06.10.21 DI Handel Nyheder

Virksomhedernes omsætning fra digitale kanaler er vokset

Flere og flere virksomheder påbegynder digitalt salg, men hvor langt er de egentlig med den digitale transformation og hvordan ser det ud på tværs af brancherne? Det kan du finde svaret på, i DI Handels nye analyse.

DI Handel har udarbejdet en analyse, Fakta om e-handel, der samler størstedelen af det offentligt tilgængelige data, om virksomhedernes e-handel, fra Danmarks Statistisk. Dette gælder både websalg og EDI, men også websalg gennem online markedspladser.

Analysen viser, at der generelt har været stigende tendenser på tværs af alle digitale salgskanaler over de seneste år, på trods af, at der har været et dyk fra 2020 til 2021. Det er dog ikke noget, der skal slå alarm, da der blot er snak om en normalisering i udviklingen af det digitale salg, fra et rekordår i 2020. Analysen viser også, at der på tværs af brancherne både er store forskelle i udbredelsen af digitale salg, men også hvilke digitale salgskanaler der bidrager til virksomhedernes omsætning. 

Læs også: Hvor gode er danske forbrugere til e-handel? 

Omsætningsandele fra digitale kanaler er steget

Det digitale salg, og herunder EDI-salget og websalget, har set stigninger fra 2017 til 2021. Det digitale salg er gået fra at udgøre 23 pct. i 2017 til i 2021 at udgøre 28 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. Altså en stigning på hele 5 pct. pt., hvilket rundt regnet, er en stigning på 385 mia. kr..

Stigningen i det samlede digitale salg, skyldes i høj grad den stigning der er set indenfor EDI-salget og i mindre grad stigningen indenfor websalget. EDI-salget er steget med 4 pct.-pt. fra at udgøre 16 pct. af virksomhedernes samlede omsætning i 2017, til at udgøre 20 pct. af virksomhedernes omsætning i 2021.  Websalget er derimod blot steget med 1 pct.-pt., fra at udgøre 7 pct. i 2017 til at udgøre 8 pct. i 2021. For websalget er der også set et fald i omsætningsandelen fra 2020 til 2021 på 2 pct.-pt.

images1jng.png

Store forskelle i det digitale salg på tværs af brancherne

Der er store forskelle i brugen af digitale salgskanaler på tværs af brancherne. Generelt set, er brugen af digitale salgskanaler mest udbredt indenfor industrien, engroshandel, detailhandel og transport og klart mindst udbredt indenfor bygge og anlæg.

Virksomheder fra industrien topper listen, når det kommer til hvor stor en andel af omsætningen der kommer fra det digitale salg, med en andel på 38 pct.. Til det digitale salg, er EDI-salget med en omsætningsandel på 34 pct., den største bidrager, hvorimod websalget blot står for 4 pct. af omsætningen indenfor industrien.

For engroshandlen og transport, står det digitale salg i begge af tilfældene for 33 pct. af den samlede omsætning. For begge brancher, er det EDI-salget der bidrager mest, med omsætningsandele på 21 pct. og 18 pct. for hhv. engroshandlen og transport.

Det er kun indenfor brancherne detailhandel og information og kommunikation, at websalget står for en større omsætningsandel end EDI-salget. For detailhandlen udgør det digitale salg 19 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og websalget udgør 13 pct., hvorimod EDI-salget blot udgør 5 pct..

imagebulcd.pngSom medlem af DI Handel, kan du downloade hele analysen lige her: Fakta om e-handel - DI Handel (danskindustri.dk)

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold