Lad os se på en producent, der producerer strøm via solceller, og som gerne vil indgå en Power Purchasing Agreement (PPA) med en køber. En PPA kan være en fordel for begge parter, bl.a. kan producenten få nemmere adgang til kapital og køberen kan godskrive grøn produktion. Udover at begge prissikrer sig.

Og lad os nu se på vilkårene i en PPA. Figur 1 viser producentens produktion i maj måned 2023. Den svinger fra time til time med solen og fra dag til dag afhængigt af skydækket. Producenten kan kun i ringe grad påvirke produktionen, det skulle så være ved at vedligeholde og vaske sine celler. Udover den viste variation i maj måned, er der naturligvis også en stor sæsonprofil.

Figur 1: Strømmængde produceret time for time.

Producenten kan (heller) ikke styre afsætningspriserne på dagsmarkedet for strøm, i det her tilfælde DK1. Disse priser sættes efter matching af udbud og efterspørgsel ved store europæiske auktioner. For maj 2023 ser priserne ud som vist i Figur 2, hvor den aftalte PPA-pris også er vist. Producentens bruttoindtjening er mængde x pris. Pris kan være spotprisen eller PPA-prisen.

Figur 2: Engros strømpriser time for time i DK1.

Før solanlægget kan blive godkendt i banken, kan det være en fordel eller ligefrem et krav, at der fremvises en Power Purchase Agreement med en køber.

Der er mindst to typer: en base-load og en pay-as-produced. Base-load PPA’er har konstant mængde over et vist tidsrum, måske en måned eller år. PaP-PPA’er er kun linket til netop den mængde, producenten producerer.
Begge typer giver sikkerhed prismæssigt for afsætning, men risikoen er forskelligt fordelt.

Køberen har en forbrugsprofil, men det er umuligt nøjagtigt at matche forbrug og produktion mellem netop denne producent og denne køber. Parterne må derfor tage mængde- og prisrisici og fordele disse mellem sig. Hvis dagsprisen på børsen er højere end den aftalte PPA-pris, og der gælder PaP mellem parterne, så er det køberen, der må supplere forskellen mellem producentens produktion og forbruget. Hvis der derimod var tale om en base-load PPA, så er det i stedet producenten, der muligvis skal i markedet og købe dyr strøm for så at sælge den billigere til køberen. Omvendt hvis dagsprisen på børsen er lavere end den aftalte pris.

De fleste producenter kan se fordele i PaP PPA’er, og så er det op til en forhandlingssituation om, hvordan den konkrete aftale skal udformes. Der skal bl.a. også tages hensyn til at producenten ikke får incitamenter til ubegrundet at lukke teknisk ned for udstyret, hvis det isoleret set gavner ham, men ikke køberen. Det kan også være, at en af parterne har en egentlig trading-afdeling og dermed er bedre i stand til at styre og optimere risici, hvilket den anden part må tage højde for.