29.09.21 DI Handel Nyheder

Amazon.se er ét skridt tættere på succes

Amazon Sverige blev lanceret oktober 2020 med stor branchebevågenhed, og mange danske virksomheder følger deres færden med stor spænding, da deres ageren på det svenske marked, vil have betydning for mange danske handelsvirksomheder. Nu har Amazon lanceret deres fordelsprogram Amazon Prime, og det betyder, at Amazon.se er ét skridt tættere på succes.

Oktober 2020 lød startskuddet for Amazon på det svenske e-handelsmarked med Amazon.se og efter 11 mdr. drift lancerer de nu trumfkortet, deres loyalitetsprogram, Amazon Prime. Med et Amazon Prime medlemskab får svenskerne bl.a. adgang til:

  • 1-2 dages GRATIS levering (inkl. weekend levering) for et stort udvalg af deres sortiment. Weekend levering kun muligt for adresser i Stockholm, Göteborg eller Malmø.
  • Gratis adgang til Prime Video
  • Fordele til Prime Gaming
  • 30 min. prioriteret adgang til udvalgte tilbud

Alt dette koster blot 59 SEK pr. måned eller 549 SEK (400 DKK) for ét hel år. Til sammenligning koster et abonnement på Prime Video alene 45 SEK pr. måned. Et medlemskab af Amazon Prime kan med andre ord allerede betale sig ved kundernes første ordre.   

Amazon Flywheel

Amazon.se’s eventuelle succes er dog afhængig af flere parametre and blot Amazon Prime. Tager vi et kig på Amazons Flywheel (vækststrategi), så skal deres vækst tage udgangspunkt i den gode kundeoplevelse. Den gode kundeoplevelse vil nemlig sikre, at kunderne kommer tilbage og foretager genkøb. Og den massive kundestrøm vil således tiltrække virksomheder (sælgere), der har mulighed for at afsætte et stort og spændende sortiment, der i den sidste ende gavner den gode kundeoplevelse.

image8784l.pngKilde: Amazon

Hvad mangler Amazon.se?

Skal Amazon.se have lige så stor succes som Amazon.com (USA), Amazon.de (Tyskland) eller Amazon.co.uk (England), så skal Amazon formå at ændre svenskerne online købsrejse. Købsrejsen skal nemlig både starte hos Amazon.se og slutte hos Amazon.se.

Når svenskerne på lige fod med amerikanerne begynder deres produktsøgninger hos Amazon, så begynder Amazons Flywheel for alvor at fungere på det svenske marked. 

Hvad skal der til at for at ændre svenskernes online købsrejse?

For at svenskerne starter deres købsrejse hos Amazon og ikke hos Google eller et andet sted, kræver det at Amazon.se gør det belejligt for svenskerne at starte søgningen hos dem. Det vil med andre ord sige, at de produktsøgende skal kunne finde de produkter de søger på Amazon.se.

En af årsagerne til at amerikanerne, tyskerne og tildeles også briterne starter deres online købsrejse hos Amazon skyldes, at Amazon markedspladsen rummer det bredde og dybe sortiment indenfor en lang række af produktkategorier. Sortimentet skal nemlig være så bredt og dybt, at det ikke giver mening for de besøgende at starte produktsøgninger andre steder end på Amazon.

Netop det store antal af sælgere og spændende sortiment synes at savne på Amazon.se. Uden det store og spændende udvalg af varer vil svenskerne nemlig blot fortsætte deres online købsrejse som hidtil.

Læs vores analyse om Danskernes e-handelsvaner på online markedspladser

Besøgende x konvertering = omsætning

Manglende udvalg og sortiment afsløres også set ud fra købmandskabets faglighed. Enhver e-handler (købmand) med respekt for sig selv, kender den gyldne e-handelsformel, nemlig at omsætning kommer fra konvertering af de besøgende.

Sammenligner vi antallet af besøgende for svenskernes 3 største webshop afslører de følgende:

  Markedsandel Antal besøgende
NetOnNet.se 5,3% 5,5 mio.
Apotea.se 3,4% 5,2 mio.
Elgiganten.se 3,3% 7,0 mio.

Kilde: Euromonitor og Similarweb.com


Til sammenligning havde Amazon.se i de seneste 6 mdr. ca. 14. mio. besøgende pr. mdr. Amazon.se mangler altså, alt andet lige, ikke besøgende i forhold de tre største svenske webshops. Det store succes spørgsmål er således om Amazon.se har været gode nok til at konvertere de besøgende til kunder.

Amazons Flywheel afslører, at ingredienserne for at konvertere de besøgende er udvalg og pris. Amazon Prime er derfor et vigtigt skridt for deres konverteringsarbejde, mens sortimentet som vi tidligere har nævnt er den store hurdle.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold