvervet spiller en vigtig rolle i det samlede privatforbrug. Danmarks Statistik undersøger årligt, hvordan danske familier bruger deres penge. 28 pct. af en gennemsnitshusstands forbrug består af varer af den type, der typisk sælges i detailhandlen. Når detailhandlen er udfordret, vidner det derfor også om, at danske forbrugere i 2023 fortsat var udfordrede af stigende renter og høj inflation, og fremgangen i privatforbruget i 2023 var først og fremmest drevet af et stigende salg af biler.

DI’s forventning  er ² , at der vil være en mere bredt funderet vækst i privatforbruget gennem både 2024 og 2025, hvilket giver handelserhvervet bedre forudsætninger for at vende den negative udvikling over de kommende år.

Sådan har vi gjort

Vi har hentet årsregnskaber for perioden 2017-2023 fra Lasso X. Vi betragter kun virksomheder, der har eksisteret i hele perioden 2019-23, og som har indleveret et 2023-regnskab til Erhvervsstyrelsen. Data er hentet den 19. juni 2024. Fristen for at indberette årsrapporter er op til 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Afgrænsningen betyder derfor, at der sker en del frasortering af især virksomheder med forskudte regnskabsår, der afsluttes mellem 1. januar og 30. april.

Der ses bort fra virksomheder med regnskabsår på kortere end 365 dage eller længere end 366 dage samt fra virksomheder uden ansatte. Der indhentes ét regnskab pr. cvr-nummer. Indregningen af butikskæder i analysen afhænger dermed af virksomhedskonstruktionen i den enkelte kæde.

I alt indgår 13.427 virksomheder i analysen, heraf 5.419 detailhandelsvirksomheder og 8.008 engroshandelsvirksomheder. Der ses bort fra bilhandel samt fra detailbranchen Tankstationer. På brancher fordeler virksomhederne sig således:

Fodnoter

1. Se også DI's byggeprognose, Fortsatte høje renter presser dele af byggeriet, maj 2024.
2. Se også DI's prognose: Tilbagegangen i beskæftigelsen er aflyst, maj 2024.