Internationale nøglemedarbejdere har aldrig været vigtigere for de danske superstjerne-virksomheder

Antallet af internationale forskere og højtlønnede medarbejdere (internationale nøglemedarbejdere), der arbejder i de store superstjerne-virksomheder i Danmark, er steget fra cirka 350 i 2008 til knap 2.000 i 2023.¹ Det er mere end en femdobling siden 2008, hvor udviklingen især har taget fart i de seneste par år.

Det er ikke kun superstjerne-virksomhederne, der i stigende grad benytter internationale nøglemedarbejdere. Også i det øvrige private erhvervsliv er antallet af internationale nøglemedarbejdere i Danmark steget, om end i et lavere tempo. Selvom superstjerne-virksomhederne kun omfatter 17 virksomheder, så beskæftiger de i dag mere end hver tiende internationale nøglemedarbejder i Danmark. I 2008 var det kun lidt over 6 pct., jf. figuren overfor.

I det hele taget bliver internationale medarbejdere på tværs af faggrupper og uddannelse stadig vigtigere for erhvervslivet – og det gælder både for superstjerne-virksomhederne og i resten af industrien og andre brancher. I perioden 2008-2023 er antallet af internationale medarbejdere i superstjernevirksomhederne mere end firedoblet fra ca. 3.400 til 14.700, mens der i samme periode er sket omkring en fordobling på det samlede private arbejdsmarked. 

Internationale nøglemedarbejdere

I analysen fokuseres der hovedsageligt på internationale nøglemedarbejdere, der omfatter forskere og højtkvalificerede medarbejdere fra udlandet, der opfylder vederlagskravet til at kunne komme ind på den såkaldte forskerskatteordning. I 2008 var kravet en månedsløn på 61.700 kr. (2008-priser), som siden da er steget til 72.500 kr. om måneden i 2023 (2023-priser). Det bemærkes, at der i 2014 var en reform som blandt andet reducerede månedslønkravet med 10.000 kr., som havde virkning fra 2015.

Internationale medarbejdere dækker bredt over herboende udlændige, der arbejder i Danmark uanset lønniveau.

De danske superstjerne-virksomheder er karakteriseret ved, at de tilhører verdenseliten, når det handler om at skabe værdi. De er typisk meget forskningsintensive og eksporterer for en del mere per medarbejder end andre virksomheder i industrien. Samtidig agerer de globalt, hvor de i tiltagende grad træffer strategisk aktive valg om at lægge hele eller dele af produktionen uden for landets grænser med Danmark som hovedbase (merchanting og processing).²  

I det lys er det derfor heller ikke overraskende, at andelen af internationale medarbejdere er højere i superstjerne-virksomhederne end i andre virksomheder i industrien. I superstjerne-virksomheder er det således knap hver femte medarbej-der, der har en international baggrund, mod 15 pct. i de øvrige industrivirksomheder. Hvis der alene ses på internationale nøglemedarbejdere udgør de cirka 2,6 pct. af superstjerne-virksomhedernes medarbejdere, og de er dermed klart overrepræsenteret i forhold til resten af industrien, hvor de står for cirka 0,6 pct. af den samlede medarbejderstab.

Den kraftige stigning i antallet af internationale medarbejdere viser, at danske virksomheder er dybt afhængige af at kunne tiltrække kloge hoveder fra udlandet. Vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at de store danske superstjerne-virksomheder fortsat har lyst til at vokse med afsæt i Danmark. Det gælder både i forhold til at sikre nogle konkurrencedygtige skatter og afgifter, men også at vi har nogle ordninger, hvorigennem danske virksomheder store som små kan hente de medarbejdere, de har brug for og som ikke i tilstrækkeligt omfang findes i Danmark. Ellers risikerer vi at tabe den skærpede internationale konkurrence om de dygtigste medarbejdere. 

Sådan har vi gjort

Denne analyse er udarbejdet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik med udgangspunkt i Regnskabsstatistikken (FIRE) for 2021. Regnskabsstatistikken indeholder oplysninger om bl.a. resultatopgørelse, balance og investeringer for reelt aktive virksomheder i private ikke-finansielle byerhverv.

For at sikre et robust datagrundlag foretages der flere datasorteringer på linje med andre studier på området. For det første frasorteres virksomheder med helt eller delvist imputerede regnskabsdata og virksomheder med under én fuldtidsansat. Herudover udelades virksomheder med negativ værditilvækst i indeværende år, året før eller året efter, da der kan være tale om registreringsfejl. Endelig frasorteres virksomheder med lønsumsudgifter eller værditilvækst på nul, da kun reelt aktive virksomheder betragtes som relevante for analysen. I analysen ses der alene på virksomheder i industrien.

Efter de ovennævnte datasorteringer indgår der i datagrundlaget i alt 1.637 virksomhedsobservationer i 2021. Superstjerne-virksomhederne er defineret som de 1 pct. største virksomheder i industrien, målt på værditilvækst (17 virksomheder). I analysen anvendes et balanceret panel, hvorfor de samme superstjerne-virksomheder i 2021 følges over tid i hele perioden 2008-2023.

Til at analysere udviklingen i internationale nøglemedarbejdere tages udgangspunkt i superstjerne-virksomhederne i 2021 og deres medarbejdere i september hvert år i perioden 2008-2023. Årsagen til nedslag i september er, at det er det seneste tilgængelige data på opgørelsestidspunktet. Datagrundlaget bag disse opgørelser er lavet på et særtræk fra Danmarks Statistiks registerdata på lønmodtagerdata (BFL) og CPR-oplysninger (BEF).

Definitionen af internationale nøglemedarbejdere beror på vederlagskravet til at kunne komme ind på forskerskatteordningen. I 2008 var kravet en månedsløn på 61.700 kr. (2008-priser), hvor det i 2023 er på 72.500 kr. om måned (2023-priser). Det bemærkes, at der i 2014 var en reform som bl.a. reducerede månedslønkravet med 10.000 kr., som havde virkning fra 2015.

Alternativt kunne opgørelsen af internationale nøglemedarbejdere være lavet på datasættet INUF (§48E indkomster), hvori forskerskatteordningen indgår. Disse data findes dog kun frem til og med 2022. Antallet af internationale nøglemedarbejdere, som er på forskerskatteordningen, er lavere end i ovenstående opgørelsesmetode. Det skyldes bl.a., at der er flere krav end vederlagskravet for at komme på forskerordningen.

Fodnoter

1. Superstjerne-virksomhederne er defineret som de 1 pct. største virksomheder i industrien, målt ved værditilvækst. Der tages udgangspunkt i et balanceret panel af superstjerne-virksomheder i 2021 (seneste tilgængelige regnskabsdata), der følges over tid i hele perioden 2008-2023, Datagrundlaget uddybes afslutningsvis i analysen.
2. Se DI-analyse (2024): Industriens superstjerner og deres eksportsucces i USA er guld værd for dansk økonomi.