Mange indlæggelser kunne være undgået

I 2023 var der 72.000 forebyggelige indlæggelser blandt ældre på landets sygehuse. Alt efter hvor i landet man bor, er der store forskelle på, hvor stor en andel af den ældre befolkning, der bliver indlagt. Hvis vi forestiller os, at alle kommuner blev mindst lige så gode til at undgå de forebyggelige indlæggelser, som de 20 pct. bedste kommuner, så ville vi kunne have undgået mere end 13.000 indlæggelser blandt ældre i 2023.

Det er især kommunerne i Region Hovedstaden, som med fordel kunne intensivere arbejdet med at forebygge indlæggelser blandt ældre. Her var der 71 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere – og hvis de lærte af de bedste kommuner, kunne 22 af disse have været undgået. 

Der er også et relativt stort potentiale i Region Sjælland, hvor 15 indlæggelser pr. 1.000 indbyggere kunne have været undgået, hvis man var lige så god til at forebygge som den bedste femtedel af kommunerne. 

Sidst i analysen findes en oversigt over antallet af indlæggelser, der kunne have været undgået i hver af landets 98  kommuner samt et landkort, der viser det potentielle fald pr. 1.000 ældre.  ¹

Samlet set koster de 72.000 forebyggelige indlæggelser blandt ældre samfundet mere end 2 mia. kr. om året. Der er dog meget stor forskel på hvilke sygdomme, der giver store omkostninger for samfundet. I den ene ende af skalaen har vi sociale og plejemæssige forhold, gastroenteritis (mave/tarm lidelser), tryksår, forstoppelse og ernæringsbestemt anæmi, som hver for sig maksimalt kostede samfundet op til 25 mio. kr. i 2023.

I den anden ende af skalaen findes nedre luftvejssygdomme, som kostede samfundet næsten 1 mia. kr. i 2023 og brud, som kostede samfundet ca. 550 mio. kr.

I takt med at der kommer flere og flere ældre over 65 år, så vil udgifterne til forebyggelige indlæggelser blandt ældre stige tilsvarende. Hvis man forestiller sig, at man fastholder antallet af indlæggelser for de enkelte alderstrin og fremskriver med den forventede befolkningsudvikling, så vil omkostningerne stige fra 2 mia. kr. i 2023 til 2,4 mia. kr. i 2030. I 2070 vil omkostningerne været steget til hele 3,5 mia. kr.

Som det ses i figuren, så er det især antallet af ældre på mindst 85 år, der trækker stigningen i udgifterne til de forebyggelige indlæggelser, mens omkostningerne til de andre befolkningsgrupper er relativt stabile.

Antal forebyggelige indlæggelser fordelt på kommuner

Antallet af indlæggelser i 2023 og hvor mange, der kunne have været undgået, hvis man lærte fra de bedste kommuner (den bedste femtedel).

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, Danmarks Statistik og DI

Sådan har vi gjort

Datagrundlag for forebyggelige indlæggelser

Vi tager udgangspunkt i indikatoren ”Forebyggelige indlæggelser”, som findes på eSundhed.dk. Den kom som led i evalueringen af sundhedsaftalerne i 2011, hvor Sundhedsstyrelsen igangsatte et udviklingsarbejde med det formål at udvikle indikatorer til at monitorere effekten af sundhedsaftalerne, herunder som grundlag for planlægning og opfølgning. I den forbindelse blev indikatoren ”forebyggelige indlæggelser blandt ældre” defineret. Indikatoren dækker over indlæggelser for visse sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne – sammen med regionerne – vurderes at have gode muligheder for at forebygge. Følgende sygdomme og tilstande er inkluderet:

-        dehydrering

-        forstoppelse

-        nedre luftvejssygdom

-        blærebetændelse

-        gastroenteritis (mave/tarm lidelser)

-        brud (diverse)

-        ernæringsbetinget anæmi (blodmangel)

-        sociale og plejemæssige forhold

-        tryksår

Et sygehusophold som følge af en af disse sygdomme eller tilstande vurderes som en uhensigtsmæssig hændelse, uanset om det resulterer i en indlæggelse eller et ambulant ophold.

En teknisk forklaring af de forebyggelige indlæggelser findes her: Indikatorbeskrivelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Beregning af potentielt færre indlæggelser

I denne beregning tages der udgangspunkt i data fra eSundhed.dk, hvor antallet af forebyggelige indlæggelser er opgjort pr. kommune i 2023 fordelt på femårs intervaller. Med befolkningstallet den 1. januar 2023 fra Danmarks Statistik beregnes andelen pr. 1.000 indbyggere.

Herefter beregnes 20 procents percentilen, hvor der ses bort fra de fire ø-kommuner (Læsø, Fanø, Samsø og Ærø). Slutteligt beregnes hvor mange indlæggelser, der ville være i de enkelte kommuner, hvis der maksimalt var det antal indlæggelser pr. 1.000 ældre, som i den bedste femtedel inden for hvert aldersinterval. I denne del af beregningen medtages de fire ø-kommuner.

Omkostningerne ved de forebyggelige indlæggelser for ældre

Her tages der udgangspunkt i antallet af indlæggelser fordelt på diagnose for de ni grupper af forebyggelige indlæggelser. Her er data hentet fra eSundhed.dk, hvor det er fordelt på aldersgruppe og diagnose.

I definitionen af de forebyggelige indlæggelser skal man medtage indlæggelser, der har en varighed på mindst fire timer. Så detaljerede data har DI ikke adgang til. Derfor er der alene medtaget indlæggelser, der har en varighed på mindst 12 timer i beregningen. Hermed undervurderes antallet af indlæggelser.

I de data, som DI har adgang til er der diskretioneret for antallet af indlæggelser, hvis det er færre end fem. Her anvender vi i beregningen to indlæggelser.

Samlet set beregner vi omkostninger baseret på 63.100 indlæggelser, mens der i 2023 samlet set var 72.000 forebyggelige indlæggelser. Vi regner derfor på et for lille datagrundlag og undervurderer dermed omkostningerne.

For hver diagnose er der trukket omkostningen for en 65-årig mand med den pågældende diagnose på Casemix i 2023. Der er ikke taget højde for, at indlæggelser kan strække sig over flere dage.

Fremskrivningen frem mod 2070 er baseret på befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, hvor der er opdelt på de viste aldersgrupper.

Fodnote

1. Metoden er nærmere beskrevet sidst i analysen