Naturgenopretning i Uganda skaber balance i ressourceforbruget

dbramante1928 ser naturgenopretning som en naturlig måde at skabe balance i ressourceforbruget, når de producerer mobilcovers.

Hør dbramante fortælle om deres erfaringer med naturgenopretning

Videoen er udarbejdet af WWF Verdensnaturfonden og Dansk Industri

Dennis Dress, CEO og stifter af dbramante1928, er bevidst om, at der ligger et ansvar på hans skuldre som ejer af en produktionsvirksomhed. 

- Det er ikke godt nok bare at sørge for, at dine materialer er genanvendte. Uanset hvad du gør som virksomhed, så kommer du til at forurene. Det kan vi ikke undgå. Du kan gøre alt, hvad du kan for at forurene så lidt som muligt, men vi bliver som verden også nødt til at lave noget genopretning af det, vi ødelægger. Ikke bare for at indfange CO2, men også for biodiversitet. Så spørgsmålet for os var kun: hvor, med hvem, og hvordan. 

Naturgenopretning som en forlængelse af værdikæden

dbramante1928 valgte at indgå i et naturgenopretningsprojekt støttet af Hempel Fonden og WWF Verdensnaturfonden i Rwenzori Mountains National Park i Uganda. Og det var der en god grund til. 

- Naturgenopretningsprojektet ligger i et tropisk klima, og det har effekt på ikke bare CO2, men også på biodiversiteten, og er dermed med til at genoprette en masse af det, som verdenssamfundet har ødelagt.

Området i Uganda er nemlig et hotspot for biodiversitet, men er samtidig truet af afskovning og ulovlig jagt. Parken leverer samtidig vand til hele området og har enorm betydning for både dyr og mennesker. Derfor har projektet til formål både af vedligeholde nationalparken og naturen, samt give lokalbefolkningen nye muligheder for alternativ indtjening og mad, for derved at nedbringe presset på nationalparkens ressourcer.  

Da Dennis Dress valgte projektet i Uganda, handlede det i lige så høj grad om, at det var et holistisk projekt hvor klima, biodiversitet og lokale forhold var tænkt sammen.  

- Et genoprettelsesprojekt handler jo i lige så høj grad om at sikre, at det har en langvarig positiv effekt. Og det kræver politisk indflydelse. Det kræver, at man arbejder med lokalsamfundet. For hvis man genrejser skov og økosystemer, men ikke giver de lokale nogle bedre forhold, så fælder de jo bare skoven igen, for de skal jo have mad og tjene penge på en eller anden måde. Så hvis man ikke har det hele med, så hælder man bare penge ud i ingenting og sidder tilbage i uvidenhed om at ens projekt ikke fungerer.

Om dbramante 1928

dbramante1928 er et dansk designmærke som producerer bæredygtig enhedsbeskyttelse og covers til bl.a. mobiltelefoner. dbramante1928 blev grundlagt i 2011 og producerer produkter lavet af GRS-certificerede genbrugte og genanvendelige plastmaterialer eller upcycled fuldnarvet læder produceret på deres 100 % CO2-neutrale fabrik. 

Læs mere om dbramante1928 her

Partnervalg og kollektivt løft er vigtigt

Beslutningen om at indgå i et naturgenopretningsprojekt blev taget som en naturlig forlængelse af dbramante1928s værdikædearbejde som en del af SBTi scope 3. De gik derfor på jagt efter en partner som kunne guide dem til at vælge et projekt, der gav mening for dem, og som de kunne få evidensbaseret data fra. 

- Det vigtigste for os var at finde en troværdig partner, som vi stolede på, og så var ‘boots on the ground’-princippet vigtigt for os. Vi har jo ikke kapacitet eller viden til at tjekke, om det hele går rigtigt til. Så vi skal kunne stole på vores partner. Vi valgte nogle, der kunne sende os evidensbaseret data af effekten af projektet, for det kan vi bruge til noget. Vi valgte WWF, fordi de havde mere end 60 års erfaring, lokale samarbejdspartnere og høj troværdighed, men der er mange andre muligheder.

At løfte i flok som virksomhed og indgå i kollektive samarbejder var vigtigt for dbramante1928, og Dennis Dress erkender, at de kun er en lille spiller i det store billede. 

- Det er okay, at vi ikke kan sige, at det er os som virksomhed alene, der driver det her projekt. Det handler om at gøre det af de rigtige grunde og ikke om, at jeg skal ud og markedsføre mig. Isoleret set kan man sige, at vi ikke kan genskabe noget meningsfuld natur alene. Den opgave kan vi slet ikke løfte økonomisk, men sammen kan vi løfte hinanden op og skabe noget meningsfuld sammenhængende natur gennem et kollektivt løft fra virksomheder fordelt efter omsætning.

Naturgenopretningsprojektet ligger i et tropisk klima, og det har effekt på ikke bare CO2, men også på biodiversiteten, og er dermed med til at genoprette en masse af det, som verdenssamfundet har ødelagt Dennis Dress, CEO og stifter
Naturprojekt har øget medarbejderfastholdelse og -stolthed

Naturprojektet og den grønne profil har også haft en positiv effekt for medarbejderne i dbramante1928. Dennis Dress oplever en nemmere rekrutteringsproces, højere fastholdelse og glæde på arbejdspladsen.  

- Folk vil gerne arbejde for dig, når du skaber noget, der giver mening. Så er det ikke nødvendigt at konkurrere på løn med de store virksomheder, for de vælger os til. Det handler mere om at høre til og om at gøre en forskel i dag end de høje lønninger. Alle ved, at verden brænder, så folk leder efter bæredygtige arbejdspladser.

Dennis Dress oplever både, at det er nemmere at fastholde medarbejdere, men også at de ikke længere har behov for at rekruttere aktivt, når de leder efter nye medarbejdere.   

- Vi får 20 ansøgninger om ugen nu, og det har vi aldrig fået før, og jeg tror ikke, det er fordi, de tænker, vi laver nogle rigtig fede mobilcovers, griner Dennis Dress. 

- Vores ansøgere kommer typisk fra store virksomheder, er meget kvalificerede og er klar til at gå 20-30 procent ned i løn for at få et job hos os, fordi vi har nogle værdier, de gerne vil være en del af.

Invester i fremtidens marked  

dbramante1928 har selv valgt at investere i et naturprojekt, men om en kort årrække forventer de, at det bliver en nødvendighed for virksomheder.  

- På sigt, så bliver det jo nok tvang, uanset hvordan vi vender og drejer det. Så hvis man hopper på nu, jamen, så kan man få skabt den her positive følelse i virksomheden omkring de projekter, man opstarter. Hvorimod, hvis man gør det med armen på ryggen om nogle år og bliver tvunget at skulle tage et valg, så bliver det et nødvendighedsvalg i stedet for. Og på det tidspunkt bliver der konkurrence om de ‘fede’ projekter. Så jeg tror, vi vil være ret glade for, at vi står med et højprioritetslandskab på både biodiversitet og klima til den tid.

3 gode råd

  • Find en partner
    Find en troværdig, erfaren partner, som du stoler på, og som kan give dig evidensbaseret rapportering af effekterne af projektet. Kig langsigtet på projektet og vær sikker på, at det både har effekt på klima og biodiversitet (ikke al skov har positiv effekt på biodiversiteten), da du skal rapportere på begge dele lige om lidt alligevel.  
  • Invester, hvad du har råd til
    Konsulter med nogle eksperter, hvad det koster at lave et naturgenopretningsprojekt og vurder så, hvad du har råd til – invester hvad du kan men uden at gå fallit - din investering skal nok komme tilbage. Gå gerne sammen med andre, så det naturprojekt, I laver, giver mening på den store skala. Frimærker af natur har en lav effekt.  
  • Gå i gang med naturprojekter parallelt med dit værdikædearbejde
    Hvis du først går i gang, når du har lavet strategi og arbejdet gennem hele værdikæden, så er løbet kørt. Du vil altid have en påvirkning, når du producerer noget, så spørgsmålet er ikke om du skal lave naturgenopretning, kun hvor meget.  
Hør Dennis Dress' råd til at arbejde med biodiversitet og naturgenopretning
Videoen er udarbejdet af WWF Verdensnaturfonden og Dansk Industri

Relateret indhold