Nu kan din virksomhed tilmelde sig Moms One Stop Shop-ordningen. Det betyder, at din virksomhed kun skal indberette og betale moms ét sted ved salg til private i EU-lande.

21.04.21 DI Handel Nyheder

Ny Moms One Stop Shop-ordning er nu åben

Sælger du til private i EU? Så er det her relevant for dig. Ny One Stop Shop-ordning for moms er nu åben for registrering, hvilket betyder, at du kun skal indberette og betale moms ét sted.

Der er nye momsregler på vej i EU.

Kort fortalt, betyder de bl.a., at din virksomhed fra 01. juli 2021 skal indberette moms ved salg til private i alle EU-lande, hvis du sælger varer til forbrugere i EU for over 10.000 Euro på et år. 

Skattestyrelsen har heldigvis gjort det enkelt.

Allerede i dag kan din virksomhed tilmelde sig Moms One Stop Shop-ordningen, hvilket betyder, at din virksomhed kun skal indberette og betale moms ét sted. Det er frivilligt, at tilmelde sig Moms One Stop Shop, men ordningen kan gøre registreringsarbejdet meget lettere for din virksomhed.

”Danske e-handelsvirksomheder har længe efterspurgt mere fair og ensartede regler inden for EU på momsområdet. Vi forventer, at den nye ordning vil gøre momsarbejdet nemmere for særligt de mindre virksomheder, så de undgår at skulle bruge en masse ekstra ressourcer på registreringsarbejde, og gøre det lettere for flere danske virksomheder, at starte e-eksport til andre EU-lande”, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst i DI Handel.

Vil du læse mere om de nye regler, kan du finde vores seneste artikel om reglerne her: Hvad betyder de nye momsregler for e-handel?

Hold dig orienteret

Det er vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om de nye momsregler og ordningen på SKAT’s hjemmeside. Hjemmesiden vil blive opdateret frem mod 01. juli 2021, hvor de nye momsregler træder i kraft.

På SKAT’s hjemmeside kan du udover at læse mere om de nye regler bl.a.:

  • Tilmelde dig ordningen
  • Læse mere om de forskellige ordninger under Moms One Stop Shop
  • Finde en vejledning om de nye regler.

Virksomheder, der allerede er en del af det nuværende One stop moms, bliver automatisk en del af det nye Moms One Stop Shop.

Find det hele her: Skat.dk/moms1sted.

Har du brug for hjælp?

Har du spørgsmål til den nye Moms One Stop Shop-ordning eller reglerne, kan du kontakte chefkonsulent/advokat i DI Handel Cecilia Mårtensson Vesløv på tlf. 52 13 24 00 eller mail CESM@di.dk eller fagleder for skat og moms i DI Kristian Koktvedgaard på tlf.: 3377 3577 eller mail KKO@di.dk

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Cecilia Mårtensson Vesløv
Skrevet af:

Cecilia Mårtensson Vesløv

Relateret indhold