Katowice i Polen er kendt for en omfattende kul- og minedrift. Kul og metaller har været en sikker indtægtskilde gennem de seneste 120 år.

I denne og næste uge bliver Katowice også kendt for at være værtsby for dette års internationale klimakonference. Og dermed bliver Katowice et symbol på den udvikling, som hastigt er på vej overalt i verden: Kul er på vej ud. Klimavenlige teknologier som vedvarende energi og energieffektivisering er på vej ind.

Vi er nået til nummer 24 i rækken af klimakonferencer. I Paris for tre år siden blev alverdens ledere enige om en aftale, som skal sikre, at temperaturen på kloden ikke stiger med mere end to grader – og helst kun halvanden grad.

Men de konkrete løfter fra landene om at reducere udledningen af CO2 rækker ikke til at nå målet. Med de løfter, der er givet, vil temperaturen stige med omkring 3-3,5 grader i 2100.

I Katowice vil man tage fat på de første samtaler om, hvordan man skal udfylde klimahullet. Politikere, erhvervsliv og de grønne organisationer vil diskutere, hvad der kan gøres for, at der er overensstemmelse mellem løfter og handling. COP24 i Katowice har udsigt til at blive den mest interessante klimakonference, siden vi mødtes i Paris.

I Danmark og resten af EU er der indgået politiske aftaler og præsenteret udspil, som dækker perioden frem til 2030.  Herhjemme har vi i år fået en ny historisk bred energiaftale, og regeringen er kommet med et klimaudspil, der blandt andet har som ambition, at der skal være én million elbiler i Danmark i 2030. De danske politiske aftaler bygger oven på de beslutninger, der er truffet i EU, ligesom EU’s aftaler bygger på Paris-aftalen.

Noget andet er perioden fra 2030 frem til 2050.

Alle de 181 parter, der har ratificeret Paris- aftalen, skal levere en langsigtet klimastrategi. I sidste uge kom EU Kommissionen derfor med sin strategi for den langsigtede udvikling. Kommissionen præsenterede otte forskellige scenarier men anbefaler selv, at medlemslandene vælger det mest ambitiøse scenarie, hvor udledningen af CO2 vil være netto-nul i 2050. (netto dækker over, at en beskeden udledning i nogle sektorer er tilladt, hvis det bliver opvejet af andre initiativer, der udligner udledningen).

I Dansk Industri anbefaler vi, at EU sætter ambitionerne højt og går mod nul. Og det budskab har vi sendt til beslutningstagerne i Bruxelles. Det er sket sammen med erhvervsorganisationerne fra de øvrige nordiske lande. I de nordiske lande har vi gennemført en grøn omstilling samtidig med, at vi har haft god økonomisk vækst. De erfaringer ønsker det nordiske erhvervsliv at stille til rådighed for andre. 

En netto-nul udledning af CO2 vil kræve, at vi gennemfører en meget omfattende grøn omstilling af hele EU’s økonomi og i alle sektorer. Vi skal ikke mindst sætte fart på investeringerne i grøn elektricitet og energieffektiviseringer.

De teknologier, vi kender i dag, kan bringe os langt. Men der skal også helt nye løsninger til. Vi får brug for bedre batterier, et mere fleksibelt elforbrug samt løsninger, der kan binde og udnytte CO2 til nyttige formål. Det vil kræve en storstilet strategisk forsknings- og udviklingsindsats både i Danmark og EU.

Vi skal bruge grøn el til at drive bilerne og opvarme vores bygninger. Vi skal udnytte vores gasinfrastruktur til at transportere biogas fra landbruget og fjernvarmenettet til at levere overskudsvarme fra industrien.  Hvis vi sætter ind alle steder, kan vi løse udfordringen. Og danske virksomheder kan komme til at spille en helt central rolle i omstillingen.

Jeg er i Katowice i næste uge sammen med en række af vores medlemmer. Der vil jeg gøre mit til, at klimakampen får en spand polsk kul.