DI og Medicoindustrien: Et stærkere offentlig-privat samarbejde kan give mere sundhed for de samme hænder

Bragt i Altinget 14. maj 2024.

De udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor, kræver en langt større brug af sundhedsteknologi på sygehuse, i ældreplejen og i praksissektoren. 

Ellers vil sundhedsvæsenet ikke være i stand til at håndtere mængden af patienter med kroniske sygdomme, der er på vej. Og dét vil særligt gå ud over de mest sårbare patientgrupper. 

Det offentlige sundhedsvæsen er imidlertid ikke egnet til selv at udvikle nye lægemidler, nyt medicinsk udstyr, nye digitale løsninger eller nye services, der kan reducere ressourceforbruget per patient og muliggøre behandling af flere patienter i eller tæt på eget hjem.

Det vil med andre ord kræve et langt stærkere samarbejde med industrien at få mere sundhed for de samme hænder.  

De gode løsninger strander i pilotprojekter

Men det kan lade sig gøre. Det har vi vist med udviklingen på landets sygehuse over de sidste 15 år. Her har nye sundhedsteknologier og behandlingsprocedurer transformeret hovedparten af borgernes sygehusbehandling fra længerevarende hospitalsindlæggelser til ambulante behandlinger.

Næste udviklingstrin er nu at få behandlingen helt ud i borgerens eget hjem. Den udvikling vil kræve et langt stærkere offentlig-privat samarbejde – og på nye områder. 

I dag strander mange gode sundhedsteknologiske løsninger, til for eksempel hjemmebehandling, i enkeltstående pilotprojekter, som sjældent bliver en del af den lokale drift eller udbredes fra ét sygehus, én kommune eller én lægepraksis til den næste.

Og selvom alle sundhedsvæsenets parter kan være enige om værdien af en given sundhedsteknologi, tager hele indkøbs- og ibrugtagningsprocessen alt for lang tid. Det er ikke mindst tydeligt i forhold til telemedicin til KOL-patienter, som har taget mere end 10 år at få rullet ud nationalt.

Den manglende udbredelse og skalering af nye sundhedsløsninger går ud over både patienter og sundhedspersonale, i form af længere ventetider og behandlingstider, dyrere patientforløb og mindre tid til patienten.

Der er derfor et betydeligt forbedringspotentiale inden for indkøb af sundhedsteknologi. Hver region, kommune og lægepraksis står i dag selv for det meste udvikling og indkøb, og det er alt for fragmenteret og ukoordineret.

Løsningen er ikke centralisering

I vores optik, er løsningen ikke at centralisere alt indkøb til sundhedsvæsenet. En sådan centralisering risikerer at overse lokale behov og udfordringer, og kan gøre det sværere for mindre virksomheder at bidrage til den innovation, der i dag finder sted lokalt i sundhedsvæsenet.

Centralisering af alt indkøb har ydermere den ulempe, at klinikere, indkøbere og leverandører på lokalt plan får vanskeligt ved at samarbejde om nye løsninger på lokale udfordringer.

I stedet foreslår vi, at man fastholder indkøbsfunktioner på både nationalt, regionalt og lokalt niveau, men samtidigt sikre en mere ensartet metode til at prioritere og implementere sundhedsteknologi på tværs af hele sundhedsvæsenet. Så vi både understøtter lokal innovation og undgår at national skalering af teknologier skal tage årtier.

En national sundhedsorganisation

Et andet vigtigt aspekt, er at der stort set ikke gennemføres tværsektorielle indkøb i dag. Men det er netop tværsektorielle indkøb, der er nødvendige for, at det nære sundhedsvæsen kan levere velfungerende hjemmebehandlinger, der involverer både sygehus, lægepraksis og ældrepleje.

Vi har brug for et enstrenget beslutningssystem med ét samlet økonomisk ansvar. De tværsektorielle indkøb og udviklingsprojekter af sundhedsteknologi kan med fordel koordineres nationalt. 

I den forbindelse er det vigtigt, at man sikrer brede aftaler, så patienter og klinikere får adgang til lige præcis de redskaber, som de har behov for i det nære sundhedsvæsen. Det kan skabe skaleringsfordele uden at føre til monopoltilstande for én virksomhedsleverandør.

Vi foreslår derfor etablering af en national sundhedsorganisation, der kan prioritere teknologiske løsninger og finansiere implementeringen gennem indkøb nationalt, regionalt eller lokalt.

Det vil både gøre det muligt at skalere gode løsninger fra ét lokalniveau til et nationalt niveau og samtidigt sikre tværsektorielle indkøb.

Dette er ikke en opfordring til generelt centraliserede indkøb, men derimod en nødvendig justering for at sikre, at vores sundhedsvæsen kan leve op til fremtidens udfordringer.

Vores fælles ambition er, at danske patienter og sundhedspersonale har adgang til de nyeste og mest effektive sundheds- og behandlingsløsninger. Ellers får vi ganske enkelt ikke mere sundhed for det antal hænder, der vil være til rådighed i de kommende år.