Arrangement

Afholdt: Bæredygtig e-logistik

En hel dags konference spækket med viden og inspiration om e-logistik, der med udgangspunkt i kundernes krav skal være grønnere, mere miljøbevidst og bæredygtig.

Dette event er desværre afholdt. Du kan dog finde en masse andre spændende inspirationsseminarer, webinarer, kurser og konferencer lige her: DI Handel events.

En stigende miljøbevidsthed og grøn efterspørgsel fra både B2B og B2C kunder har sat realiseringen af verdensmålene og bæredygtighedsmålsætninger på dagsordenen hos danske virksomheder, heriblandt inden for e-logistik. 

Den 27. februar 2020 afholder DI Handel i samarbejde med PostNord derfor konferencen ’Bæredygtig e-logistik’, hvor du kan få indblik i bæredygtige emballage- og transportløsninger.

Bliv inspireret af førende eksperter, når de giver deres bud på kundens fremtidige forventninger til levering af varer, grøn transport og teknologiens muligheder inden for logistik. Få konkret viden om bl.a. bæredygtig emballage med cases fra Plus Pack og RE-ZIP, der allerede har løsninger, som imødekommer kundernes krav, og hør om PostNords grønne initiativer inden for transport, der har reduceret deres CO2-udledning med 67 pct. siden 2009.

Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er påkrævet, og der vil blive opkrævet no-show fee.

Målgruppe: Ansvarlige medarbejdere inden for logistik, CSR, forretningsudvikling, kommunikation, e-business el. lign.

Vi opdaterer løbende med dagens talere, men du kan allerede møde de første her på siden.

Programmet er med forbehold for ændringer.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Program

  • Moderator

    Tv-vært og journalist Christian Degn

  • 09.00

    Registrering og let morgenmad

  • 09.30

    Velkommen

    Head of Ecommerce and Communication Stine Sander, Post Nord og Branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel

  • 09:40

    Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Center for Fremtidsforskning

    Kundens forventning til levering af varer i fremtiden

    Jesper Bo har mere end 20 års erfaring med fremtidsforskning. Ud fra tidens mega-trends, samfundsmæssige og økonomiske trends samt menneskers adfærd forudsiges kundens handlemønster i fremtiden.

  • 10:30

    Branchedirektør Michael Svane, DI Transport

    Den grønne transport – hvorfor og hvordan?

    Alle virksomheder skal bidrage til grøn omstilling og klimamål. På transportområdet er der fokus på bæredygtighed, urbanisering og hurtigere vareflow. Men hvordan hænger det sammen i praksis, når kunden efterspørger hurtig og grøn levering samtidig – også på den sidste mil?

  • 11.00

    Pause

  • 11.20

    formand for regeringens klimapartnerskab for cirkulær økonomi, affald og vand og medejer og direktør for forretningsudvikling Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack A/S

    I mål med grønne visioner via konkret handling

    Plus Pack designer, udvikler, producerer og sælger emballageløsninger til fødevarer. Virksomheden har i en årrække arbejdet strategisk med bæredygtighed, og de seneste år er dette arbejde koblet til FN’s 17 verdensmål. Plus Packs vision er at levere 100 procent genanvendelige løsninger uden CO2-aftryk inden 2030. Hør hvordan dette mål nås – og deres fremtidige tanker.

  • 11.40

    Stine Sander, Head of Parcel & Communication og Michael Frølich, Head of CS Operations, PostNord

    Omtanke for en grøn fremtid – 67% mindre CO2 på 10 år

    PostNord har de sidste 10 år reduceret deres samlede CO2-udslip med 67%. Og de er slet ikke færdige! Mange nye initiativer er allerede i gang – hør om PostNords projekter indenfor bæredygtig logistik, og hvordan de arbejder for en grønnere fremtid.

  • 12.10

    Frokost

  • 13.00

    CEO Bo Bach Boddum, Re-zip 

    Skab en bæredygtig emballageproces

    Re-zip udbyder genanvendelig emballage til webshops. Hør hvordan ordningen bidrager til bæredygtig e-handel, og hvilke ambitioner virksomheden har for fremtiden.

  • 13.25

    TV-VÆRT OG JOURNALIST CHRISTIAN DEGN

    Opsamling ved moderator

  • 13:30

    Fuldmægtig Rasmus Erdal, Erhvervsstyrelsen

    Pulje til grøn omstilling i SMV’er

    En ny grøn tilskudspulje under SMV:Digital er nu åben. Hør hvordan du kan få midler, inspiration og rådgivning til, hvordan anvendelse af teknologi og data kan understøtte din virksomheds grønne profil, så du kan opnå både ressourcemæssige og økonomiske gevinster.

  • 13.45

    Team Lead Transport & Mobility, Dr. Michael Faltenbacher, Sphera (formerly Thinkstep)

    Driving down CO2 of logistics. How much – and with what technology?

    Learn about the newest trends within sustainable logistics and packaging. What are your emissions and how do you define the baseline? How can you bring down your CO2 emissions and set the right targets? (Bemærk: Oplægget afholdes på engelsk)

  • 14.25

    Tak for i dag