Socialdemokratiet vil hæve den høje aktieindkomstskat fra 42 til 45 pct. og fjerne skatteloftet over øvrig kapitalindkomst, så skatten på f.eks. renteindtægter kan stige til 52 pct. Forslaget går stik imod anbefalingerne fra SRSF-regeringens egen Produktivitetskommission, og det vil først og fremmest gå ud over mindre danske virksomheder og deres mulighed for at tiltrække danske investeringer.

Skatten på kapitalindkomst i Danmark er allerede blandt de højeste i verden. Af de 36 OECD-lande er vi i dag kun overgået af Irland – som til gengæld har en selskabsskat på blot 12,5 pct. I vores nordiske nabolande – Sverige, Norge og Finland – ligger den højeste aktieskat på ca. 30 pct. I Island er den bare 22 pct.

De nuværende 42 pct. skyldes et ønske om balance mellem den øverste skat på lønindkomst og den samlede skat på virksomhedsoverskud (selskabsskat og aktieindkomstskat). Så kan ingen spekulere i at lave lønindkomst om til udbytte, eller omvendt. Det er derfor, aktieindkomstskatten for 20 år siden – da statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen – var 40 procent, altså lavere end i dag.

Danmark bør lade sig inspirere af nabolande

Siden da er satsen blevet sat op og ned af skiftende regeringer i takt med ændringer af selskabsskatten og indkomstskatten: Da Nyrup-regeringen (for anden gang) sænkede selskabsskatten, blev satsen hævet til 43 pct. fra 2001, og da Fogh-regeringen sænkede selskabskatten yderligere, fik topsatsen igen et nøk opad til 45 pct. fra 2008.

Vigtig for den nærværende debat er dog, at der ved den lejlighed blev indført et tredje progressionstrin. De 45 pct. gjaldt kun aktieindkomst over ca. 116.000 kr. (2018-niveau), mens aktieindkomst herunder blev beskattet med uændrede 43 pct. Og da Fogh regeringen to år senere også sænkede den højeste indkomstskat, så forsvandt det tredje trin igen, og øverste sats blev sat til de 42 pct., der stadig gælder i dag.

De 45 pct., som Socialdemokratiet har henvist til, gjaldt kun i to år (2008 og 2009) og faktisk kun for aktieindkomst over 116.000 kr. Da SRSF-regeringen sænkede selskabsskatten i 2013, foreslog den heller ikke at hæve aktieskatten til 45 pct.

Dette ville også være stik imod anbefalingerne fra SRSF-regeringens egen Produktivitetskommission. Den foreslog, at Danmark lader sig inspirere af de øvrige nordiske lande og ser på muligheden for at indføre en lav, flad skat på kapitalindkomst. Balancen over for lønindkomst skal i så fald sikres med særlige regler for de relativt få personer, som kan veksle løn til udbytte.

Lavere skat, mere i statskassen

Skatteministeriet har beregnet, hvad det vil koste statskassen: Hvis man samler al kapitalindkomst – aktieindkomst samt rente- og lejeindtægter mv. – og beskatter det med en flad sats på 33 pct., så falder statens skatteindtægter med 600 mio. kr. De 33 pct. – som stadig er højere end resten af Norden – svarer til det højeste rentefradrag i dag, som derfor er uændret.

Hvis man sænker satsen yderligere, så falder regningen. Det skyldes, at man så samtidig sænker det høje rentefradrag. Ved en sats på 27 pct. – som er den laveste skat på små aktieindkomster i dag – kommer der faktisk 200 mio. kr. mere i statskassen.

En sådan reform vil løse det største problem ved den nuværende aktiebeskatning – nemlig at den rammer danskernes lyst til at placere deres opsparing i mindre, unoterede vækstvirksomheder. Det er en udfordring for os alle sammen, fordi vores lands mindre virksomheders adgang til risikovillig kapital er afgørende for vores fremtidige vækst og velstand – og det er en udfordring, som Socialdemokratiets forslag vil forværre.

Styrk incitamentet til at investere i mindre virksomheder

Problemet ligger i progressionen – altså det at aktieindkomst over ca. 53.000 kr. om året bliver beskattet meget hårdere end den første aktieindkomst. For at slippe billigst muligt i skat, skal man derfor som investor sørge for – hvert eneste år – at udnytte det lavtbeskattede beløb. Det fordrer, at man investerer i virksomheder, der leverer et stabilt, løbende afkast – hvert år. Men det er ikke det, der kendetegner små vækstvirksomheder.

Her kommer gevinsten – hvis den kommer – typisk på én gang og efter mange års udbyttetørke. Følgelig bliver så godt som hele gevinsten beskattet med 42 pct. – eller 45 pct. hvis forslaget bliver gennemført. Når inflation og selskabsskat medregnes, bliver den reelle skat endda endnu højere.

Det mindsker incitamentet til at investere i mindre danske virksomheder, og det er ikke, hvad vi som samfund har brug for – tværtimod. Fra DI’s side vil vi derfor opfordre til, at vi i stedet styrker grobunden for fremtidens vækstvirksomheder i Danmark.

Bloggen har også været bragt i Børsen.