DI Handel
26.10.22 DI Handel Nyheder

Mød DI Handels nye jurist, Marie!

Marie Asmussen er for nylig startet som jurist i DI Handel og er ansvarlig for den juridiske support, politisk interessevaretagelse og DI Handels Udbudspanel. Mød Marie her og bliv klog på DI Handels juridiske arbejde.

Marie Asmussen er for nylig startet som jurist i DI Handel. Marie er uddannet jurist og advokat og kommer fra en stilling som specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, hvor hun gennem de seneste syv år har arbejdet med håndhævelse af den forbrugerbeskyttende lovgivning. Hos Forbrugerombudsmanden har Marie været ansvarlig sagsbehandler på områderne "markedsføring rettet mod børn og unge", "reklame for tobaksvarer og e-cigaretter" og "forbuddet mod skjult reklame".

Som jurist i DI Handel bliver Marie ansvarlig for den juridiske support, politisk interessevaretagelse og DI Handels Udbudspanel. Marie er derfor klar til at hjælpe vores medlemmer med juridiske spørgsmål, særligt inden for markedsføringsret, e-handel samt købe- og forbrugerret, og vil løbende orientere om juridiske nyheder i DI Handels nyhedsbrev.

SE OGSÅ

Marie afholder løbende arrangementer om juridiske emner. I september og oktober har vi holdt webinarene Få styr på prismarkedsføringsreglerne inden højsæsonen og Få styr på jeres ”grønne” markedsføring sammen med advokat Heidi Højmark Helveg. Som medlem af DI Handel kan du se eller gense disse webinarer ved at klikke på de indsatte links. Desuden genoptager vi ”juridisk morgenbriefing”, som er et online møde på 45 min. for vores medlemmer, hvor vi sætter fokus på et aktuelt juridisk emne. Første emne kommer til at omhandle de skærpede krav for markedsføring rettet mod børn og unge.

Udover arrangementer, nyheder og anden juridisk support deltager Marie i udvalgsarbejde og kommer til at være i tæt dialog med vores medlemmer samt med relevante myndigheder, organisationer og kollegaer i både ind- og udland med henblik på at varetage medlemmers politiske interesser.

Jeg glæder mig meget til arbejdet og til at lære vores medlemmer at kende. Marie Asmussen, Seniorchefkonsulent

Jura i DI

Har du spørgsmål til personalejura og/eller databeskyttelse?

Så står mine DI-kollegaer klar til at hjælpe. Du kan læse mere om personalejura og om databeskyttelse.

Skrevet af:

Simone S. Nielsen, Amalie Lykke Tranberg

Åbningstider:

Mandag - fredag kl. 09.00 - 16.00

Ring til os:

Direkte     +45 3377 3061

Relateret indhold