Arla belønner landmænd for både klima- og biodiversitetstiltag

På Brunbjerggaard får gamle træer lov at blive liggende, og sammen med kvas- og stenbunker skaber de levesteder til insekter og smådyr på engene, hvor gårdens køer græsser. Viben og lærken er efter års fravær igen faste gæster i området, og deres genkomst vidner om, at der er kommet flere insekter, larver og masser af god fugleføde omkring den nordsjællandske gård. Men det er ikke kun insekter og fugle, som nyder godt af de forbedrede levevilkår, også  landmanden på Brunbjerggaard bliver meget kontakt præmieret for at have fokus på biodiversitet.    

Siden august 2023 har mejeriet Arla belønnet sine landmænd med en højere mælkepris, når de gør en indsats for klima, miljø og biodiversitet på gårdene. Andelsskabet har indført en økonomisk tillægsmodel for bæredygtighed, som hvert år omfordeler op til 500 millioner euro internt blandt andelshaverne i de syv europæiske lande, hvor Arlas cirka 8.000 landmænd producerer mælk. Arla omfordeler beløbet, så de klima- og miljøeffektive landmænd får en højere mælkepris. 

- Hos Arla har vi en meget ambitiøs bæredygtighedsstrategi. For at drive udviklingen af den har landmændene besluttet sig for at give den enkelte landmand et økonomisk incitament til at gøre en større indsats for klima, miljø og biodiversitet i deres landbrug, fortæller Ejnar Schultz, vicepræsident i Arla Foods. 

Arla er et andelsselskab, og det er både landmændene, der ejer og bestemmer. Der er ingen aktionærer i Arla, så det er landmændene, der har sagt ja til at holde nogle af pengene tilbage, som Arla tjener, og dele dem ud til de landmænd, der gør en indsats for at forbedre sig. 

Optjente point bliver til penge 

Modellen belønner en række konkrete tiltag, som reducerer udledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) eller er med til at beskytte miljø, natur og biodiversitet. Den fokuserer på de tiltag, som Arla vurderer er potentielt mest effektive og opnåelige for landmændene at implementere. I en oversigt kan landmanden se, hvilke tiltag der kan give point, og i forhold til miljø og biodiversitet er det blandt andet bæredygtigt foder, dyrkning af flerårige afgrøder, permanent græsareal og jordprøvetagning. 

Siden 2020 har landmændene indsendt værdifulde data fra deres gårde til Arlas årlige klimatjek, som viser, hvor langt Arla er kommet i indsatsen for bæredygtighed. Dataene er et stærkt grundlag for den økonomiske model for bæredygtighed, og de har hjulpet Arla med at pege på de mest effektive tiltag, som kunne blive en del af modellen. 

Modellen giver landmændene point for deres tiltag, også for de forbedringer, de allerede har foretaget, inden modellen blev indført. Jo mere forbedringspotentiale et tiltag har for klima, natur eller miljø, jo flere point giver det. Hvert point udløser 0,03 eurocent per kilo mælk, landmanden leverer til Arla, og landmænd kan maksimalt score 80 point i alt. 

Mindsettet ændrer sig 

Kaare Larsen er landmand og ejer af Brunbjerggard i Gilleleje, og han oplevede, at flere landmænd i Arlas regi begyndte at rette blikket mod flere bæredygtige tiltag, allerede mens modellen var under udvikling. 

- Fra de første snakke begyndte i 2022 og frem til august 2023, hvor modellen trådte i kraft, havde Arlas andelshavere allerede øget deres point fra 38 til 48 i gennemsnit. Bare snakken om det var med til at øge bevidstheden om, at man kan gøre mere på gården, fortæller Kaare Larsen.  

Han understreger, at det økonomiske incitament også har en klar effekt. 

- Muligheden for at blive belønnet med penge er en katalysator, der gør, at man tør handle på biodiversitetstiltagene, siger Kaare Larsen. 

I 2021 udgav Arla et biodiversitetskatalog, hvor landmændene kan finde ideer til tiltag, der skaber bedre vilkår for biodiversitet. Værktøjet har både spillet en rolle som idégenerator til landmænd, der mangler viden om biodiversitetstiltag, og i forhold til at ændre tankegangen på gårdene.   

- Vi har for eksempel altid bandet stenene på marken langt væk, fordi vi skal samle dem i bunker hvert forår. Men nu har stenbunkerne pludselig fået en helt anden betydning, fordi de også er levesteder for insekter og smådyr, og vi er begyndt at tænke over, hvordan vi placerer dem, så der kommer mest muligt sol på dem. Når man får ny viden, kan man lave små ændringer, og så begynder det at blive noget, du bare har med i din hverdag, fortæller han. 

Samarbejde og tid til omstilling 

For Kaare Larsen er det afgørende, at landmændene har været involveret i at finde de løsninger, der skal til, for at leve op til Arlas ambitiøse strategi for bæredygtighed. 

- Arla har været rigtig gode til at involvere os landmænd, så vi driver udviklingen i fællesskab. Hvis hovedkontoret havde udstukket en ordre om, at vi skulle forbedre os, givet os tre måneder til at ændre på tingene og ellers indført en straf, var det ikke gået. Her er vi sammen om at finde løsningerne, og vi får god tid til at omstille os. Det er derfor, det lykkes, fortæller Kaare Larsen.  

Arla har indtil nu mest arbejdet med tiltag inden for klima, men biodiversitet prioriteres stadig højere, også i den økonomiske model for bæredygtighed. Landmænd kan maksimalt score 80 point, men Arla vil gerne i fremtiden udvide modellen til 100 point, også med tiltag inden for biodiversitet.  

- For at kunne bruge landmændenes indsats for biodiversitet bedst muligt i relation til vores kunder, er vi nødt til at følge nogle internationale anerkendte standarder for biodiversitet, men de findes ikke endnu. Men vi tror, at Science Based Target for Nature, som er under udvikling, er den internationale standard, der kommer til at herske inden for biodiversitet. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en større analyse af hele Arlas værdikæde for at kunne målrette nye initiativer. Det er næste skridt i vores indsats for biodiversitet, siger Ejnar  Schultz.