Det går stærkt på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alene det seneste år er der ansat mere end 56.000 flere lønmodtagere, og de svagere grupper på arbejdsmarkedet har en historisk chance for at komme i job. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der i februar 2018 var 48.000 unge mennesker under 30 år, der modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Det er alt for mange.

Årsagen ligger overvejende i en forfejlet tilgang til indsatsen for de unge danske kontanthjælpsmodtagere. Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse på uddannelseshjælp udgør næsten 4 ud af 5 i gruppen. Alle disse unge mennesker kan ifølge lovgivningen slet ikke blive vurderet jobparate – kun uddannelsesparate. Det betyder, at de mange unge, som ikke er klar til at uddanne sig, for eksempel fordi de er alvorligt skoletrætte, går rundt uden, at der bliver gjort nogen som helst jobindsats for dem. De er parkerede – der stilles ikke jobkrav, og der ydes ingen jobindsats.

Det er synd, for jobindsats virker.

De unge på integrationsydelse bliver i dag mødt med en fuldstændig anderledes tilgang end for to år siden. De bliver nu i modsætning til tidligere erklæret jobparate i stor stil og får tilbudt jobrettede aktiviteter. Andelen af unge integrationsydelsesmodtagere, der vurderes jobparate, er steget fra 4 til 69 procent på to år. Og det seneste år er antallet af unge, der modtager integrationsydelse, faldet med 29 pct. Omlægningen af jobindsatsen har flyttet rigtig mange fra integrationsydelse til arbejde.

Det virker helt forkert, at jobcentrene ikke har lov til at hjælpe de mange unge danskere på uddannelseshjælp videre til et job, når der har været stor succes med at gøre de unge med indvandrerbaggrund klar til et job.

Danske unge går ledig længe

I februar 2018 havde knap 17.000 af uddannelseshjælpsmodtagerne modtaget offentlig forsørgelse uafbrudt i mindst ét år. Og ca. 10.500 personer havde været på offentlig forsørgelse uafbrudt i mindst to år. Her må der i mange tilfælde være en anden løsning end bare at lade dem fortsætte på offentlig forsørgelse.

Når man endnu ikke er klar til at påbegynde en uddannelse, bør man have hjælp til at finde et job. At komme ud på en arbejdsplads, få et ansvar og en lønseddel, og herigennem måske på sigt få lyst til uddannelse.

Undersøgelser peger på, at flere unge på kontant- og uddannelseshjælp er mere motiveret for et ufaglært job end uddannelse. Derfor nytter det ikke noget, at de unge kun møder krav om uddannelse alene for uddannelsens skyld. Flere af de unge kan motiveres til uddannelse gennem et arbejde.

Lad os overføre de gode erfaringer fra integrationsindsatsen til også at få flere af de unge med dansk baggrund i spil på virksomhederne. Lovgivningen bør laves om, så jobcentrene får mulighed for at give de unge en jobrettet indsats.

Mange virksomheder mangler medarbejdere – også ufaglærte. Så en jobrettet indsats for de unge kontanthjælpsmodtagere kan både hjælpe de unge og landets virksomheder.

Indlægget er også bragt i Berlingske