Arrangement

DI Fødevarers årsdag 2022

Fødevarer i en forandret verden

Corona, klima, korn, krise, konflikt og krig. Alt får konsekvenser for ikke bare, hvad der sker i verden, men også på din tallerken.

Energi- og fødevarepolitik er nu også sikkerhedspolitik. Konflikter som den i Ukraine rammer uhjælpeligt erhvervslivet gennem brudte forsyningskæder, manglende afsætning og generel markedsuro og inflation. Og det handler ikke kun om eksport. Det vi står i nu påvirker alle dagsordener på fødevareområdet: Bæredygtighed, klimaindsats og sundhed er sat ind i nye rammer og kræver handling med fornyet styrke.

Du møder på scenen Cyrille Filott fra Rabobank, Peter Viggo Jakobsen, Lars Sandahl Sørensen og mange flere. Tv-journalist Charlotte Beder leder os gennem dagen, der rundes af med satiregruppen MAGT.

Vi sørger som altid for lækker forplejning og gode rammer for netværk og en uformel snak i Industriens Hus, når vi samler direktører fra hele fødevarebranchen og de vigtigste samarbejdspartnere og beslutningstagere fra vores netværk til årsdag i Industriens Hus.

Vi glæder os til at se dig.