EU er stadig et afgørende marked for dansk fødevareeksport

Over det seneste årti fra 2013 til 2023 er Danmarks fødevareeksport til EU vokset betydelig. Fødevareeksporten til EU-landene er steget fra ca. 64 mia. kr. i 2013 til næsten 93 mia. kr. i 2023 – altså en vækst på næsten 45 pct. i løbende priser.

Tilsvarende er fødevareeksporten til resten af verden vokset fra ca. 46 mia. kr. i 2013 til 57 mia. kr. i 2023 svarende til en vækst på godt og vel 25 pct. Det er særligt interessant at observere den meget markante vækst i fødevareeksporten til EU-landene over de sidste par år, hvor der tydeligvis er sket et skift, således at væksten i den samlede fødevareeksport er drevet af salget på EU-markedet. Over 60 pct. af den danske fødevareeksport går således til EU-lande. 

Denne vækst indenfor EU står i kontrast til et mere stabilt eksportniveau til lande udenfor EU, hvilket fremhæver EU’s unikke rolle som aftager af danske fødevarer. EU’s betydning som handelspartner kan ikke undervurderes. Trods politiske svingninger og markedsmæssige forandringer har EU bevaret sin rolle som en primær aftager af danske fødevarer.

Vores nabolande er vores største samhandelslande

Ved at kigge på Danmarks fem største eksportlande i 2023 sammenlignet med 2013 ses der et skift i de vigtigste eksportdestinationer for fødevarer. Traditionelle markeder som Tyskland, Sverige, Storbritannien og Polen er stadigvæk dominerende markeder, men også til lande udenfor EU, som f.eks. Kina, er eksporten styrket gennem de senere år. Denne stigning overskygger dog ikke den betydelige stigning i fødevareeksporten til EU-landene. Derudover er Polen for alvor vundet frem som et stigende marked, hvor eksporten er mere end fordoblet på 10 år.

Storbritanniens relative eksportandel er faldet i perioden, hvilket blandt andet kan tilskrives brexit. Det er interessant at se, at Tyskland stadigvæk er det dominerende marked for den danske fødevareeksport, og det ses også, at nærmarkederne fortsat er dominerende i forhold til den danske fødevareeksport. Dette forhold har den økonomiske fremgang i andre dele af verden ikke ændret.

Også stigning i fødevareimporten til Danmark fra EU

Generelt er fødevareimporten fra EU-landene også steget solidt over de seneste ti år fra godt 47 mia. kr. i 2013 til godt 75 mia. kr. svarende til en vækst på lige under 60 pct. i den betragtede periode. Der sker således en stor udveksling af fødevarer mellem Danmark og resten af EU-landene målt i værdi, og denne er voksende over tid. 

Det er bemærkelsesværdigt, at væksten i importen for alvor tager et spring i 2021. Alene fra 2020 til 2022 vokser fødevareimporten fra EU til Danmark med over 30 pct. målt i værdi.    

Danmark importerer flest fødevarer fra Tyskland, Holland og Sverige. Der er generelt stor samhandel med disse EU-lande på fødevareområdet, og det er ikke en tendens, der ser ud til at skulle ændres. For alle tre lande gælder, at importen generelt har været stigende, herunder ses en solid vækst i importen fra Tyskland i 2022 efterfulgt af et lille dyk i kurven i 2023, hvor importen er aftaget en smule.

Stor import af frugt og grønt fra EU

Ligesom Danmark eksporter mange varer til EU, importeres der også en god del fra EU. De varegrupper på fødevareområdet, som Danmark importerer flest af, er frugt og grøntsager, kød og kødvarer samt foderstoffer.

Det ses, at alle tre grupper af fødevarer er stigende i perioden, og at vi i Danmark i høj grad også efterspørger varer fra andre EU-lande. Importen af foderstoffer er næsten fordoblet i perioden, fra ca. 4 mia. kr. til over 8 mia. kr.

Overskuddet på handlen med fødevarer stiger igen

Kigger man på handelsbalancen på fødevareområdet med EU, viser data, at samhandlen med de øvrige EU-lande på fødevareområdet bidrager med en betydelig milliardindtægt til det danske samfund. De sidste par år er der sket en betydelig stigning i overskuddet på fødevaresamhandlen med det øvrige EU, så dette nu ligger på over 17 mia. kr.   

Efter en periode, hvor samhandlen med EU på fødevareområdet i stigende grad nærmede sig hinanden, så har eksporten de seneste år taget fart igen, og det understreger i den grad vigtigheden af samhandlen med EU-landene.  

Selvom markeder udenfor Europa også tager fart og i højere grad efterspørger danske fødevarer, er markederne indenfor EU stadigvæk de vigtigste.

Med et forestående valg til Europa-Parlamentet og en ny EU-Kommission er det afgørende fortsat at styrke båndet til EU og aktivt deltage i at forme EU-handelspolitikker og bilaterale aftaler for at styrke fødevaresektoren.

Med den stigende grad af geopolitisk ustabilitet er det nærliggende, at den danske fødevaresektor nu og i fremtiden i stigende grad vil vende sig mod EU og udveksle fødevarer på tværs af EU. Denne tendens til en stigende regionalisering hænger stærkt sammen med behovet for at mindske risici i værdikæderne for de enkelte fødevarevirksomheder, og derfor vil vi fremover se en tendens til, at samhandlen fokuseres mere.