23.05.24 DI Handel Nyheder

Cirkulær økonomi i detail- og engrosvirksomheder

Dagens forbrugere er oplyste og samvittighedsfulde. De efterspørger produkter og ydelser, der harmonerer med deres værdier - især når det kommer til bæredygtighed.

Virksomheder står over for stigende pres for at opfylde strenge kriterier vedrørende miljøvenlighed, etisk indkøb og samfundsansvar. Virksomheder, der ikke lever op til disse kriterier, risikerer at miste markedsandel og omdømme. Det stærke bånd, som et brand har med sine kunder, er ikke udelukkende baseret på produktfunktionalitet og kundeservice. Det strækker sig derimod til den overordnede forretningsmoral bag brandet. Dette går ud over de værdier, der er knyttet til ‘følelsesmæssig brandtilknytning’, og dykker ned i et nyt niveau af forpligtelse: virksomhedens dedikation til miljøansvar.

Kundeloyalitet afhænger derfor nu i stigende grad af, hvordan en virksomhed arbejder strategisk med grøn omstilling samt socialt og etisk ansvar. Arbejdes der intenst med en bæredygtig omstilling kan denne indsats ofte være usynlig for forbrugerne og gemt bag rapporter eller upræcise markedsføringskampagner.

Efterspørgslen er til stede og vokser støt; 64% af kinesiske forbrugere overvejer mere miljøvenlige produkter, og 65% af tyske og britiske forbrugere siger nu, at de vil købe flere kvalitetsvarer, der holder længere [1]. I Danmark finder 63% af befolkningen det svært at navigere i miljøpåvirkningen af deres køb [2]. Dansk Industri har netop lanceret et nyt ’fremtids brief’ for detailhandlere, grossister og brandejere, hvor det hedder, at ”(…) bæredygtigheds- og cirkularitetsinitiativer er gået fra at være valgfrie til at være uundværlige (…)” [3].

Detail- og engroshandlen, ligesom alle andre brancher, står over for udfordringer som følge af klimaforandringer, herunder ressourceknaphed, prissvingninger og generel markedsmæssig usikkerhed. Når klimaforandringerne intensiveres, forstyrres forsyningskæderne, og ressourceknapheden forværres. Derudover forbliver de globale markeder volatile, påvirket af geopolitiske spændinger, handelspolitikker og uforudsete begivenheder. Denne udfordring er særligt udtalt inden for detail- og engroshandlen – det kræver strategisk smidighed at opretholde en økonomisk sund forretning samtidig med, at man navigerer i prisudsving inden for branchen.

Læs også: Hvad er cirkulær økonomi og hvad betyder det som retailer?

Referencer

[1] McKinsey & Company  

[2] Climate partnership for commerce. - Commerce – Climate Partnerships 2030

[3] Danish Industry, Future Brief - futurebrief_eng.pdf (danskindustri.dk)

Skrevet af:

Krestine Mougaard & Giovana Monteiro Gomes, ready2LOOP

Relateret indhold