Kursus

Morgendagens virksomhedsledelse

Store udsigter giver dybe indsigter! Snør vandrestøvlerne og gå dybere ind i de mest aktuelle og relevante ledelsestemaer. Bliv inspireret af faglige indlæg, eksperter og ligesindede, der giver dig nye perspektiver, der styrker din ledelsesstil til at forme fremtidens virksomhedsledelse med en dybere forståelse og klarere fokus.

Hvorfor vælge Morgendagens virksomhedsledelse?

  • Inspiration og ny viden: Få indsigt i de nyeste organisatoriske og ledelsesmæssige tendenser, der vil forme fremtidens virksomheder.
  • Innovative løsninger: Udforsk nye perspektiver og kreative løsninger til din virksomhed gennem faglige oplæg fra DI's egne og/eller eksterne eksperter.
  • Forståelse af sociale dynamikker: Få indsigt i sociale hierarkier og magtkonstellationer for at skabe stærkere fællesskaber og samarbejder, i en verden hvor fremtidens medarbejdere stiller nye krav og forventninger til deres ledere. 
  • Strategisk beslutningstagning: Lær at træffe velovervejede beslutninger ved at tænke i "de små skridts lov". Grøn omstilling, digital transformation og ledelse præsenterer alle store ændringer i virksomhedsledelse. Men succes opnås ikke gennem store revolutioner. Fokuser i stedet på små skridt.
  • Tid til refleksion: Få værktøjer til at skabe rum til reflektion og åbning for nye løsningsmodeller i en travl hverdag, 
  • Personlig udvikling: Styrk dit mentale fokus og lederskabskompetencer, så du er bedre rustet til at lede i en kompleks og foranderlig verden.

Du lærer: 

  • Inspiration til håndtering af fremtidens organisation og lederskab.
  • Et styrket mentalt mindset og fagligt input til at lede konstante forandringer.
  • Selvrefleksion og identifikation af dit ledelsesideal og dine kerneværdier som grundlag for stærkere lederskab.
  • Styrkelse af relationelle færdigheder gennem indsigt i morgendagens sociale hierarkier, dynamikker og magtkonstellationer.
  • Udvikling af dine beslutningskompetencer med et særligt fokus på de store strategiske dagsordener.

Hvem er Morgendagens virksomhedsledelse for?

Kurset henvender sig til dig, der er mellemleder, topleder, ejerleder eller bestyrelsesmedlem. Det kan også være et næste skridt for dig, som har deltaget i DI’s strategiske lederuddannelse eller DI’s bestyrelsesuddannelse og ønsker at udforske mere. Vi udbyder også ledervandringer som en teambuilding event skræddersyet til den enkelte gruppe/virksomhed/bestyrelse. Kontakt os for mere information.

Programmet

Hvorfor vandre?

Jeg har gået mig mine bedste tanker til” – Søren Kierkegaard.

Vi vandrer fordi forskning viser, at vi tænker bedre og mere kreativt, når kroppen aktiveres. En undersøgelse fra Stanford University viser, at man tænker op til 60% flere kreative tanker, når man går fremfor at sidde stille.

Vandringen har en beroligende og afstressende virkning på sindet. Naturens skønhed og ro styrker evnen til at tænke klart, være mere kreativ og træffe velovervejede beslutninger.

Vi har netop brug for at komme væk fra hverdagen på kontoret og løfte blikket, når vi skal lede virksomheden gennem hastige og komplekse dagsordener.