Efter en række dramatiske afstemninger i det britiske parlament, er røgen ved at lægge sig – om end blot for en stund. Nu er det nærliggende at spørge: Hvad skete der, hvor står vi nu, og hvad byder de næste uger på?

For danske virksomheder er det positivt, at der nu kommet grønt lys for at bede om mere tid til at finde en brexitløsning, så vi undgår et kaotisk no-deal brexit om få uger. Der er brug for, at Brexit forløber under ordnede forhold, så virksomhedernes økonomiske tab ved brexit bliver så begrænsede som muligt.

Men status efter afstemningerne er desværre ikke, at et kaotisk brexit uden aftale er taget af bordet. Dét kræver, at det britiske underhus positivt støtter May’s aftale eller over de næste måneder finder frem til en alternativ brexitløsning, de kan samles om. Indtil dette er sket, må danske virksomheder være klar til at håndtere et ’hårdt’ brexit.

Hvad skete der?

I tirsdags stemte et stort flertal i det britiske parlament for anden gang imod den brexit-aftale, som premierminister May har forhandlet færdig med EU27. I onsdags stemte et meget snævert flertal af de britiske parlamentarikere så imod en ”no deal” brexit. Og torsdag stemte et flertal for en forlængelse af brexit-forhandlingerne.

Hvor står vi så nu?

Det britiske underhus har fundet frem til, hvad man ikke vil have. Det er i og for sig godt, at der ikke er flertal for et kaotisk ”no deal” brexit. Sagen er bare, at vi per juridisk automatik netop får et ”no deal” brexit den 29. marts 2019, hvis ikke underhuset stemmer for en aftale, som EU27 har godkendt.

På samme måde er det positivt nok, at man vil bede om en udsættelse af brexit for at undgå komplet kaos. Men EU27’s stats- og regeringschefer vil kun acceptere en forlængelse af forhandlingerne, hvis UK kan fremvise et formelt flertal i underhuset for en konkret og konstruktiv løsning på deres interne parlamentariske hårdknude.

Så afklaringen udebliver, usikkerheden fortsætter og risikoen for et ”no deal” brexit stiger. Den vise har man desværre hørt før. Men hvordan kan hårdknuden blive løst?

Hvad byder de næste uger på? EU-topmøde bliver afgørende

Muligt udfald A:

Første skridt finder sted på tirsdag den 19. marts. Her skal de britiske parlamentarikere for tredje (og formentlig sidste) gang stemme om Mays aftale med EU27.

Hvis aftalen denne gang bliver godkendt, kan May bringe den glædelige nyhed til de øvrige stats- og regeringschefer, som samles til EU-topmøde den 21-22. marts. I givet fald går parterne sandsynligvis med til en mindre udsættelse af brexit senest frem til den 30. juni, så al britisk lovgivning kan følge med, og Europa-Parlamentet kan nå at godkende aftalen.

Resultatet vil så være et ordnet brexit med en overgangsordning, som vil sikre virksomhederne samhandel på samme vilkår som i dag – i hvert fald indtil den 31. december 2020.

Muligt udfald B:

Men hvad sker der, hvis aftalen falder for tredje gang på tirsdag? I givet fald vil May være nødt til at bede EU27 om en længere forlængelse af forhandlingerne, så der er tid til at finde et flertal i det britiske underhus for en acceptabel brexit-aftale.

Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvor vidt EU27’s stats- og regeringschefer til næste uges topmøde vil gå med til en længere forlængelse af forhandlingerne.

På den ene side er der ingen, der har interesse i et ”no deal” brexit. Eksempelvis har Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, udtalt, at EU27 kunne være klar til en længere forlængelse for at forhindre et kaotisk brexit.

På den anden side er der i flere landes regeringer ikke meget appetit for, at UK skal afholde et EP-valg til maj, selvom de er på vej ud. Flere stats- og regeringschefer har også givet udtryk for, at man gerne vil gøre en ende på usikkerheden for borgere og virksomheder.

I sidste ende er det afgørende, om de tror på, at underhuset omsider kan levere et konstruktivt flertal eller ej.

Mays mulige taktik: Frygten for et blødt brexit

Når de britiske parlamentarikere på tirsdag skal stemme om Mays aftale for tredje gang er det netop dette alternative flertal, som May forventes at spille på. Mange medlemmer af underhuset har stemt imod Mays aftale, fordi de ønsker et endnu hårdere brexit end det, der ligger på bordet.

May er allerede i gang med at kommunikere, at hvis hendes partifæller forkaster den nuværende aftale, så risikerer de, at et mere EU-positivt flertal i underhuset kan udnytte en lang udsættelsen til at nå frem til et blødere brexit – eller intet brexit overhovedet.

Så det er ikke utænkeligt, at de største brexit-fortalere med ryggen mod muren ser sig nødsaget til at stemme for Mays aftale på tirsdag – eller risikere at ende helt uden for indflydelse.

Usikkerheden fortsætter

Alle iagttagere i Bruxelles spekulerer på livet løs. Men ovenstående scenarier er blot mulige udfald snarere end sikre spådomme. Det eneste, vi med sikkerhed kan sige, er, at risikoen for ”no deal” brexit stadig er meget reel – ikke mindst fordi vi er så tæt på den 29. marts. For virksomhederne er rettidig forberedelse på det værst tænkelige udfald fortsat afgørende.