26.10.22 DI Handel Nyheder

Facebooks skjulte skatte for B2B virksomheder

Er din B2B-virksomhed på Facebook? Annoncering på Facebook har mange muligheder og fordele, også for en B2B-virksomhed. Brug annonceringer på Facebook til at re-engagere tidligere kunder, opsamle nye kunder og få en unik viden om jeres kundebase.

Mange B2B virksomheder går glip af fordelene ved at annoncere på Facebook, fordi de tror, at deres kunder ikke er på Facebook. Der er flere brugere på Facebook end mennesker bosat i USA og Europa til sammen ganget med to, og i blandt dem er jeres kunder også.

Med annoncering på Facebook har I et stort potentiale for at øge jeres virksomheds kundebase, også som B2B-virksomhed. I kan bruge annonceringer til re-marketing og til at opsamle nye kunder. Har kunderne givet tilladelse til at de må kontaktes igen, kan I kontakte dem i op til 14 dage. I kan bruges cookies, se hvem der har tilmeldt sig maillisten, eller kigge på dem der har interageret med jeres virksomhed på Facebook, til at finde af hvem I kan kontakte. I kan også bruge Facebook annonceringer til informere tidligere kunder om nye produkter, nye features og styrke jeres brand.

I kan opsamle nye kunder ved at eksponere potentielle nye kunder for produkter, som de ikke vidste de havde brug for. I modsætning til en kunde, der aktivt søger efter et produkt på nettet, kan I ramme nye kunder, som ikke har erkendt, at de har brug for jeres produkt endnu. På den måde skaber I behovet. I kan derfor med fordel anskue Facebook som en kanal, hvor I kan nå ud til potentielle kunder og plante jeres budskab.

For at jeres budskab kan vokse, skal jeres annoncer målrettes, så de når ud til potentielle kunder, som har en interesse og nysgerrighed, I kan vække med jeres produkt.

  1. Lav en dataprofil på jeres kunder. Hvis I ikke har en stor database med informationer om jeres kunder, kan I enten målrette jeres annoncering på Facebook med informationer fra Google Analytics eller fra jeres ordrebog. Ved at samle den data I allerede har om jeres kunder, kan I lave en dataprofil og målrette jeres annonceringer derefter.

  2. Lav en kopi-målgruppe. Har I en kundeliste, kan den uploades på Facebook og generere en kopi-målgruppe, som er en liste med kunder, der ligner dem, jeres virksomhed allerede har. Det er en god ide, at kundelisten baseres på kunder, der har gennemført en handel hos jer før.

  3. Optimer jeres konverteringer. Brug Facebook til at øge jeres bevidsthed om, hvem der tilmelder sig jeres nyhedsbrev, hvem der udfylder en lead-formular og hvem der klikker på jeres artikler. Ambitionen er, at kunne spore jeres kunders adfærd endnu bedre og bruge den data til, at målrette nye kunder.

Annoncering på Facebook behøver ikke at være ressourcekrævende

Asbjørn Brokhøj Urban er marketingsspecialist hos Become, og har seks års erfaring med annoncering på Facebook. Han mener at Facebook har et stort potentiale for B2B virksomheder og understreger at annoncering på Facebook ikke behøver at være ressourcekrævende. ”Virksomhedens Facebookprofil kan ses om et online visitkort, som matcher virksomhedens aktuelle situation”.

Han fortsætter, og uddyber at ”Facebookprofilen ikke behøver at blive opdateret hele tiden. Det vigtigste er, at din virksomhed har en velfungerende hjemmeside, som kunderne bliver ledt ind på.” – Asbjørn Brokhøj Urban.

I de fleste tilfælde klikker kunden sig direkte fra annoncen ind på virksomhedens hjemmeside. Facebook er derfor oplagt til at styrke de salgskanaler, I allerede har, og som fungerer for jer.

1.

Når I opsætter en annonce bør I først overveje, hvem I vil nå ud til. Er målet re-marketing eller vil I opsamle nye kunder?

2.

Jeres opslag skal vække nysgerrighed og interesse. Tænk på, at I skal plante et budskab hos potentielle kunder.

3.

Brug et billede eller en video i jeres annonce.

4.

Målret kolde grupper; grupper der endnu ikke har foretaget et køb. Asbjørn Brokhøj Urban anbefaler at I kigger, på hvem der har besøgt jeres hjemmeside mere end fire gang, alt under fire kan være støj. Brug den data til at oprette en kopi-målgruppe.

Tips

  1. Annoncerne bør sende et budskab til kunderne men behøver ikke at starte en dialog. De færreste kunder interagerer med opslag fra B2B-virksomheder, og det er heller ikke formålet. I skal i stedet vække en nysgerrighed i dem, som leder dem ind på jeres hjemmeside, og I sidste ende fordrer et salg.

  2. Brug data til at finde ud af, hvor I mister kunderne. Hvor på rejsen mister de interessen? Det giver jer et billede af, hvilken del I af kunderejsen I skal justere for at få dem I mål.

  3. Vær til stede i jeres kunders bevidsthed for at fastholde dem. B2B salget er ofte et tungere salg og derfor vil kunderejsen typisk være længere. Brug annoncer på Facebook til at fastholde kunder.

  4. Brug Facebook til at understøtte jeres foretrukne salgskanaler. I kan eksempelvis sende en mail til kunderne, samtidig med at I poster visuelle opslag på Facebook.

Gense webinaret: ”Facebooks skjulte skatte for B2B virksomheder” og få flere konkrete råd fra Asbjørn Brokhøj Urban: Facebooks skjulte skatte for B2B virksomheder (del 1).

Alma Carmen Lyngby Christensen
Simone S. Nielsen
Skrevet af:

Alma Carmen Lyngby ChristensenSimone S. Nielsen

Relateret indhold