Offentligt ansatte: Teknologier kan frigøre mere end 65.000 fuldtidsstillinger

Teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens har potentialet til at frigøre en betydelig mængde arbejdstid i den offentlige sektor.  Ingen kender det præcise tal for, hvor stort potentialet er, men ifølge de offentlige ansatte selv er vurderingen, at teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens i gennemsnit kan frigøre 9 pct. af deres arbejdstid. 

Det er de ansatte inden for offentlig administration, som vurderer, at kunstig intelligens og teknologisk hjælpemidler har størst potentiale for at frigive arbejdstid, mens ansatte i daginstitutioner er den gruppe, som vurderer det laveste potentiale. 

Teknologiske hjælpemidler står for lidt under halvdelen af den potentielt frigivne tid, hvor ældreplejen, sundhedsvæsnet og offentlig administration angiver de højeste potentialer. Teknologiske hjælpemidler eller software kan blandt andet frigive tid ved at automatisere rutinemæssige opgaver, som fx ansøgninger om ydelser eller tilladelser. Indenfor ældreplejen og sundhedsvæsnet er der i højere grad tale om velfærdsteknologier såsom doseringsmaskiner, loftslifte og sensorteknologier, der kan frigive arbejdstid.

Kunstig intelligens, der inkluderer teknologier som chatbots, talegenkendelse, medicinsk billedgenkendelse og adaptive læringsplatforme, spiller også en væsentlig rolle. Potentialet for kunstig intelligens viser en lidt større variation på tværs af brancherne sammenlignet med teknologiske hjælpemidler. Potentialet er særligt højt inden for offentlig administration, mens det er mere begrænset i daginstitutioner. 

At teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens i gennemsnit kan frigøre 9 pct. af de offentlige ansattes arbejdstid svarer til et potentiale på godt 65.000 fuldtidsstillinger eller en lønsum på mere end 35 mia. kr. (opgjort i 2024-niveau). Dette regnestykke inkluderer ikke yderligere besparelser på overhead eller implementeringsomkostninger af de teknologiske løsninger. 

Inden for offentlig administration - hvor det relative potentiale vurderes størst - vil teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens kunne frigive arbejdstid, svarende til mere end 10.000 fuldtidsstillinger. Omregnet til fuldtidsstillinger er det inden for sundhedsvæsnet og undervisning, at potentialet er størst, hvilket blandt andet skyldes, at det er de områder, hvor der er flest offentligt ansatte.  

Potentialer opgjort på opgaveaktiviteter 

I ovenstående opgørelser er potentialerne opgjort på brancheniveauer. I spørgeskemaundersøgelsen har respondenterne også haft mulighed for at opgøre deres arbejdstid/vurdering af potentialer inden for otte opgaveaktiviteter.

Potentialet, der kan frigøres ved at implementere teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens, er generelt rimelig ensartet på tværs af opgaveaktiviteter. Dog er potentialet lidt mindre for de opgaveaktiviteter, der vedrører borgerkontakt. 

Dermed indikerer resultaterne, at der er pæne potentialer for at frigive arbejdstid på tværs af den offentlige sektor, hvis der sker en større anvendelse af teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens.

Stor variation i potentialer på tværs af studier

Ovenstående resultater flugter nogenlunde med tidligere spørge-skemaundersøgelser foretaget blandt offentligt ansatte. Fx viste en DI analyse fra januar 2024¹, at de offentlige ansatte vurderede, at en større anvendelse af robotter mv. og digitaliseringsværktøjer kunne frigive arbejdstid, svarende til hhv. ca. 22.000 og 27.000 fuldtidsstillinger.     

Andre studier har undersøgt automatiseringspotentialet i den offentlige sektor og fundet et markant større potentiale. Eksempelvis vurderer Kraka-Deloitte i deres seneste rapport ², at 38 pct af arbejdstiden i den offentlige sektor teknisk set kan automatiseres via anvendelse af teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens. 

I Kraka-Deloittes analyse er det tekniske potentiale fremkommet pba. vurderinger fra eksperter, der må forventes at have langt bedre indsigt i teknologiernes muligheder, end den gennemsnitlige offentlige ansatte har. Det taler alt andet lige for, at de offentlige ansattes vurderinger af potentialet er en undervurdering. 

Derudover kan man også argumentere for, at de offentlige ansattes vurderinger er et udtryk for et bud på det potentiale, der kan indfries på den korte bane, mens eksperternes bud i højere afspejler det potentiale, der kan indfries på lidt længere sigt. 

Dertil kommer, at respondenterne i DI’s spørgeskema reelt ikke har haft mulighed for at vælge et automatiseringspotentiale på mere end 10 pct. I spørgeskemaet skulle respondenterne angive potentialerne i fem intervaller på op til 10 pct. eller i et felt med mere end 10 pct. For intervallerne er der i beregningerne taget udgangspunkt i middelværdien, mens besvarelser, hvor potentialet er angivet til mere end 10 pct. har fået tillagt værdien 11 pct. 

Samlet set er der i 14 pct. af besvarelserne angivet, at potentialet ved kunstig intelligens eller teknologiske hjælpemidler kan frigøre arbejdstid med mere end 10 pct. Hvis disse besvarelser fik tillagt værdien 15 pct., i stedet for 11 pct., ville det samlede potentiale stige fra 9 pct. til 10 pct., svarende til knap 10.000 ekstra fuldtidsstillinger.   

Indenfor de tre opgaveaktiviteter, der omhandler administrative opgaver og koordinering, er andelen af besvarelser med mere end 10 pct. særlig høj. Fx er det mere end hver fjerde ansat inden for offentlig administration, som angiver, at kunstig intelligens kan frigøre mere end 10 pct. af arbejdstiden. 

Administration fylder meget på tværs af den offentlige sektor

I spørgeskemaundersøgelsen har de offentlige ansatte selv opdelt deres tidsforbrug i otte aktiviteter, som kan opdeles i tre overordnede grupper: administration, borgerkontakt og øvrige aktiviteter. I gennemsnit vurderer de offentlige ansatte, at mere end 40 pct. af deres arbejdstid går til administrative opgaver og koordinering.

Offentlig administration er den branche med den laveste andel af borgerkontakt, idet 70 pct. af en typisk arbejdsdag bliver brugt på administrative opgaver og koordinering. 

Ansatte i daginstitutioner er den gruppe, som anvender den største del af deres arbejdstid på borgerkontakt. Her udgør andelen godt 60 pct., mens 20 pct. af deres arbejdstid går til administrative opgaver og koordinering. 

Metode: 

Analysens beregninger er baseret på data indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse med 5.010 respondenter, heraf er 1.060 offentligt ansat.  Respondenterne har bl.a. vurderet deres tidsforbrug på otte forskellige opgaveaktiviteter– Møder og koordinering, Registrering og dokumentation, Sagsbehandling, rådgivning og øvrige administrative opgaver, Kommunikation, salg og markedsføring, Fysisk produktion, Kundekontakt  samt kontakt med børn/ældre/borgere. De har dernæst vurderet potentialet for tidsbesparelse ved anvendelse af teknologiske hjælpemidler og kunstig intelligens inden for hver aktivitet. Resultaterne er vægtet i forhold til det samlede antal løntimer i 2022 i hver branche.

Dataindsamlingsmetode
Undersøgelsen er gennemført som onlineinterview (CAWI).

Målgruppe
Nationalt repræsentativt udsnit af danskere over 18 år.

Indsamlingsperiode
Interviewene er gennemført i perioden fra den 26. marts og frem til den 16. april 2024.

Vejning af data 
Data er vejet, så data er nationalt repræsentativt i forhold til køn, alder og region samt seneste folketingsvalg

Fodnoter

1. Offentligt ansatte: Mindre bureaukrati kan frigøre op mod 45.000 årsværk - DI (danskindustri.dk)
2. Kraka-Deloitte (2024). Fra hype til håb - hvordan kan AI generere et rigerere Danmark? Small Great Nation-rapport.