Arrangement

Forretningsmuligheder med Internet of Things

Når produkter kommer på Internettet, betegnes det som Internet of Things (IoT). Mange danske virksomheder er godt på vej med IoT og den fjerde industrielle revolution, mens andre står stadig tøvende overfor IoT og har svært ved at overskue, hvordan de kommer i gang med IoT? Deltag på dette seminar og lad dig inspirere af andre virksomheder, der anvender IoT.

I nær fremtid har alle produkter et digitalt liv på internettet. Når produkter er koblet på Internet of Things (IoT), opstår der nye muligheder for at få viden, om alt fra data der kan optimere produktionen til hvordan kunder bruger produkterne.

  • Hvilke muligheder giver IoT for virksomheden og dens kunder?
  • Hvad er konsekvenserne ved at koble sine produkter og tjenester på IoT?
  • Hvilke fordele er der?
  • Og er der overhovedet ingen ulemper?

Deltag på dette seminar, hvor du får indblik i IoT’s fire udviklingstrin fra en spæd begyndelse med teknologien frem mod en organisation med totalt integreret IoT, der gennemsyrer virksomheden, dens produkter og dens forretningsmodeller. På seminaret gennemgår vi teorien og hvorledes IoT bliver anvendt i praksis med masser af virksomhedscases.

Med forbehold for ændringer i programmet

Kort om projektet

Per 01. januar 2021 opstartede DI Handel, CBS og Erhvervshusene et 3-årigt projekt: ”Datadreven kundeindsigt”, som er fondet af Industriens Fond. Projektets formål er bl.a. at give danske SMV’er, der afsætter fysiske produkter, indsigt og kompetencer til at skabe vækst gennem en datadreven kundeforståelse og deraf dannelse af datadrevne kundesegmenter med sigt på salg. Helt konkret vil projektet give danske SMV’er forudsætninger for at kunne gå fra en overordnet forståelse af datadrevne vækstmuligheder til operationelle tiltag i den enkelte virksomheder via bl.a. værktøjer, events og virksomhedsforløb.

Læs mere på  www.brugkundedata.dk

Program

  • 08.30

    Registrering og morgenkaffe

  • 09.00

    v/Erhvervshus Hovedstaden og DI Handel

    Velkommen

  • 09.10

    v/Jan Damsgaard, Professor, CBS

    Forretningsmuligheder med Internet of Things (IoT) – de fire udviklingstrin

  • 09.40

    v/Marcus Rosholm, Co-founder & CEO, Flowplan

    Case 1: Flowplan – Vi ændrer måden, at servicere industrielle hvidevarer og kaffemaskiner med IoT

  • 10.00

    v/Jesper Rølund, Founder & all-rounder, SpaceInvader

    Case 2: SpaceInvader - Vi effektiviserer og gør palletransport og lagring mere bæredygtig med IoT

  • 10.20

    PAUSE

  • 10.40

    v/Anders Aaskoven, Product Manager, Hilti Danmark A/S

    Case 3: Hilti – IoT værktøjer til byggeriet

  • 11.00

    Paneldebat

    Med casevirksomhederne og Jan Damsgaard

  • 11.20

    Frokost & Networking

  • 12.00

    Tak for i dag!