Klog brug af sundhedsdata er vigtigt i fremtidens sundhedsvæsen

Sundhedsstrukturkommissionen er lige på trapperne med deres anbefalinger til indretning af fremtidens sundhedsvæsen. Noget af det vigtigste for en ny struktur er med vores øjne, at patienternes forløb bliver mere sammenhængende. Og her er adgangen til- og klog brug af patienternes sundhedsdata på tværs af sektorer helt afgørende.

Klog brug af sundhedsdata udgør ikke blot et fundament for en mere effektiv og målrettet behandling af patienterne, men åbner også døren for, at forskere kan udvikle nye behandlinger, produkter og teknologier til behandling og forebyggelse af sygdomme. Bedre adgang til at trække viden ud af sundhedsdata om resultaterne af tidligere patientbehandlinger er forudsætningen for, at patienterne kan få udbytte af den digitalisering af sundhedsvæsenet, der de seneste årtier er indført. Det er også forudsætningen for at drage nytte af nye teknologier til bedre patientbehandling og sundhedsforskning.

Der vil i 2045 ifølge Lægeforeningens fremskrivninger mangle 100.000 flere sundhedspersoner i forhold til i dag, medmindre vi gør noget for at bruge arbejdskraften bedre. Derfor er vi i højere grad nødt til at afdække, hvordan flere patienter kan have glæde af at være mere selvhjulpne og i højere grad få mulighed for at tage medansvar for dele af behandlingsforløbet. Her tyder alt på, at bedre brug af sundhedsdata virkelig kan aflaste et presset sundhedsvæsen i de kommende år.

Det er vigtigt at bemærke, at sundhedsdata overordnet set kan anvendes på to måder. Den primære anvendelse af sundhedsdata er vigtig for behandlingen af den enkelte patient. Når sundhedsprofessionelle har adgang til de relevante oplysninger om en patients sygdomshistorie, medicinering og behandlingsforløb kan de træffe mere præcise og informerede beslutninger om patientens behandling. Digitalisering af patientjournalerne og implementering af nye sundhedsteknologier er afgørende skridt i retning af at sikre, at relevante sundhedsdata er tilgængelige, opdaterede og let tilgængelige for både patienter og sundhedsprofessionelle.

Men den sekundære anvendelse af sundhedsdata er lige så vigtig, da den giver mulighed for at bruge sammenlagte anonymiserede data til forskning, evaluering af behandlingseffektivitet og kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. Sundhedsdata kan give forskere uvurderlig indsigt i sygdomsforløb, risikofaktorer og behandlingsmetoder. Det er naturligvis helt afgørende, at patienternes sundhedsdata beskyttes og anvendes ansvarligt og etisk for at bevare tilliden fra både patienter og offentligheden. Og helt fundamentalt, at patienter giver tilladelse til, at deres data må bruges til forskning.

Sundhedsvæsenet forventes de kommende år at blive yderligere presset af bl.a. det øgede antal multisyge og en aldrende befolkning. Avancerede teknologier såsom AI har potentialet til at understøtte omstillingen af dele af patientbehandlingen markant, blandt andet så flere kan behandles uden for sygehusene. Telemedicin kan give patienter bedre adgang til specialiseret behandling og pleje uanset geografisk placering, og sensorer kan muliggøre kontinuerlig monitorering af patienters sundhed. Disse teknologier kræver imidlertid investeringer i digital infrastruktur og uddannelse af de sundhedsprofessionelle – og teknologierne skal implementeres med omtanke, så de eksempelvis ikke skaber bekymring hos patienterne og skaber et unødigt ressourcetræk.

Robusthedskommissionen har en anbefaling om ”digital først”, som indebærer flere muligheder for telemedicinske behandlinger. Og Life Science Rådet peger på behovet for én sammenhængende infrastruktur for sundhedsdata og en effektiv og transparent organisering på tværs af sundhedsvæsenet. Hvis vi skal indfri potentialet for de nye innovative sundhedsløsninger og sikre en fortsat omstilling af sundhedsvæsenet, skal vi have ambitioner for digitaliseringen. Og her bliver det centralt, hvordan vi sikrer den rette adgang til anvendelsen af sundhedsdata.

Det er derfor også vigtigt, at Sundhedsstrukturkommissionen har blik for denne afgørende forudsætning i deres modeller. Ved at tage højde for patienternes behov for, at relevante informationer er til rådighed for læger og andre forskere, og at erfaringer høstes bedst muligt fra sundhedsdata om tidligere behandlinger, kan kommissionen bidrage til at skabe et sundhedsvæsen, der er mere effektivt, patientcentreret og bæredygtigt. Derefter er det så essentielt, at politikerne prioriterer investeringer i digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder bedre adgang til og anvendelse af sundhedsdata.