Naturgenopretning er en vigtig del af Ørsteds biodiversitetsplan

Ørsted har sat en 2030-ambition om at have en net-positiv effekt på biodiversitet for alle nye grønne energiprojekter, der er operationelle fra 2030 og fremefter. Det arbejder Ørsted blandt andet på at opnå via biodiversitetsprojekter.

Hør Ørsted dele ud af deres erfaringer med naturgenopretning uden for værdikæden

Videoen er udarbejdet af WWF Verdensnaturfonden og Dansk Industri

Ørsted er bl.a. engageret i en lang række naturprojekter der fremmer biodiversiteten. Projekterne fokuserer primært på naturen omkring de vind og sol parker virksomheder bygger og drifter og udvikles i samarbejde med NGO’er som fx. WWF Verdensnaturfonden, men tæller også tiltag, der ligger uden for Ørsteds direkte fodaftryk gennem samarbejder med bl.a. med universiteter.   

- Vi har flere biodiversitetsprojekter, der er tilknyttet vores værdikæde, som fx vores tolv 3D-printede rev på havbunden mellem vindmøllerne i Anholt havvindmøllepark. Vi har også naturgenopretningsprojekter, der ikke direkte er relateret til vores egen værdikæde som f.eks. et projekt i Storbritannien, hvor vi er i gang med at genoprette ålegræs og hjemtilhørende muslingearter for at genskabe et sundt miljø i Humber-flodudmundingen og et kommende ålegræsprojekt i Danmark, fortæller Cat Hemmingsen, Senior Biodiversity Advisor i Ørsted. 

Vi skal skabe energiprojekter, der bidrager positivt til den natur de indgår i, men det bliver forhåbentlig også en konkret konkurrencemæssig fordel fremadrettet i globale udbud. Cat Hemmingsen, Senior Biodiversity Advisor
Naturprojekter giver data at bygge videre på

Ørsted har brugt naturprojekter strategisk til at indhente erfaringer og få adgang til den data, de selv har manglet.   

- Vores strategi handler på nuværende tidspunkt om at indsamle data og blive klogere på, hvad der rent faktisk virker. Derfor har vi haft fokus på at skabe et slags ”katalog”, hvor vi kan gennemføre et væld af projekter, der har til formål at fremme biodiversiteten. De forskellige projekter kører som pilotprojekter rundt omkring i verden, hvor Ørsted har grønne energiprojekter, siger Cat Hemmingsen. 

Ved at lave biodiversitetsprojekter i forskellige klimabælter og miljøer samt under forskellige forhold både til havs og på land får Ørsted en masse viden om, hvordan man kan monitorere biodiversitet, og endnu vigtigere, hvad der virker og skaber værdi.  

- Når vi så skal ud at bygge en ny havvindmøllepark, er vi endnu bedre rustet til at finde biodiversitetsprojekter, der rent faktisk medvirker til at genoprette og øge biodiversiteten for det pågældende område og økosystem.

Cat Hemmingsen erkender, at det er essentielt at finde de rigtige metoder, når man laver biodiversitetsprojekter. Derfor bruger Ørsted forskellige metoder til at udvælge arter, der spiller en særlig rolle for biodiversiteten i bestemte habitater, eller habitattyper, som de ved, kan være med til at fremme den overordnede biodiversitet, hvis man kan udbrede den.  

- På den måde kan vi vælge det projekt, der vil have den største positive indvirkning i det specifikke område. Vi er stadig ved at lære og afprøver derfor forskellige målemetoder til at vurdere effekten af projekterne. Et eksempel er, at vi ved vores Anholt havvindpark måler eDNA i vandprøver for at analysere, om vi kan se en øgning af torske-DNA i vandet som følge af udsætningen af vores 3D-printede rev, siger Cat Hemmingsen. 

Som grøn energivirksomhed har Ørsted prioriteret en naturvidenskabelig tilgang til deres naturprojekter og har skabt et internt biodiversitetsprogram til at finde de bedste løsninger for dem som virksomhed.

- Det er en prioritet for os, fordi vi skal finde de bedste løsninger og dermed sikre, at vores projekter har den bedst mulige effekt på naturen, og det kræver tit innovation og nytænkning. Vi bygger alle vores projekter på forskning og arbejder tæt med både NGO’er og universiteter i designet og monitoreringen af vores projekter. Igennem de samarbejder får vi valideret, at projekterne er et godt bud på, hvad vi prøver at opnå.

Om Ørsted

Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP’s A-liste for sin globale indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted har ca. 8.900 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. 

Læs mere om Ørsted her

Naturprojekter får voksende interesse fra finansielle interessenter 

Biodiversitetsprojekter hos Ørsted bliver brugt strategisk til både rapportering og i udbud fortæller Cat Hemmingsen, som også understreger, at Ørsteds fokus på biodiversitet både er vigtigt for at kunne konkurrere på den lange bane og til den fremtidige rapportering. Ørsted ser nemlig et voksende ønske hos fx finansielle interessenter, der er interesserede i, hvordan energiprojekterne påvirker naturen. Det stemmer meget overens med de krav, der fx kommer ud fra CSRD’en på biodiversitet, og de krav, der er stillet fra TNFD.

- Det betyder meget for helhedsindtrykket og effekten af vores interne og eksterne arbejde med biodiversitet, at vi kan rapportere på projekterne. Vores forventning er, at vi med tiden kommer til at se højere krav til natur og biodiversitet i udbuddet af grøn energi. Derfor tror vi også på, at vores nuværende indsats er et udtryk for rettidig omhu. Vi skal skabe energiprojekter, der bidrager positivt til den natur de indgår i, men det bliver forhåbentlig også en konkret konkurrencemæssig fordel fremadrettet i globale udbud.

3 gode råd

  • Vidensbaseret
    Det vigtigste råd er at følge forskningen og allerhelst have nogen med en naturvidenskabelig baggrund med på projektet, så man sikrer, at det man laver, faktisk giver mening. Det er ikke al biodiversitet, der er superspændende udadtil, men det kan godt være, at de udadtil ”kedelige” projekter faktisk er dem, der har den bedste effekt på netop dét område, man arbejder i.
  • Lokalviden
    Det er vigtigt, at man sørger for at samarbejde med nogen, der har den nødvendige lokalviden for det specifikke område og habitat. Herudover er det også vigtigt at tage højde for lokalbefolkningen og trække på deres viden også. 
  • Baseline
    Man skal sørge for at have en god baseline – så man faktisk kan følge effekten af sit projekt i mange år og sikre data på den faktiske effekt.  
Hør Cat Hemmingsens råd til at arbejde med biodiversitet og naturgenopretning
Videoen er udarbejdet af WWF Verdensnaturfonden og Dansk Industri

Relateret indhold