Sundhedsscenen - Madens Folkemøde 2024

24.06.24 DI Fødevarer Nyheder

Sundhed, smag og madkultur

Mad fylder rigtigt meget for os mennesker. Mange af os går op i, hvorfor vi spiser, hvad vi spiser, og hvordan vi spiser.

Mad fylder rigtigt meget for os alle. Samtidig fylder sundhed mere og mere, og der er mange bud på, hvilke typer fødevarer der er gode og dårlige, for dig, din sundhed, din samvittighed, klimaet og meget andet.

Derfor inviterede vi til debat om, hvad vi i fødevarebranchen kan gøre for, at det sunde og gode valg også bliver det som smager allerbedst. Med i panelet var: Ann Camilla Kjempe, Arla Foods, Camilla Skov, Vegetarisk Hverdag, Anne Louise Dannesboe Nielsen,Teknologisk Institut, og Søren Ejlersen, Årstiderne.

Der var enighed i panelet om, at mad skal smage godt og skal bringe glæde. Sundhedsbud og livsstilsændringer holder bare ikke, hvis smagen er fraværende. Fødevarebranchen har en unik mulighed for at møde dette behov ved at tilbyde sunde og smagfulde alternativer, der kan nydes både hjemme og på farten. Dette kan være særligt relevant i forhold til den diskussion fødevareministeren har rejst om Danmark som takeaway-nation med henvisning til en rapport fra DTU Fødevareinstituttet, der konkluderer, at takeaway vokser i popularitet og portionsstørrelser, mens måltiderne er blevet mindre grønne. Det er et marked med plads til forbedring, og fødevarebranchen kan spille en vigtig rolle. Ved at sætte fokus på smag og nydelse kan fødevarebranchen hjælpe med at gøre det sunde valg til det lette - og mest velsmagende - valg for danskerne. Dermed kan sundhed og nydelse gå hånd i hånd til gavn for både forbrugerne og samfundet som helhed.

Relateret indhold