Fødevaresektoren ønsker fokus på regelforenkling, implementering og grøn omstilling i EU

I en aktuel medlemsundersøgelse fra april 2024 foretaget af DI Fødevarer, fremhæver respondenterne betydningen af et stærkt EU-samarbejde. Undersøgelsen, der blev gennemført blandt 34 medlemsvirksomheder, understreger også vigtigheden af at adressere fødevaresektorens politiske betydning i EU-sammenhæng.

Danske fødevareproducenter står over for en række udfordringer de kommende år – alt lige fra omkostningsstigninger, krav til grøn omstilling og vanskelige regler, som er svære at håndtere. Virksomhederne peger på behovet for at sikre, at danske interesser og perspektiver fremmes i EU-debatten, da rigtigt meget lovgivning på fødevareområdet udspringer på EU-niveau. Derfor er det kommende valg til Europa-Parlamentet, og efterfølgende udnævnelse af den nye EU-Kommission, af afgørende betydning også for fødevaresektoren.  

Virksomhederne vil have stærk fokus på forsyningsusikkerhed og ustabilitet 

I en hele tiden omskiftelig verden, og med flere udfordringer nationalt og international, betragtes forsyningsusikkerhed og geopolitisk ustabilitet som centrale udfordringer, der understreger vigtigheden af et stærkt EU-samarbejde.

68 pct. af virksomhederne erklærer sig meget enige og 29 pct. enige i udsagnet. Respondenterne understreger, at samarbejde på tværs af medlemslandene er afgørende for at udvikle løsninger på disse udfordringer. Dette ligger godt i tråd med det stigende fokus, der er på denne dagsorden i EU i forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine og den stigende geopolitiske ustabilitet. 

Den danske fødevareproduktion og forsyningssikkerhed er en meget vigtig del af vores generelle beredskab herhjemme, og hele beredskabs- og forsyningssikkerhedsdiskussionen er også et væsentligt emne på EU-niveau. Diskussionen skal imidlertid ikke ses som værende i modstrid med at styrke den globale handel og modvirke protektionisme, tværtimod kræves begge dele.

Danske fødevarevirksomheder har fortsat brug for adgang til råvarer fra hele verden samtidig med mulighed for at vokse gennem eksport. Det er derfor vigtigt at værne om det indre marked og fortsætte arbejdet med en ambitiøs handelspolitik over for lande uden for EU gennem flere og udvidede handelsaftaler.

Spørger man ind til, hvorvidt det er afgørende at adressere fødevaresektorens politiske betydning i EU-sammenhæng og sikre, at danske interesser og perspektiver nyder fremme i EU-debatten, så er over 90 pct. af virksomhederne enige eller meget enige heri. Der vurderes derfor at være en ret høj opbakning til et stærkt dansk EU-engagement på fødevareområdet og i EU-politikken. Ligeledes mener 97 pct. af virksomhederne, at de er enige eller meget enige i, at der skal sikres rimelige konkurrencevilkår på tværs af EU-landene, og at der bør undgås særhensyn, der ikke er forenelige med frihandel. 

Ensartet implementering i fokus hos fødevarebranchen

Ser man på, hvad det er for nogle emner, som EU skal stille skarpt på i den kommende programperiode, så er det slående, at næsten 90 pct. af de adspurgte virksomheder svarer, at EU i høj eller meget høj grad skal sætte fokus på dette element. I flere tilfælde har man oplevet i fødevarebranchen, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på at sikre ensartet implementering af lovgivning på tværs af medlemslandene – ofte til ugunst for den danske fødevarebranche.

Det er også værd at notere sig, at samhandel, et velfungerende indre marked og regelforenkling er dagsordener, som EU bør rette fokus på i de kommende år. Emner som statsstøtte og cirkulære forretningsmodeller bør EU ikke nødvendigvis tillægge den samme bevågenhed ifølge undersøgelsen.

Bæredygtig energi og mindre klimabelastning skal prioriteres højere

Vi har også spurgt medlemmerne ind til, hvilke tre emner (blandt udvalgte), virksomhederne mener, der skal prioriteres højere i EU’s arbejde. Her har 56 pct. af virksomhederne sat kryds ved mere bæredygtig energi, som politisk område, der skal prioriteres højere i EU’s arbejde.

53 pct. har markeret ved mindre klimabelastning, så der er ikke tvivl om, at den grønne omstilling i høj grad også skal funderes i EU-regi, hvis det står til fødevarevirksomhederne. Reduktion af madspild er også en dagsorden, som skal prioriteres højere i EU, og det samme gælder affaldsreduktion og fremme af bæredygtig emballage, ligesom også forebyggelsesdagsordenen gennem mere sund og bæredygtig kost ser ud til at være en dagsorden, som fødevarevirksomhederne synes skal fremmes gennem EU. 

Denne undersøgelse sender nogle strømpile for, hvad fødevarebranchen finder, at EU skal fokusere på i den kommende valgperiode. EU er og bliver en vigtig institution, og med det nuværende bagtæppe af krig, klima- og forsyningskrise, så bliver det nogle virkelig vigtige og afgørende beslutninger, som EU-politikerne skal håndtere i de kommende år – også på fødevareområdet.