Arrangement

Made in More Sustainable Concrete 2024

Bjarke Ingels er keynote til konferencen Made in More Sustainable Concrete 2024.

Bjarke Ingels, der verdenskendt for sine spektakulære bygningsdesign, er hovedtaler på konferencen og fortæller bl.a. om arbejdet med BIG - Bjarke Ingels Group’s nye HQ i København.

Foto: Sofie Mathiassen

Den 28. november 2024 samler Bæredygtig Beton initiativet byggeriets aktører i Industriens Hus og gør status på grøn omstilling i betonbranchen. 

Bjarke Ingels – verdenskendt keynote speaker
Bjarke Ingels, der verdenskendt for sine spektakulære bygningsdesign, er hovedtaler til Made in More Sustainable Concrete 2024 og fortæller bl.a. om arbejdet med BIG HQ i København.

BIG HQ er Danmarks største projekt, der er opført i beton med den nye cementtype FUTURECEM. Projektet har været med til at rykke grænserne for, hvad man kan med beton, da man har ønsket at udfordre traditionerne såvel arkitektonisk som materialemæssigt.

Brasiliansk inspiration fra Professor Vanderley M. John
Professor Vanderley M. John kommer helt fra Brasilien for dele sine indsigter fra sit banebrydende, internationale forskningsarbejde. Vanderley M. John's forskning er dedikeret til at fremme løsninger med lave CO2-aftryk, der er omkostningseffektive og skalerbare.

Han fokuserer især på at udvikle cementbaserede systemer med lavt CO2-aftryk ved at erstatte klinker og andre reaktive SCM’er med inerte fillermaterialer med lavt vandbehov. Han arbejder også på at udvikle brugervenlige værktøjer baseret på livscyklusvurderinger (LCA) for at støtte industrien og designere i beslutningsprocesser. 

Klimakrav, designoptimering og meget mere
Lise Kobberholm Aaen fra Boligstyrelsen tager os med gennem stramning af klimakrav til byggerier, Tim Gudmand, Rambøll, snakker om designoptimering, mens vi også skal høre om MiniCO2hus i beton og meget mere. 

Made in More Sustainable Concrete arrangeres af Dansk Beton i DI Byggeri i samarbejde med Dansk Betonforening, Aalborg Portland samt parterne bag Calliste-projektet.

Konferencen afholdes hvert andet år i regi af Bæredygtig Beton initiativet, og i 2024 bliver det tredje gang.

Download hele programmet her

BIG HQ er Danmarks største projekt, der er opført i beton med den nye cementtype FUTURECEM

BIG HQ er Danmarks største projekt, der er opført i beton med den nye cementtype FUTURECEM. Projektet har været med til at rykke grænserne for, hvad man kan med beton, da man har ønsket at udfordre traditionerne såvel arkitektonisk som materialemæssigt.

Foto: Laurian Ghinițoiu
Foto: Rasmus Hjort

Medarrangører:

  • We Build Denmark
  • IDA