Webinar

Støjreduktion – styrk velværet og effektiviteten

Støj og dårlig akustik forringer arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene. Bliv klogere på, hvordan I kan arbejde forebyggende med både høreskadende og generende støj.

Der findes to typer af støj:

  • Høreskadende støj indebærer en risiko for alvorlige høreskader. Vedvarende støjbelastning på 85 dB(A) defineres som høreskadende støj. Det kan f.eks. være støjen fra en større køretøjer, maskiner eller høj musik.
  • Generende støj opstår, når støj, der ikke er høreskadende, er forstyrrende. Generende støj kan være skyld i koncentrationsbesvær og kan have helbredsmæssige konsekvenser som f.eks. stress.

Webinaret introducerer dig og din virksomhed for, hvilke konsekvenser støjproblemer kan have for jeres medarbejdere og arbejdsplads. Det omfatter blandt andet:

  • Støjbegreber (dB, Hz, efterklangstid, abosorption)
  • Lovkrav: kan man få et påbud fra Arbejdstilsynet?
  • Helbredskonsekvenser og betydning for produktiviteten på arbejdspladsen.
  • Løsninger: hvad skal man gøre, og hvad virker? Hvad er spild af penge?

På webinaret møder du Thomas Fløcke, chefkonsulent i DI Arbejdsmiljø, har arbejdet med forebyggelse af støjproblmer i virksomhederne i mere end 10 år.