Gigtforeningen og Dansk Industri: Forebyggelse er vejen til flere gode leveår for kronikere
Lykkes vi med at styrke forebyggelsen og fremtidssikre sundhedsvæsenet til det stigende antal kronikere, er vejen også banet for, at danskerne kan få flere sunde leveår, skriver Mette Bryde Lind og Peder Søgaard-Pedersen.
Bragt i Altinget 11.06.2024
Det er ikke nok at leve længe. Danskerne skal have flere sunde leveår. I dag sakker vi desværre langt bagud sammenlignet med de øvrige EU-lande.
Rent faktisk ligger vi på en 25. plads kun efterfulgt af Estland og Letland. Svenskerne topper med hele 12 flere gode leveår end os.
Forklaringerne er mange. En af dem er, at mindst 700.000 danskere døjer med dårligt knæ, smertefuld ryg, øm skulder eller anden muskel- og skeletsygdom. Gigt og smerter er en af de sygdomme, der stjæler flest af danskernes gode leveår.
Det er et problem. Først og fremmest for den enkelte. For kronisk sygdom kan spænde ben for den udgave af os selv, som vi ønsker at være. På vores arbejde. I vores familie. I vores fritid.
Ingen af os kan gå gennem et helt liv uden sygdom, og udviklingen går mod, at vi bliver stadig flere med kroniske sygdomme. Det er et vilkår, når vi lever længere.
Derfor skal vi også som samfund sikre, at leveårene med sygdomme kan være så gode og så aktive som muligt, og at sygdommene ikke forværres, og bliver til flere sygdomme. Det gør vi bedst i fællesskab.
Gode til behandling, dårlige til forebyggelse
Vi har allerede et godt sundhedsvæsen på mange parametre – med specialiserede sygehuse, der er gode til at behandle. Problemet er snarere, at vi er knapt så gode til at forebygge og helt undgå, at de fleste af os skal ind på sygehusene og behandles. Og det gælder særligt de store kroniske sygdomme som for eksempel muskel- og skeletsygdom.
Muskel- og skeletsygdom topper desværre i Sundhedsstyrelsens statistikker, når man ser på den samlede sygdomsbyrde. Det gælder hospitalsindlæggelser, kontakt til almen praksis, sygedage og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ligesom nye arbejdsmiljøtal viser, at hver tredje lønmodtager ofte eller altid har smerter i kroppen.
Vi kan ikke forebygge al muskel- og skeletsygdom. Men vi kan forebygge meget mere end i dag. Og vi kan med en forebyggende behandling forhale mange af sygdommene i muskler og skelet. Så flere kan mere.
En af dem, der nu kan mere, er Niels. Han har artrose (slidgigt) i sit venstre knæ. Han havde stærke smerter, var afhængig af krykker og kandidat til en knæoperation.
Men i stedet blev han tilbudt et forløb med træning og uddannelse. Efter otte uger kunne han sætte krykkerne i skabet og lægge den smertestillende medicin på hylden. Han er nu tilbage i arbejde. Og han har det godt.
Differentierede tilbud er vejen frem
Tænk, hvis vi gav mange flere danskere forebyggende tilbud, som fik Niels tilbage på arbejdet uden smerter?
Selvfølgelig differentieret, så tilbuddet passer til den enkeltes ressourcer og behov. De fleste vil helst have fleksibiliteten ved en træningsapp, andre har behov for en tæt kontakt til fysioterapeuten og et fast træningstidspunkt.
For alle skal ikke have det samme; lighed i sundhed opnår vi ved at give individuelle tilbud.
Differentierede tilbud er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er behov for en samlet, national indsats. Vi ser et behov for en handleplan for muskel- skeletsygdom, der sikrer danskerne hurtig og let adgang til behandling og forebyggelse.
Målet er klart: færre danskere skal leve med smerter, sygemeldinger og nedslidning som følge af en muskel- og skeletsygdom. Det vil kunne give danskerne flere aktive leveår uden sygdom på arbejdsmarkedet.
En effektiv indsats kræver et markant løft af det nære sundhedsvæsen, og et opgør med siloerne i den nuværende struktur. Budget og ansvar for patientens samlede forløb skal bindes bedre sammen, så de forebyggende indsatser prioriteres, fordi gevinsten kommer til gavn der, hvor investeringerne foretages. Og ikke omvendt som i dag, hvor høste-så problematikken kan bremse forebyggelsesindsatser.
Lykkes vi med at styrke forebyggelsen og fremtidssikre sundhedsvæsenet til det stigende antal kronikere, er vejen også banet for, at danskerne kan få flere sunde leveår. Og vi kan samtidig blive et fyrtårn, der kan bidrage til mere sundhed og nye løsninger i hele verden.
