Byg klogere og spar på råstofferne

Fra få råstoffer til innovation. Hvordan vi får flere til at bruge alternative byggematerialer

Arrangør: Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

Der er stigende efterspørgsel på råstoffer som sten og grus til byggeri og anlæg. Samtidig bliver det stadig sværere at skaffe de nødvendige råstoffer.

I Region Hovedstaden bor en tredjedel af landets befolkning på seks procent at landets areal, og er der ikke mange steder tilbage at grave. Derfor er det nødvendigt at bygge- og anlægsbranchen ser sig om efter alternative materialer.

Vi får inspiration fra en række aktører, der er gået forrest i arbejdet med at bygge mere bæredygtigt. De fortæller om deres erfaringer med at genbruge materialer og bygge i jord og træ.

Bagefter debatterer toneangivende aktører fra branchen,
hvad det kræver, før flere går samme vej og bruger flere alternative byggematerialer.

Vi ses i Huset lørdag den 15. juni kl. 10.30-11.30.

Deltagere: 
Anders Lendager, arkitekt og stifter hos Lendager Group
David Meinke, direktør hos Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
Harpa Birgisdottir, professor indenfor Energi og Bæredygtighed i Byggeriet hos Ålborg Universitet
Niels Brix, arkitekt hos Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
Søren Birch, direktør for Byggeri og Anlæg hos Hofor
Søren Tscherning, administrerende direktør hos Tscherning
Heine Knudsen, enhedschef, Center for Ejendomme, Region Hovedstaden  

Relateret indhold