GUBI er forberedt på rapporteringskrav

- Vi ønsker så meget data som muligt, inden vi tager beslutninger. Da vi for nogle år siden satte et mål om at reducere vores CO2-aftryk med 30 procent inden 2030, var det ikke baseret på ret megen data. Det blev en stor udfordring for os. Så vi håber, at vi er bedre forberedt, når kravene om at rapportere på biodiversitet bliver større. Derfor gør vi forarbejdet nu, siger Klaus Høeg-Hagensen, administrerende direktør i GUBI. 

GUBI er en kreativ designvirksomhed, som skaber møbler, lamper og andre produkter af høj kvalitet til boligen. Produkterne bliver designet i virksomhedens hovedsæde i Københavns Nordhavn, men GUBI indkøber materialer og har produktion i udlandet, primært i Europa og Asien. Derfor er det en kompleks opgave for virksomheden at dokumentere påvirkningen af biodiversitet for alle råmaterialerne og i alle led af værdikæden.

Vi er nødt til at tage naturens tilstand i betragtning for hvert land, vi henter materialer og fremstiller produkter i. Så det er et kæmpe arbejde at indsamle data, siger Júlia de Mendonça Rodrigues, Compliance & Sustainability Manager i GUBI. 

Som at åbne Pandoras æske 

EU øger i de kommende år kravene til virksomheder om at rapportere om bæredygtighed. EU-direktivet Corporate Social Responsibility Directive (CSRD) stiller krav om, at virksomheder skal rapportere om miljø (inkl. biodiversitet), klima, sociale forhold og  virksomhedsledelse. Virksomhederne skal kun rapportere på de bæredygtighedsområder, der er væsentlige for dem, og for at vurdere det, skal de foretage en såkaldt dobbelt væsentlighedsanalyse.  

- For at være ærlig, så er det som at åbne Pandoras æske. I 2022 ville vi gerne teste, hvad det vil sige at lave rapporteringsarbejdet, så vi gik i gang med vores dobbeltvæsentlighedsanalyse. Et par måneder inde i processen fortrød vi lidt, at vi var begyndt på det, for det er virkelig et stort arbejde. Hvis vi ikke havde gode folk i virksomheden og konsulenter til at hjælpe os med opgaven, ville vi have et stort problem, siger Klaus Høeg-Hagensen. 

Alligevel mener Klaus Høeg-Hagensen, at det var fornuftigt at begynde rapporteringen i god tid. Arbejdet med at indsamle data skal gøres før eller siden, og derfor er hans bedste råd til andre små og mellemstore virksomheder at gå i gang med at forberede sig på rapporteringen, hvis de ikke allerede er begyndt. 

- Vi er slet ikke i mål med vores dataindsamling endnu. Det tager tid, fordi vi både skal bruge data fra vores leverandører og deres underleverandører, siger Klaus Høeg-Hagensen. 

Data er udfordringen 

Den store udfordring ved rapporteringen er at indsamle data. Det er nemlig de færreste leverandører, som overhovedet ved noget om biodiversitet, så det giver ikke mening at bede dem levere et samlet overblik over deres biodiversitetspåvirkning. 

- Vi beder om data på deres råmaterialer som kan være vægt, størrelse, produkttype, transporttype og oprindelsessted. Derefter samler vi alle dataene og lægger dem ind i et værktøj, som eksterne konsulenter har udviklet til os i Excel. Så det er os og ikke leverandørerne, der lægger dataene sammen og regner resultaterne ud, siger Júlia de Mendonça Rodrigues. 

Til at vurdere materialerne anvender Júlia og hendes kolleger metoden ReCiPe 2016. Metoden oversætter kort fortalt materialernes data til potentielle miljøpåvirkninger inden for kategorier som klimaændringer, vandforbrug, luftforurening og biodiversitet. Alle kategorier tages i betragtning for at få det fulde overblik over et produkt. 

- Vi henter blandt andet data på råmaterialerne, bearbejdningsmetoden og fremstillingsprocessen. Det kompliceres yderligere af, at råmaterialerne ofte er hentet ét sted, fremstillingsprocessen foregår et andet sted, og montagen et helt tredje. Vi beder også indimellem leverandørerne om dokumenter og udtalelser, og så sammenligner vi det med alle dataene for at være sikre på, at det, de fortæller os, giver mening, forklarer Júlia de Mendonça Rodrigues. 

Djævlen ligger i detaljen 

I GUBI håber de, at dataindsamlingen med tiden bliver nemmere. Også fordi de selv bliver bedre til at se, hvilke data de har brug for.  

- Vi bruger meget tid på at forstå de ting, vi ikke forstår. Men vi kan også se, at når vi først har samlet dataene, så kan det hjælpe os til at forbedre os. Så kan vi begynde at lægge en plan, som vi kan følge, i stedet for at prøve ting af i øst og vest, siger Klaus Høeg-Hagensen. 

Virksomheden kan også bruge dataene til at lægge pres på leverandører om at indkøbe råmaterialer fra en bedre kilde, og GUBI kan allerede nu se, at der er leverandører, de ikke kan fortsætte med at bruge. 

- Djævlen ligger virkelig i detaljen. Vi må erkende, at det er et enormt arbejde for os og vores leverandører i hele verden at kunne rapportere på det niveau. Både at skaffe data til rapporteringen, men også at få overblik over rapporten internt og derefter begynde at bruge den aktivt. Det er en lang rejse, vi har startet, som varer flere år, fortæller Klaus Høeg-Hagensen. 

Hør Klaus Høeg-Hagensens råd til at komme i gang med rapportering