Regeringen er på vej med et landdistriktsudspil, der skal sikre en bæredygtig udvikling i forhold og sammenhængskraft mellem land og by, og som kommer til at adressere vigtige emner, som kan bidrage til at binde landet sammen. Men når man kigger på udviklingen af landdistrikterne, er det vigtigt, at man ikke glemmer én af de primære drivere for lokalt erhvervsliv, omsætning, tiltrækning og vækst - nemlig turismen. 

Analyser viser, at kyst- og naturturismen tegner sig for syv ud af ti af det samlede antal overnatninger i Danmark. Dertil kommer turismens effekt på lokalsamfundet på helårsbasis – også udenfor hovedturistsæsonerne. I mange lokalsamfund er det nemlig det boost, som turismen i perioder giver, der gør forskellen på om den lokale bager, den lokale købmand, det lokale butiksmiljø, kan fungere og løbe rundt hele året. 

Kystturismen skaber beskæftigelse for ca. 64.000 årsværk, hvoraf er det godt 40 procent skabes udenfor turismeerhvervet – altså i detailhandel og andre brancher. Derfor er det også vigtigt, at et dybdegående kig på hvordan man stimulerer turismens udvikling naturligt følger med, når man kigger på landdistrikterne. 

Løft private investeringer og understøt kommunernes planlægning af turismen 

Turismeerhvervet er en god forretning. Men det er en forretning med en anden investeringshorisont end for eksempel traditionelle ejendomsinvesteringer. Det betyder, at turismeerhvervet over en bred kam kæmper med at tiltrække investeringer og med at få lån hos bankerne. Investeringerne i landdistriktsturismen i Danmark har over en årrække haltet bagefter vores nordeuropæiske naboers, ligesom investeringerne langt fra har fulgt med den stigning i efterspørgsel, der er set både fra internationale og nationale turister.  

Derfor bør regeringen sætte skub under planerne om den tidligere drøftede investeringsfond Dansk Turismekapital og søge at nå enighed med de institutionelle investorer – herunder være villig til at påtage sig en større risiko, hvis det er dét, der skal til, for at opnå interesse fra investorerne. Man bør også arbejde videre med den projektmodningsfond, der har fået penge i 2020 og 2021, men som endnu ikke er etableret. En anden mulighed er, at staten kigger ind i mulighederne for samarbejde med private investeringsbanker om målrettede lån og ydelser til turismesektoren – ganske som vi kender det fra flere af vores nabolande.  

Samtidig er der brug for et serviceeftersyn på tværs af relevante lovgivninger, som kan identificere de konkrete barrierer og muligheder for at styrke naturnær overnatning. Det gælder for eksempel planloven, kommunernes arealregulering, sommerhusloven, campingreglementet og bygningsreglementet. Der er generelt brug for større fleksibilitet til at kommunerne kan planlægge med udvikling af differentierede overnatningstilbud og en regulering som i højere grad matcher virkeligheden og efterspørgslen - for eksempel for bedre at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter alternative og naturnære overnatningsformer.  

Stimulér kommunernes brug af lejrskoler 

Lejrskoler har traditionelt været en del af den uddannelse og dannelse folkeskolen har tilbudt eleverne. Lejrskoler giver mulighed for at bryde ud af hverdagen, være sammen med kammeraterne på en anden måde og skabe et afvekslende læringsrum. Lejrskoler styrker således trivsel, indlæring, sociale relationer – og bidrager til en forståelse af hvad der “ellers er derude” i landet, for landets mange folkeskoleelever. 

Desværre betyder folkeskolereform og en presset økonomi i mange kommuner, at lejrskoler kun i meget begrænset grad benyttes i landets folkeskoler. Det betyder at eleverne går glip af de mange gode og positive oplevelser der kan være forbundet med lejrskolerne. Men det betyder også, at man i dele af landet hvor “lejrskoleturisme” traditionelt har fyldt meget udenfor højsæsonen – såsom på Bornholm og i Sønderjylland – mangler en vigtig del af den kritiske masse der før har været til stede udenfor højsæsonerne. En kritisk masse der holder hånden under et oplevelsestilbud udenfor højsæsonen og dermed bidrage til den samlede turismefødekæde. 

Man bør derfor kigge på muligheder for at stimulere folkeskolens brug af de professionelle læringstilbud under lejrskoler, så det igen bliver en integreret del af mange skolers årshjul. For eksempel ved at afsætte en fast pulje – i stil med den Trivselspulje der blev udmøntet i 2021 – som kan understøtte brugen og prioriteringen af lærerige og udviklende lejrskolebesøg landet over. 

Så kære politikere, giv vores landdistrikter en hjælpende hånd til at skabe de rammer for turismen, de har brug for. Det handler om lokalmiljøernes overlevelse.