Kursus

Juridisk værktøjskasse for håndværkere - styrk din forståelse for forbrugeraftaler

Er du klar til at skærpe dine juridiske færdigheder, når du arbejder for forbrugere? Vores kursus "Juridisk værktøjskasse for håndværkere: Styrk din forståelse for forbrugeraftaler" sætter dig i førersædet, når det kommer til at forstå og navigere i AB-Forbruger – det vigtige aftalesæt mellem dig og din kunde.

På kurset vil vi dykke ned i de spørgsmål, der oftest giver anledning til usikkerhed og konflikter. Vi hjælper dig med at forstå de grundlæggende principper ved aftaleindgåelse både med og uden AB-Forbruger. Dette inkluderer at afklare retsstillingen ved fejl i tilbud, ansvar og forældelse. Vi vil se på både bygherrens og entreprenørens forsikringspligt ifølge AB-Forbruger, og vi vil afklare, hvem der bærer risikoen for skader under byggeriets udførelse. Vi sørger også for, at du bliver klædt på til at håndtere AB-Forbrugers bestemmelser om sikker-hedsstillelse og nedskrivning.

 

Vi hjælper dig med at blive skarp på:

  • Hvornår AB-Forbruger finder anvendelse
  • Hvad du skal være opmærksom på, når du giver tilbud til en forbrugerkunde
  • Hvordan du håndterer ændringer i projektet efterfølgende
  • Hvornår du kan kræve betaling for dit arbejde

 

Målgruppe:

  • Kurset er for dig, der arbejder med forbrugerkunder og ønsker at styrke din juridiske forståelse og håndtering af forbrugeraftaler