Debat: Hvordan skaber vi fælles bæredygtighedsstandarder?

En række standarder for ESG-rapportering er på vej. AlmenKompas undersøger potentialet i samarbejde.

Hvem har “den rigtige standard” for at rapportere om bæredygtighed?

Hvordan samarbejder vi, så vi ikke opfinder en række modstridende måder at arbejde med ESG på?

AlmenKompas undersøger muligheden for at skabe synergi og samarbejde om bæredygtighedsstandarder i ejendomsbranchen.

Med næsten 600.000 boliger er den almene branche vigtig i den bæredygtige omstilling. AlmenKompas er etableret for at samle branchen om en standard, der sætter de almene boligorganisationer i stand til at arbejde databaseret med bæredygtighed, herunder ESG-rapportering.

Ambitionen er at tilpasse eksisterende løsninger - blandt andet fra ejendomsbranchen – til en almen kontekst.

Men kan vi udregne målepunkter for bæredygtighed på den samme måde, og er det vigtigt? Og kan vi finde en fælles måde at fortolke kravene fra EU?

Med i panelet er Helle Lohmann Rasmussen, DFM, Mette Qvist fra EjendomDanmark, Ali Simiab fra Real ESG og Heidi Belinda Bugge fra Svanemærket.

Vi ses på Huset lørdag den 15. juni kl. 09.00-10.00!

Kom og få en gratis bolle med ost og dagens første kop kaffe. Så længe lager haves. 

Relateret indhold