Plus Pack skaber uderum med biodiversitet

"Kom endelig nærmere – måske lægger du mærke til noget, du ikke har oplevet før."

Sådan står der på skiltet, Plus Pack har sat på virksomhedens grønne arealer foran hovedbygningen i et industrikvarter i Odense. Her er medarbejdere, gæster, kunder og alle andre, der kommer forbi, velkommen til at gå en tur blandt røde valmuer, blåviolette nøgleklokker og et blomsterhav af andre hjemmehørende arter i den danske natur.

Følger man stien på de grønne arealer, går man en rute, der snor sig som et ottetal mellem blomsterne. 

- Vi kalder den Evighedsstien, fordi den er formet som det klassiske uendelighedstegn, hvis man ser området oppefra. I Plus Pack arbejder vi med cirkulær økonomi inden for fødevareemballage, og vi bruger uendelighedstegnet i vores branding. Man kan blive ved med at gå i cirkler på Evighedsstien, ligesom man kan bruge vores materialer igen og igen, fortæller Camilla Haustrup Hermansen,  direktør i Plus Pack. 

En gåtur på Evighedsstien byder blandt andet også på blåhatte. En urt, som blåhatjordbien er afhængig af som føde, når den er larve. Busken med navnet tørst findes også på området. Den er en af to planter i Danmark, hvor citronsommerfuglen lægger sine æg. 

- De grønne arealer er med til at gøre noget så abstrakt som biodiversitet meget nærværende for os, siger Camilla Haustrup Hermansen. 

Certificering stillede nye krav 

Idéen til at gøre en indsats for den lokale biodiversitet opstod, da Plus Pack i 2021 skulle bygge et nyt råvarelager og besluttede at få det DGNB-certificeret. DGNB er en frivillig, international certificeringsordning inden for bæredygtigt byggeri, som både vurderer byggeriets miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Plus Packs nye råvarelager stod færdigt i 2022 og blev DGNB-sølvcertificeret i 2023.  

- For at leve op til certificeringens kriterier skulle vi blandt andet indtænke sociale uderum og biodiversitet omkring byggeriet. Det gav os en naturlig anledning til at vurdere, hvordan det egentlig så ud omkring os, fortæller Camilla Haustrup Hermansen. 

I samme periode var Plus Pack gået i gang med at udvikle et trivselsprogram, som udsprang af Samarbejdsudvalget (SU), hvor medarbejderne kom med forskellige input til, hvordan Plus Pack kunne blive en mere attraktiv arbejdsplads. 

- Vi fandt ud af, at vi kunne koble elementer i trivselsarbejdet med øget biodiversitet ved at skabe grønne uderum, hvor der er mulighed for at gå ture, spise frokost udendørs og følge med i naturens gang. Det ville skabe nye rammer for trivsel og sundhed på arbejdspladsen, siger Camilla Haustrup Hermansen. 

Uderum som en naturlig løsning 

For Plus Pack tog det tid at finde den rette løsning. Førhen var der en traditionel græsplæne på området, men den type natur ønskede Plus Pack at bryde med og fandt en god samarbejdspartner i virksomheden Fælleshaven.  

- Ud fra vores ønsker lagde de en plan for arealerne og etablerede de grønne uderum i samarbejde med lokale, fynske gartnere. Hvad der før virkede lidt uoverskueligt, blev pludselig til et super fedt projekt, der favnede vores strategi og trivselsarbejdet og gjorde, at vi kunne læne os frem i biodiversitetsagendaen og bringe den tættere på os alle, fortæller Camilla Haustrup Hermansen. 

Som en virksomhed, der leverer emballageløsninger til fødevarer, skal Plus Pack leve op til høje standarder inden for fødevaresikkerhed. Blandt de ansatte var der en bekymring for, om mere biodiversitet ville tiltrække insekter og dyr til skade for produktionen. 

- Vi kan ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden, og derfor lavede vi en risikovurdering i kvalitet. For eksempel havde vi ønsket at anlægge en sti med træer langs råvarelageret, men den plan måtte vi gå væk fra, for vi kunne ikke have træer, buske og blomster langs bygningen. Det ville bringe insekterne for tæt på produktionen, forklarer Ksenija Garbacenka, kvalitets- og bæredygtighedschef i Plus Pack. 

Data er mindre vigtigt 

Inden de grønne områder blev anlagt i 2023, fik Plus Pack lavet en optælling af de daværende arter. Optællingen gav dem et øjebliksbillede af områdets naturtilstand, og de kalder selv den uvidenskabelige metode for et bioblitz. Resultatet viste, at der var 11 græs- og plantearter på forsiden af fabrikken og 31 græs- og plantearter på bagsiden. Derefter plantede de 186 nye græs- og plantearter samt 29 træer og buske fordelt på 16 forskellige arter. 

- Med alle de nye arter har vi skabt rammerne for mere lokal biodiversitet. Vi overvejede at investere mere i at sikre en baseline for at kunne måle biodiversitetens udvikling over flere år, men den investering viste sigstørre end selve anlæggelsen, så det valgte vi fra. Vi kunne ikke umiddelbart se, hvordan det skulle fremme vores forretning eller trivslen at kortlægge arternes udvikling, forklarer Camilla Haustrup Hermansen. 

Indtil videre oplever Plus Pack heller ikke, at virksomheder i deres værdikæde efterspørger specifikke data på deres indsats for biodiversitet. Camilla Haustrup Hermansen forestiller sig, at Plus Pack skal have en biodiversitetspolitik på et tidspunkt, men hun har endnu svært ved at se, hvordan emnet bliver en del af en forretningsplan. 

- I stedet for at sætte biodiversitet på formel er det vigtigere for os at komme i gang med at skabe det. Vi vil gerne sende et signal om, at vi skal snakke mere om biodiversitet og gøre op med normen for, hvordan der skal se ud omkring en produktionsvirksomhed. Vi vil gerne invitere medarbejdere og gæster fysisk ind i en agenda, som hænger tæt sammen med cirkulær økonomi. Nu kan vi begynde at tale med kunderne om det og vise, at det blomstrer, og at sommerfuglene er kommet. De var her ikke før, siger Camilla Haustrup Hermansen. 

Hør Camilla Haustrup Hermansens råd til at arbejde med biodiversitetsprojekter