DI Digital

Digitalt læringsforløb for dagplejere

DI Digital Casebank: Virtio

Fakta

Virksomehdsnavn: Virtio

Lokation: Valby, København 

Branche: EdTech/Digital læring

Kontakt: fl@virtio.io

Tags: EdTech

Digitalt og dokumentarisk læringsforløb giver unik kompetenceudvikling for dagplejere

Ny lovgivning og nyt fokus på det pædagogiske område i DK har medført behov for øget kompetenceudvikling.

Dagplejere er en vanskelig målgruppe af kompetenceudvikle, fordi det er yderst ressourcetungt og logistisk besværligt at fritage dem fra kerneopgaven.

Vi har udviklet et digitalt og dokumentarisk, videobaseret læringsforløb, som ikke er set magen i Danmark.

Alle episoder er skabt som små dokumentarfilm med en blanding af reportage fra 5 forskellige dagplejere rundt om i landet og eksperter og praktikere.

I forløbet her er virkeligheden udgangspunktet, intet er iscenesat, og eksperternes kommentarer og indsigter er alle koblet direkte til optagelserne fra dagplejere rundt om i landet, hvilket giver grobund for den vigtigste ingrediens i meget læring og formidling: Identifikation. Kan vi let se os selv i noget, er vejen derhen automatisk blevet kortere.

Sammen med videoerne kommer spørgsmål og guides samt et train-the-trainer forløb af dagplejekonsulenter, som supporterer dagplejerne i deres arbejde.

Udover de faste moduler, skræddersyes forløbet til de enkelte kommuner gennem lokale intro/outro-videoer.

Forløbet er udviklet i et partnerskab med KLs kompetence- og udviklingscenter, Komponent, med aktiv opbakning fra både KL og FOA. DKs største dagplejekommune, Aalborg, med mere end 600 dagplejere er blandt andre i gang med forløbet.

Forløbet er unikt på flere måder:

- Digital peer-to-peer: Dagplejerne oplever ”digital peer-to-peer”-træning, fordi de lærer direkte af at se andre dagplejere i aktion. Samtidig gennemgår de forløbet i deres egen praksis – der er altså ingen oversættelse fra undervisning til praksis.

- Skræddersyet til målgruppen: Dagplejere er en vanskelig gruppe at efteruddanne, da der er stor forskel på erfaring og uddannelsesniveau. Samtidig sidder de alle hver for sig og alene.

Forløbet her rummer ingen tung teori eller lange tekster. I stedet er der fuld fokus på praksis, og på at skabe adfærdsforandringer.

- Dokumentarisk læring: Meget digital læring og e-learning er animation, grafik, billeder, eller video-interviews. Dette forløb minder mere om en DR-dokumentar, og det giver en sjælden mulighed for “digital mesterlære.” I det virtuelle rum lærer dagplejerne af andre dagplejere.

Og det adskiller sig markant fra klassisk kompetenceudvikling, hvor virkeligheden ofte er reduceret til cases eller enkeltstående eksempler.

- Mulighed for samlet udvikling: Forløbet giver en særlig mulighed for at styrke arbejdet på tværs af dagplejere. Forløbene kører typisk over 6-18 måneder, og undervejs bliver dagplejeledere udstyret med data-rapporter på gennemførsel mv. 

Samlet tegner forløbet en ny retning for, hvordan man kan tænke og bruge digital læring i organisationer.

Formatet betyder, at læringen rykkes helt derud, hvor den skal bruges. Og det løser en af de allerstørste udfordringer ved typisk kompetenceudvikling: Den såkaldte transfer - overførsel - mellem efteruddannelse og arbejde. Det her er læring i praksis. Bogstaveligt talt, fordi dagplejeren lærer, mens vedkommende sidder på arbejdet i den konkrete kontekst.

Det er det, moderne kompetenceudvikling kan, hvis det bliver tænkt og gjort rigtigt: Det bringer udviklingen ind der, hvor det skal bruges, og skaber rum for, at man som samlet organisation bliver klogere over tid, fordi læring bliver koblet tæt sammen med arbejdet.

Virtio har stået for (lærings)koncept, produktion, platform og salgs- og markedsføringsmateriale.

Besøg Virtios hjemmeside her.

Relateret indhold