Dansk eksport sendes historisk langt ud i verden

Højere vækst og øget købekraft på de fjerne markeder får i stadig højere grad danske virksomheder til at søge længere ud i verden i jagten på flere nye kunder. Danske virksomheder sælger deres varer og tjenester historisk langt væk fra de danske grænser.

Danske virksomheders varer sælges i gennemsnit 3.400 km. væk fra Danmark. Det er over 1.100 km. længere ude i verden end for 15 år siden. For 15 år siden blev en gennemsnitlig dansk eksportvare solgt over en afstand der svarer til distancen fra Danmark til Athen i Grækenland. Nu rejser en gennemsnitsvare over en distance svarende til fra Danmark til Cairo i Egypten. 

Tjenester eksporteres i gennemsnit over knap 2.600 km., hvis vi ser bort fra søtransport. Søtransporten sælges derimod til markeder, der i gennemsnit ligger næsten 6.000 km. væk fra Danmark.

Stor forskel på tværs af produkter

Der er stor forskel på, hvor langt ud i verden danske virksomheder afsætter deres forskellige produkter. Blandt de varer, der er produceret i Danmark, er det eksempelvis medicin og tekniske instrumenter (som blandt andet dækker over medicinske hjælpemidler), som sendes længst ud i verden. Strøm eksporteres derimod over meget korte afstande, da det sælges via et ledningsnetværk.

Danske møbler sælges også over relativt korte afstande. 85 procent af møblerne eksporteres til lande i Europa. Kød og kødvarer sendes i gennemsnit ca. 3.500 km. ud i verden, da Kina, Japan og USA køber relativt mange danske kødvarer.

Varer der ikke krydser Danmarks grænse sælges i gennemsnit meget langt væk fra Danmark. Denne type af handel – også kaldet for merchanting og processing – bliver solgt på markeder, der i gennemsnit ligger mere end 5.000 km. væk fra Danmarks grænser. Mere end 70 pct. af vareeksporten, der ikke krydser den danske grænse, sælges på markeder uden for EU. En meget stor del af denne eksport kommer formentlig fra fabrikker tæt på eller i USA, hvorfra produkterne produceres og sendes til det amerikanske marked. 

Der har siden 2020 været en stabilisering i eksportafstanden for varer der krydser den danske grænse. Varer der ikke krydser den danske grænse sælges derimod på fjernere markeder. Dette kan afspejle, at danske virksomheder i stigende grad får varerne produceret tæt på de markeder, hvor de sælges.

Inden for tjenesterne er det især søtransport med gods, som eksporteres til markeder langt væk. Danske rederier henter især mange eksportindtægter i USA og Asien. Indtægterne fra søtransport med personer kommer fra landene tæt på, hvilket afspejler lokale passagerruter med færger.

Danske virksomheder kommer også ud i verden med virksomhedsrådgivning og ingeniørtjenester. Eksportindtægter fra rejser tyder også på, at afstanden for forretningsrejser i gennemsnit er lidt længere end for ferierejser.

Stigende eksport til USA og Asien

Danske virksomheder har over det seneste 15-20 år især øget eksporten til USA og Asien, mens Europa køber en faldende andel af vores samlede eksport. 
Tilbage i 2005 solgte vi ca. 73 procent af eksporten til markederne i Europa. Nu ligger andelen på lidt over 60 procent. Det er især amerikanerne, som køber en større bid af dansk eksport. USA er i dag Danmarks allerstørste eksportmarked. Amerikanerne køber danske varer og tjenester for næsten 300 milliarder kroner om året.

I Asien er Kina vores klart største marked. Eksporten til Kina er vokset med næsten 500 procent siden 2005, hvilket er markant højere vækst end eksporten til Japan, Hongkong og Sydkorea. Høj vækst og stigende købekraft i Asien har været med til at løfte dansk eksport. Asien er den verdensdel, som har oplevet den højeste vækst over de seneste fem år, og denne tendens forventes at fortsætte de næste fem år. 

Afrika har også haft høj vækst, men det er ikke blevet omsat til en øget andel af dansk eksport. Afrika har stadig et utrolig lavt velstandsniveau, og markederne er ikke velfungerende, hvilket formentligt er en stor del af forklaringen på, hvorfor dansk eksport til det afrikanske kontinent fortsat er meget beskeden.

Væksten har over de seneste fem år været lavest i eurozonen, og den tendens vil fortsætte de næste fem år. Danske virksomheder har traditionelt handlet mest med vores europæiske naboer, men over de seneste årtier er virksomhederne søgt længere og længere ud i verden for at finde ny efterspørgsel til deres produkter. Danske virksomheder har især haft fokus på det amerikanske marked, som er steget kraftigt i betydning. Høj vækst, stigende velstand og store befolkningsgrupper har også fået flere virksomheder til at søge mod Asien. Vigtige danske produkter som eksempelvis  medicin og søtransport er nemmere at afsætte over store afstande, hvilket også har været med til at øge afstanden for dansk eksport. 

Over de seneste år har der også været en kraftig stigning i eksporten som ikke krydser den danske grænse. Virksomhederne har øget deres globale engagement med produktion og salg længere ude i verden. Med en mere global tilstedeværelse kan virksomhederne nemmere betjene de regionale markeder uforstyrret af eksempelvis rejserestriktioner og usikre forsyningskæder. 

En ny DI-undersøgelse¹ blandt et bredt udsnit af DI’s medlemmer viser, at i stort set alle regioner vil flere danske virksomheder øge end mindske deres engagement. De eneste undtagelser er Kina, hvor stort set samme antal virksomheder vil øge som mindske engagementet, og ikke mindst i Mellemøsten hvor der er udsigt til et mindre engagement.

Sådan har vi gjort

Eksportafstanden er opgjort som den fysiske afstand til andre lande, hvorefter afstanden til landene er vejet sammen i forhold til landets betydning for dansk eksport. Udviklingen i eksportafstanden afspejler dermed et skifte i landenes betydning for eksporten. Afstanden til landene er opgjort i fugleflugt mellem landenes geografiske midtpunkt og Danmark. 

For enkelte lande med stor betydning for dansk eksport tages udgangspunkt i landets økonomiske tyngdepunkt mere end det geografiske midtpunkt. Eksempelvis er afstanden til Norge defineret som den gennemsnitlige afstand til Oslo og Bergen, hvorimod det geografiske midtpunkt ligger langt oppe i Norge, hvor der ikke er meget økonomisk aktivitet.

Fodnote

1. DI Analyse "Danske virksomheder i gang med "near- og friend-shoring" - DI (danskindustri.dk), juni 2024