Den 10-13. december afholder verdenshandelsorganisationen WTO ministertopmøde, hvor alle organisationens 164 medlemslande tropper op med deres respektive handelsministre for at se, om man kan blive enige om nye fælles globale regler for handel med varer og tjenester. Mødet afholdes hvert andet år og afvikles denne gang i Buenos Aires i Argentina. DI deltager i den danske delegation, som ledes af udenrigsminister Anders Samuelsen.

Der er dog næppe udsigt til et epokegørende gennembrud for verdenshandlen, som på afgørende vis kan lette danske virksomheders adgang til de globale markeder. Her er det fortsat EU’s ambitiøse program for forhandling af handelsaftaler med parter så som Japan, Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay or Paraguay), Mexico, Australien og New Zealand, som vi skal fæstne vores lid til. Og selvom det i sig selv er rigtig godt, at EU på denne måde viser vejen for verdenshandlen, så havde det nu været bedre, om der kom gang i de multilaterale aftaler under WTO, da det vil give virksomhederne nogle langt mere ensartede spilleregler, når der skal handles og investeres rundt omkring i verdenen.

Når der ikke er udsigt til nogen væsentlige resultater på mødet i Buenos Aires skyldes det en kombination af flere forhold. WTO er underlagt et Christiania-demokrati, hvilket vil sige, at alle 164 medlemmer skal være enige, før der kan besluttes noget. Dermed kan ét enkelt land blokere for fremdrift, hvis man af den ene eller anden grund ikke synes, at resultatet lige passer ind i ens kram.

Tidligere var Indien et af de lande, som søgte at hyppe egne kartofler ved blandt andet at insistere på, at man skulle have lov til at opretholde et stort og omfattende opkøbsprogram af fødevarer fra sine landmænd for at kunne uddele mad til den fattige del af befolkning i krisetider. På overfladen et ædelt motiv, men i realiteten dybt skadeligt for fattige risbønder i Pakistan, Bangladesh og andre steder i Asien, som blot kunne se magtesløse til, når Indien dumpede store mængder overskydende ris på verdensmarkederne med det resultat, at prisen på ris sank til bunds. Dette er et af emnerne, som der forhåbentlig kan findes en løsning på ved det kommende topmøde. Et andet emne der arbejdes på at blive enige om er at afskaffe statsstøtte til fiskeri i internationale farvande. Her er det Kina, som kan blive stopklodsen, idet Kina har en stor fiskeriflåede, som man gerne vil beskytte gennem statslige subsidier.

På sidelinjen lurer USA, som tidligere har været blandt de lande, der i samarbejde med eksempelvis EU, Japan og visse udviklingslande, kunne trække resten af verdenen i en mere handelsliberale retning. Det er der næppe håb om denne gang. DI var fornyeligt på besøg hos den del af den amerikanske administration, hvor man har ansvaret for international handel – United States Trade Representative – hvor man gjorde det ganske klart, at USA går efter et resultatløst ministertopmøde, hvilket i praksis vil betyde, at USA formentlig vil blokere for opnåelse af nogen former for enighed.

Sideløbende hermed blokerer USA også for genudpegning af nye dommere til WTO’s tvistbilæggelsessystem, som skal tage stilling til handelstvister mellem landene. Der skal være syv dommere i dette system, men aktuelt er der kun fem og snart falder det til tre dommere, hvilket reelt vil gøre det uarbejdsdygtigt. Dermed vil WTO ikke kunne tage stilling til handelstvister mellem landene, hvilket reelt vil sætte WTO systemet ud af kraft idet medlemslandene så frit vil kunne indføre det ene protektionistiske tiltag efter det andet, uden at det vil få nogen konsekvenser – et scenarie som måske vil passe Trump fint, men som kan få katastrofale konsekvenser for verdenshandlen. USA har henvist til nogle mindre proceduremæssige forhold vedrørende den måde, hvorpå dommerne arbejder, så i forhåbentlig kan der findes en mindelig løsning på disse problemer, hvis der da ellers er et reelt ønske om at sikre et effektivt WTO.

Med udsigt til et resultatløst topmøde kan man med rette spørge, hvorfor DI bruger tid og ressourcer på at rejse hele vejen til Buenos Aires for at deltage i ministertopmødet. Det gør vi, fordi der mere end nogensinde er behov for, at det globale erhvervsliv viser sin støtte til WTO systemet, som har været en garant for en international handelsorden, baseret på klare og gennemsigtige regler. For et lille land som Danmark, med et erhvervsliv der i høj grad lever af at kunne komme ud på verdensmarkederne, er det helt afgørende, at vi står vagt om WTO som institution. Samme konklusion er vores nordiske, tyske og hollandske søsterorganisationer, samt vores europæiske paraplyorganisation BusinessEurope, heldigvis også nået til.