Diversitetsdebat: Diversitet, inklusion og lighed i byggeriet

En tankevækkende og inspirerende debat om diversitet, inklusion og lighed bygge- og anlægsbranchen.

Arrangør: DI Byggeri

Vær med, når vi byder på en inspirerende paneldebat om diversitet og mangfoldighed i byggeriet med Britta Stenholt, adm. direktør i Stark, Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, Signe Kongebro, partner i Henning Larsen Arkitekter og Christian Alsø, adm. direktør i Bravida.

Vi sætter fokus på hvordan vi kan skabe mere inklusion og diversitet inden for byggebranchen. Fra lederskabets rolle i at fremme diversitet til bekæmpelsen af fordomme og diskrimination, sætter vi de udfordringer og muligheder, der ligger foran os under loop.

Vores panel diskuterer konkrete skridt, vi som branche kan tage for at øge diversiteten og fremme en kultur præget af lighed og respekt inden for byggeriet.

Det foregår fredag den 14. juni kl. 09.00-09.45 i Villaen.

Deltagere: 
Anders Stouge, branchedirektør hos DI Byggeri 
Britta Stenholt, adm. direktør hos Stark 
Christian Alsø, adm. direktør hos Bravida
Signe Kongebro, global design direktør for urbanisme hos Henning Larsen Arkitekter
Pernille Erichsen, underdirektør hos Dansk Industri og moderator

Kom og få en gratis bolle med ost og dagens første kop kaffe. Så længe lager haves. 

 

Relateret indhold