Kunde- og markedsforståelse

Fred og frihandel kan vi ikke længere tage for givet. Usikkerheden tager til, og vores forståelse af verden omkring os er under forandring. Vores forbrugere ændrer sig. Og hvis det ikke er nok, så stiger mængden af lovgivning dag-for-dag, som du også skal forholde dig til. Det vil vi gerne hjælpe dig med at navigere i. 

Vi oplever det hele tiden. Kriserne ruller ind over os – fra de store kriser som coronakrisen, der satte alt i stå til de mindre kriser såsom Houthi-bevægelsens angreb i Suezkanalen, der omlagde søfarten med flere dage. Og med Ruslands invasion af Ukraine rykkede krigen også til Europa, og vi skal pludselig til at tale om beredskaber og fjender af friheden igen.  

Virkeligheden er kompleks, og det tager kun til i fart. Og det stiller større krav til dig og din virksomhed. For hvilket træk skal du foretage næste gang, når spillepladen hele tiden ændrer sig?  

Det er dog ikke kun omgivelserne omkring din virksomhed, men også dem, du handler med, der ændrer sig. Forbrugerne bliver mere flydende, og de vil gerne både stå med det fysiske produkt i hånden og handle online, når det passer dem. De stiller større og større krav til miljøet, men er heller ikke blege for at tage imod det gode tilbud.  

Strategisk fremtidstænkning er en ny kompetence, som danske handelsvirksomheder skal tillære sig. Hvor vi ikke baserer os på en lineær fremskrivning af fortiden, men kan arbejde med flere scenarier for fremtiden. Hvor vi træffer det næste valg for vores virksomhed, der gør os i stand til at håndtere både forsyningskriser og nye forretningsmuligheder. Hvor vi kan gøre udfordring til mulighed, så vi også i fremtiden kan have de bedste handelsvirksomheder i verden – lige her i Danmark.  

Vores tilbud

Ambitioner

Vores fokus for kunde- og markedsforståelse

Dansk Industri vil hjælpe handelsvirksomheder med en solid forståelse af globale, nationale og lokale markeder i en usikker geopolitisk verden. DI vil også støtte virksomheder i at prioritere investeringer i forskning, udvikling og analyser for at forstå markedsdynamikker og kundernes behov. DI opfordrer politikere til at sikre stabile og forudsigelige rammebetingelser for erhvervslivet. DI foreslår, at der fokuseres på opbygning af stærke handelsrelationer og diversificering af markeder. DI anbefaler tæt samarbejde mellem virksomheder, politikere og andre interessenter for at navigere i den komplekse og usikre geopolitiske situation.

Modstandsdygtige værdikæder

Virksomhederne har i 2030 styrket deres overvågningsområde og succesfuldt analyseret potentielle begrænsninger i deres værdikæder. Danske handelsvirksomheder har tilpasset sig et udvidet ”kædeansvar” og effektivt navigeret gennem handelsrestriktioner, hvilket har sikret robuste og fleksible forsyningskæder. 

Globalt udsyn og øget agilitet

Virksomhederne har nøje overvåget og tilpasset sig de skiftende balancepunkter i den globale økonomi. De har proaktivt reageret på den nye verdensorden og tilpasset sig de konstant ændrede geopolitiske risici, samt i endnu højere grad udnyttet potentialet i nye vækstmarkeder i bl.a. Asien, Afrika og Latinamerika.

Partnerskaber på tværs af sektorer

Danske handelsvirksomheder har aktivt søgt partnerskaber på tværs af forskellige brancher for at fremme innovation og effektivitet. Strategien har ikke kun åbnet dørene for nye forretningsmuligheder, men har også bidraget til udviklingen af banebrydende produkter og tjenester, der går på tværs af traditionelle industrielle grænser.

Styrkelse af compliance-strategier

Virksomhederne har gennem omfattende compliance-strategier sikret overholdelse af både myndighedskrav og kundernes forventninger til etisk og ansvarlig handel. De har investeret i kompetence på lovgivningsområdet for at imødekomme de konstant skiftende regulatoriske krav og for at sikre, at alle deres operationer er i overensstemmelse med de nyeste juridiske standarder.

Tevin Lac

Tevin Lac

Fagleder, Direct to Consumer